2010–2019
Ngor er a Omengelechel
Ongeua el buil 2017


15:15

Ngor er a Omengelechel

Malta eng ngerchelir a re profet el mengelechel, eng di ng dirrek el ngerchelir a rebek el chad el mengelechel.

A profet Esekiel a milechell er a lluich el rak er a uchei er a Lehi ma telungalek er ngii ra lolukll el mo eroid er a Jerusalem. Sera 597 BC, er a le lluich ma eim a rekil, a Ezekiel a mle ta er tirkel kelbus el mlo er a Babylon lokiu a Nebuchadnezzar, me sel dodengelii a kmo, sel rokir el klengar er ngii eng mle kiei er sei. Ngka ngar sel telcheroll el loba ngerchelel a Aaronic priest, me sera okedei a rekil, eng mlo profet.

Mesel mlokedong el profet Esekiel, ea Jehovah a ulusbech er sel cheldechedechal a mengkar.

“ Me [mengkar] sel lesa cherarou el merael el mei, e ng melebusech el mengelechel er a re bek el chad;

“ E a le ngar ngii a rongesii e lak loruul a ikel ledung, e a le me cherarou el mekodir, e ng di ngii a uchul a kodellel.”

Ea klekakerous er ngii, “Ngdi lsekum a mengkar a mesa cherarou el merael mei e diak lolebusech, ma cherarou a mei el mo mekodir a ngidil chad ra delongelir, isei ak mo omekngerachel er a mengkar el kirel a kodelel.”

Sera Jehovah longedecheduch el mo er a Esekiel, eng dilu el kmo, “Mada kau el ngelekel a chad, ngak a meruul er kau el mo mengkar er a renged er a Israel el rokir; Ke remenges s ikel kdung e mo mengelechel er tir.” Ngomengelechel me bol cheroid er a klengit.

“A lsekum ak mesubed el kmo Kau el mekngit el chad a mo mad, e ngdi kau a diak mongelechel er ngii me lolodech a rolel, isei e ng mo mad el dirk mengkit el chad, e ak mo ker er kau el kirel a kodellel.

“E a lsekum ke cholechlii a mekngit el chad e ngii a diak bo lak le ngar a klengit, eng mo mad el dirk mengkit el chad, e ngdi klengar er kau a ngelbatel. …

“E a lsekum ak mengelechel er a mekngti el chad el kmo ng mo mad, me ng mo diak e le bor a klengit e meruul a melemalt ma ungil tekoi; …

“Ak mo ousubes aikel klengit el le riruul. Ng mo ngar ele uchul e ng mla remuul a melemalt ma ungil tekoi.”

Ngutebengal, el tial lomengelechel a dirrek el mo er tirkel mekedung. “Ma lsekum ak tibir a mo omsa klengar a melemalt el chad, e ngii a di omes el kirel, e meruul a mekngit, e ng diak a er a ikel ungil el le riruul el bok debedebek. Ng di mo mad el kengtil a uchul.”

Meng ngulengit er a Rengelekel, a Dios a dilu er a Esekiel, “Msbedeterir el kmo ngak el Rubak el Dios a di ngar el Dios, me ng diak e ledeu a renguk el mesa tal mekngit el chad el mad. Ng bai soak el mesang el mo diak e le ngar a klengit me ngdiak e le mad. Ngera uchul me ng somiu el mad?”

Meng diak el soal melebeakl er kid, a Demad er a Babeluades me a Osobel e sorir a lebo lungil a rengud e olengit er kid me bo douchel a kengtid, el kmal ungil medengei el kmo a “mekngit a diak el deureng.” Ma Esekiel ma rebek el profet ra uchei, el melekoi a tekingel a Dios e blak a rengrir, a mla mengelechel er a rokui el tir a ngar ngii a rengrir el mo cheroid er a Diablong, el cheroel a delebengir, e “ngiltii a budech me a diak a ulebengelel klengar e lokiu ngkel klou el Mesebechakl ra rokui el chad.”

Malta eng ngerechelir a re profet el mengelechel ra rebebil, eng di ng dirrek el ngerchelir a rebebil el chad el dirrek. Meng merang, ngerechelir a re bkel el chad el mengelechel er a re tonari er tir.” Kid el chad er a Ikelesia el medengelii sel moktek a ungil reng—ma llechul tial moktek—a kired el melchesiu ra klemeriar reng el mo ouchais er tial klaumedengei el ngii a ngar ngii a lebo le rellii er tiang el morsel diak a ulebengelel klengar. Mesel doker, “Ng techal tonari er ngak a kirek el mengelechel er ngii?” ea nger a debetik er sel cheldecheduch el lomuchel ua tiang, “A tal chad a merrael ra Jerusalem, me ngara melengel a rael elmo metengel ra Jeriko, e osiueklterir a re bekeu el merechorech,” e melemolem ngil cheldecheduch.

Sel dolatk er sel cheldechedechal ngkel ungil chad ra Samaria el ngar tial cheldecheduch e kede mo dobedebekii sel nger “Ng techang a tonari er ngak?” a di uai aikel teblong el meklou el llechul a Dios: “Bo le betik a rengum ra Rubak el Dios er kau, er a rengum el rokir, ma omeltkem el rokir, ma kllisichem el rokir, ma omelebedebekem el rokir, e dirrek el bo le betik a rengum era ngar bita er kau el ua le betik a rengum er kau.” Sel mengelechel a omekereu. A Rubak a ulisechakl el kmo a dongelechel a mo meruul loba delmedemk ma kle ngariou el reng” “lokiu a orimel, kemanget el ringel, ungil blekeradel… , ma meral beltik el reng.” Ng sebechel lorechudel, el di uai a dongelechel er a ngalek melak e loba chimal el mo ra ngau. Ng kirel bleketakl e mesisiich. Bebil ra taem, ea omengelechel a mo omelach, ng sel Chedaol Reng lorimel er kau,” engdi ng blechoel el lokiiu a beltik el reng. Momes, leng ngokesiu, ersel beltik el reng el lomeksemeriar ra urerir mesel lolenget a re misionariis er kid.

Maleuaisei ea beltik el reng a ruleterir a roungalk el mo mengelechel er tirkel kmeed el “tonari” er tir, el rengelkir. A belkul tiang a kmo molisechakl e mouchais el kirel aikel klemerang er a ebangkelio. A belkul tiang a kmo molisechakl er a rengelkem er a osisecheklel a Kristo: klaumerang, ouchel er a klengit, techolbchelid, ma sengk er a Chedaol Reng.”

Sel klou a ututelel el ngerchelir a roungalk sel mengelechel el louchais a diak el dil ikel mekngit el teletael el uchul a klengit ng dirrek el kirel a deureng sel doltirakl a llechul a Dios. Molatk aikel tekingel a Enos el kirel meng milchitikaik el mo osiik er a Dios, meng milengubet a kengtil, e obult a rengul:

“Elecha ak mirrael momalech a charm er a chelsel oreomel, ea tekoi el blek blechoel lorrenges er a demak el melekoi el kirel a diak a ulebengelel klengar, me a deureng er a re santo, a mle soiseb el mor er a elsel a renguk.

“Me a delebengek a mlo lolsengerenger; me ak mlo outibaruach er medal a Milebak, e lilangel mor ngii lokiu a mesisiich el nglunguuch me a ongit.”

Eleng tial cherrungel el beltkil a rengul e bekikl el kirir a rebebil ma deureng er tir, mengdimlak a torebengii a Jesus mengelechel. Sera uchelel a Urelel, ea “Jesus a mocha omuchel lomerek er a chosisechakl el kmo, Mobult: e a rengedel a eanged a kmedang.” Eleng Ngii a medengei el kmo ngdiak el ngidil rael a mo ra babeluades, Ngii a milelach:

“Bo msiseb er a melmalt el siseball: leng meteu el siseball, e oberberek a rael, el bedul a kereor, e te betok a re chad el merael er ngii a mo soiseb er ngii e melemolm:

“Leng melmalt a siseball, e ibutek a rael,, el bedul a klengar, me te mekesai a re chad el metik er ngii.”

Ng ulbengterir a re medengerenger, e dilu el kmo, “Ngak a mlei el diak be kumekedong er a re melemalt, ak bai mlei el lomekedong er a re mekngit me lobult.”

Me tirkel kuk chad ra omeluches, ma re Pharises, ma Sadducces, e a Jesus a mle mesisiich el merob a teletelir. Aikel longelechel ma llechul a mle melemalt: “Kom chebuul, kemiu el cheblad el chellimosk ra llach mar Farisee! Ko melenget a ta ra truich el bliongel ra mint, ma dill, ma kummin, e olechib a medemiu e imikr a lmuut el meklou a blkul ra chelsel a llach, el ta klngesngelel, ma klechubechub, ma kloumerang; ngkiriu el meruul a ikang, ma ikel bebil me ngdirrek el mekngit cho molechib a medemiu er ngii.” Maluaisei eng diak a chad el loltelechakl era Osobel el kmong diak el betik a rengul er tirkal elimosk ma Farisee—el Ngii a mlo chuarm e mo mad el mo olsobel er tir el dirrek. Engdi ng betik a rengul er tir, e dimlak el soal tir a lolemolm el ngara klengit elak losemechokl er tir. A tara chad ra omeluches a miluches, “A Jesus a ulsisechakl er a mesiungel el mo meruul aikel luruul: el mo mengedaol er a rokui el chad engdi ng dirrek lulsisechakl el kirel a klengit, e le beltik el reng a uldimukl er a mengelechel er a rechad el kirel a omeruul el tomelterir.”

Bebil ra taem e tirkel loldars a ngeril el mengelechel a bai diak a orenges er tir e le rechad omdasu el kmo te sorir kuk di melekoi er a rechad. Tirkel melekoi el kmo a klemerang ma teletael er a klechad a di uldesuir a rechad a bai blechoel tirkel chad el mesaod er a rechad el diak el loltirakl er a ngarngii e klebechel “el rolel a domdasu.” A ta ra chad er a omeluches, a milsaod er tiang el kmo “ngsiukang el rechad a melililt lokiu a sebekreng ma terached”.

Me tiakid el siukang e lomtelub el reng e ke mo medengi el kmo kungil malechub e ke mekngit e lokiu sel molchesiu er ngii. Tiakid el siukange e ke mo medengei el kmo kungil malechub e ke mekngit lultuill er a uldesuel a buai el kirem, alta te mengull er kau malechub eng diak kom ngara belsachel. …[Chelsel tial siukang,] e a tekoi er a klechad a diak el lultuill ra melemalt me a chelbirukl, ngbai ultuill er a uldesuir a rechad el kmong techa sorir ma diak. …

“…Rokui el chad a diak el sal tabesul a uldesuir el kirel tial ngara belsachel ma diak. Ng diak a ulterkokl el teletelel, ngdi uldesuir a rechad el mong e mei. Ng teletael el di telkib el ngerang eng masech a rengum e mo rau a rengum er a tekoi er a lemalt ma chelbirukl, el ruleterir a rechad el mo oltirakl. …

“Sel siukang e lomtelub a kmal meringel, engdi ng sebechem el chetim a klengit e bai ou beltik el reng el mo er a chad el meruul a klengit. Sel beches el siukang e lomtelub a di tekoi ra ngor el mengelechel omerodel ma kelou el reng, engdi diak el bol chebteterir tirkel diak el kengei a tekingir metirkel ngodech er tir.”

Ka momes er tiang el mo er sel “bedul a Osobeled,” el klebechel e ultebechel el dodai ra lemalt ma keldung. Ng bai kmal ungil sel ngar ngii aikel llechul a Dios el diak el mongodech e kid a mo melilt e omeksebech ra klengar er kid ra bai de ua de kelbus el loltirakl ra llach el mengedengodech ma ngesechel a rengrir a oruret a tekingel a chisel a beluu. Ng bai ungil a dodengelii a klemerang ra bai domitech el mong e mei e oberius el mechetakl ra bek el eltel chosisechakl.” Ng bai ungil sel douchel a kengtid e dolasm loltirakl ra teletael er a ebangkelio ra bai mongebelung el kmong diak a melemalt ma chelebirukl e molemolm el ngar a klengit ma ouchul el reng.

A Rubak a milekoi, “A ngor el mengelechel a mo er a rokui el chad, lokiu a ngerel a remesiungek, el Ngak a mla melilt er tir er tial klengar.” Me kid el mengkar ma mesiungel , a diak el kired eldi lmuk er tial "kot el ngarbab el rael.” Di uai a Esekiel, ngdiak el sebeched el mesang a mekemad el mera beluu e lak domekedong.”Tiang a diak kede dul kmo ngkired el mo er a tonari er kid me kede dechor melngod a chesmerir malechub kede dochor er buai el loldiu, Molubet a Kengtim! Merang, sel momdasu el kirel , e kede oba l a olutel a ebangkelio el ngarngii ra elsel el rechad, a meral el sorir. Me tial ngor elmengelechel a diak el dil ungil el nglemuu , le sel tekoi el ngara Psalm a uasei, “ng cherodech er a deurreng.”

A Deseret News e ngkel loltobed a chais el Hal Boyd a ulechotii chimo el okesiu ra telemelel sel di deluk .Ng miltebengar el kmo sel luldasu er a chelebechiil a direke “souadel el tekoi” er a delongelir a re ngelitel el chad er a Merikel, engdi sel le bora ngerchelel a chelebechiil eng diak el souadel el tekoi. “A re ngarbab el chad a mo bechiil e melemolm el bechiil e sorir a rengelkir a lebol ngai a ikel klungiaol ra ungil chelebechiil. … A mondai, a uasei ngdiak el loliseschakl aikel loruul.” Ng diak el sorir “mengesang” er tirkel tir a meral lousbech er tir ra ngeseu ra ungil omengedereder, engdi ng locha mlamo temir tirkel ngar ngii a skulir ma re mesisiich el telungalek er tir mel lolenguul eldi lmuk e lomuchel el lolisechakl aikel loruul el kirel a chelebechiil ma klechedam me a klchedil e lolngeseu ra rebebil ra rechad ra Merikel el mo oltirakl er ngii el tekoi.”

Aki oumerang tokunii kau el ngar tial telecheroll, a rengeasek el Dios a kirel lultuil er kemiu el kirel a Urellel ra ngar medad el taem, el lodubech a osisecheklel a ebangkelio ma ikel lolkail ra Ikelesia ra buai mesel om ngarngii. Lak kom mechetakl er a klebelung el luldasu malechub e kom medakt— dakt ra sebekreng, diak el lorenges, malechub eng ringel. Molatk er sel yaksok er a Osobel:

“Kom ngeltengat a re chad a loltuub er kemiu, el oldechelakl er kemiu, el lolekoi a betok el kelsuul e mekngit el kiriu, el kirek.

“Moldangs, e moldeu a rengmiu, leng ngklou chomeksuliu el bo mnguu era eanged:le tuldechelakl e ra re profet el lu leak kuchei er kemiu.”

Meng uaisei, kid a mo onger ra Dios e raikel dulilt ma teletelel a klengar er kid. A Osobel a milekoi: “Ea Demak a ulderchak me ak mo mekider el mo er bebul a kerus; me a uriul er a blak mekider el mo er bebul a kerus, e bol sebechek el mengedibel er a rokui el chad el mer Ngak, meng uai ngak el mlekider er a rechad el mo er bab, me a rechad a kirir el mo mekider el mo er bab ra Demad, el mo dechor er a medak, e mo mukerrekeriil el kirel a urerir, el kmo ngmle ungil me a lechub eng mle mekngit.”

Bo modengelii tiang, leng klisichel a Rubak, e ak mo mengesimer lolab aikel tekingel a Alma:

“Chelechang, e rodam [ma rodos], ak kuureng er tial ngara chelsel a renguk, choi, e bekikl el ua ringel, el kmo … mcheroid a kengtemiu, e lak ke momekioud er a sils ra ouchul el reng;

Engdi ke bai mo ngariou a rengum ra medala Rubak, e momkedong er sel chedaol ngklel, e momes e molemolem el meluluuch, melak ke bom mechetikaik er a ikel diak el sebechem, ea Chedaol Reng bo longetikaik er kau… ;

“Bo moumerang er a Rubak; e bo moureng el kmo kemo nguu a diak a ulebengelel klengar; loba beltkil a rengul a Rubak eldi blechoel ngara rengum, mebo mekider er sel luriur sils el mora Rubak.”

Bo de bekl el chad el sebeched el melekoi el mora Rubak e lobengkel a David: “ Ng dimlak bertii a melemalt el lomerelem ra elsel a renguk; Ak mla mechisii a telibilem me kau e losobel: Ng dimlak bertau ma beltik el reng ma tekingem er a klou longdibel. Lak ke morers er a klubechub er kau er ngak, E Rubak.” Loba ngkel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Richard Neitzel Holzapfel, Dana M. Pike, and David Rolph Seely, Jehovah and the World of the Old Testament (2009), 344.

  2. Mesa Esekiel 1–3; Holzapfel, Jehovah and the World of the Old Testament, 344.

  3. Esekiel 33:3–4.

  4. Esekiel 33:6.

  5. Esekiel 33:7.

  6. Esekiel 33:8–9, 14, 16.

  7. Esekiel 33:13.

  8. Esekiel 33:11.

  9. Alma 41:10.

  10. 2 Nephi 2:27.

  11. Doctrine and Covenants 88:81.

  12. Luke 10:30.

  13. Luke 10:27.

  14. Doctrine and Covenants 38:41.

  15. Doctrine and Covenants 121:41.

  16. Doctrine and Covenants 121:43.

  17. Mesa Doctrine and Covenants 68:25.

  18. Doctrine and Covenants 93:40.

  19. Enos 1:3–4; tmolech lomsodel. Sera President Russell M. Nelson er a dilii sera general conference er tial mlo merek el elolem el buil; “Rodam ma rodos, sel deureng el dolechesuar er ngii a ucul aikel tekoi er a klengar e rkid ma rokui el teletael el kirel a klengar er kid. …A deureng a mei el mlara e leng[Jesus Kristo]. Ngii a uchul a deureng” (“Joy and SpiritualSurvival,” Liahona, Nov. 2016, 82).

  20. Matteus 4:17.

  21. Matteus 7:13–14.

  22. Lukas 5:32.

  23. Matteus 23:23.

  24. Chris Stefanick, Absolute Relativism: The New Dictatorship and What to Do about It (2011), 33.

  25. David Brooks, “The Shame Culture,” New York Times, Mar. 15, 2016, A29.

  26. Helaman 5:12.

  27. Ephesians 4:14.Ng kired el lomtab el kmo a rebebil el dongelechel er tir locha diak lodengelii sel ringel el ngar ngii. A Rubak a melekoi er a rebetok el chad er a chelechal taem sera ledung:

    Ke dmu el kmo, Ngak a merau, e mla mo ungilbesuk, ngdiak a ngeral mtacherbesul er ngak; e diak modengei el mo ke mengard ra ringel, el de chebkau, el chebuul, el mikeu e di meau:

    “Misei e ak mellach er kau me mocha er ngak a kot el mlekikiid ra ngau, el kirel me bo merau, ma becheleleubail el bo bliull er ngii, el kirel me lak bo lechol a terechedem ra klemeau er kau, ma chilt el kar ra mad, el kirel mengilt a medam, me bo [lungil] momes” (Revelation 3:17–18).

  28. Doctrine and Covenants 1:4; dirrek el mesaDoctrine and Covenants 1:5.

  29. 1 Korinth 12:31.

  30. Esekiel 33:6.

  31. Psalm 66:1; 98:4.

  32. Hal Boyd, “Hey Progressive Elites! It’s Time to Preach What You Practice,” Deseret News, Oct. 20, 2016, deseretnews.com. He is also quoting University of Virginia sociologist W. Bradford Wilcox.

  33. Mateus 5:11–12.

  34. 3 Nephi 27:14.

  35. Alma 13:27–29.

  36. Psalm 40:10–11.