De er deres egne dommere

Et af de primære formål med skabelsen og vores jordiske eksistens er at give os mulighed for at vælge og blive det, som Herren opfordrer os til at blive …

Vi er ikke blevet velsignet med moralsk handlefrihed, for at vi kan gøre, lige hvad vi har lyst til, når som helst det passer os. Nej – vi har i henhold til Faderens plan fået moralsk handlefrihed for at søge efter og handle i overensstemmelse med evig sandhed …

Præsident Dallin H. Oaks har fremhævet, at Jesu Kristi evangelium indbyder os både til at vide noget og til at blive noget gennem retfærdig udøvelse af moralsk handlefrihed …

Vores gerninger og ønsker alene frelser os [dog] ikke, og det kan de heller ikke. »Efter alt hvad vi kan gøre«, bliver vi [kun] forligt med Gud gennem den barmhjertighed og nåde, der er tilgængelig gennem Frelserens altomfattende og evige sonoffer …

Mange af os forventer måske, at vores fremmøde for den Evige Dommers domstol vil foregå ligesom ved en verdslig domstol. En dommer præsiderer. Der vil blive fremlagt beviser. Der vil blive afsagt dom. Og vi vil sandsynligvis være usikre og bange, indtil vi kender det endelige resultat. Men jeg mener, at en sådan karakteristik er unøjagtig …

Frygt for Herren er ikke en modstræbende ængstelse for at komme ind i hans nærhed for at blive dømt. Det er snarere udsigten til endelig at erkende ting om os selv, »som de virkelig er«, og »som de virkelig vil blive« …

I sidste ende så er vi vores egen dommer. Ingen behøver at fortælle os, hvor vi skal hen. I Herrens nærhed vil vi erkende det, vi har valgt at blive i jordelivet og selv vide, hvor vi bør være i evigheden.