Årlige transmissioner
Forberedelse og undervisning i Lektioner i livsforberedelse: Videreuddannelse med lærere


10:59

Forberedelse og undervisning i Lektioner i livsforberedelse: Videreuddannelse med lærere

Årlig oplæringstransmission for S&I 2025

Torsdag den 23. januar 2025

Bror Jaren Dyreng: Vi er så glade for at være her i dag og for den mulighed, vi har for at tale sammen. I har sikkert hørt en masse om de her lektioner i livsforberedelse og det, vi skal tale om i dag. Færdighederne, vi skal drøfte i praksis, vil være en stor hjælp i vores forberedelser til at undervise disse lektioner i livsforberedelse næste år.

Forberedelse til at undervise i en lektion i livsforberedelse

Så for at introducere vores oplæring i dag vil jeg gerne bede Bror Cavanaugh om at læse introduktionen. I har hver især fået udleveret noget materiale, og jeg vil gerne bede Bror Cavanaugh om at læse introduktionen til det, som vil give os et fingerpeg om konteksten til det, vi skal drøfte sammen i dag. Værsgo.

Bror Cavanaugh: Lektionerne i livsforberedelse hjælper til med at udstyre eleverne med evnerne til at forberede sig på både livets udfordringer og vidunderlige muligheder. Som med alle andre lektioner i kurser om skriften, er lektionerne i livsforberedelse beregnet til at støtte unge i at styrke deres omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, blive værdige til templets velsignelser og forberede dem selv, deres familie og andre til evigt liv hos deres Fader i himlen.

Disse lektioner er centrerede omkring Jesus Kristus, rodfæstede i Guds ord og fokuserede på at dække elevernes behov. Der er nogle enkelte vigtige færdigheder, der kan hjælpe jer med effektivt at forberede undervisningen således at S&I´s formål opnås. Overvej følgende analogi: En bueskydningstræner, der forbereder sig på at undervise, skal sørge for en målskive, en bue og en pil og muligheder for, at hver elev kan øve sig.

Lad os anvende denne analogi på forberedelsen til at undervise en seminarlektion.

Bror Dyreng: Tusind tak. Jeg opfordrer os alle til at have en bøn i vores hjerte i forbindelse med vores drøftelser i dag. Som sagt, så er jeg meget begejstret for denne mulighed, og jeg ved at dette vil blive til stor velsignelse for os og vores elever, i takt med at vi implementerer disse færdigheder. Lad os begynde med at tale om skydeskiven, og hvad denne repræsenterer i denne analogi.

Jeg vil gerne bede Bror Simmons læse fra den første del af det uddelte materiale under lektionens formål.

Bror Simmons: Lektionens formål giver et klart mål for, hvad vi håber, at eleverne vil vide, føle eller gøre som følge af læringsoplevelsen. Når vi har et klart formål med lektionen, i forhold til hvad eleverne skal lære, kan vi være mere fokuserede på det, vi planlægger at invitere elevene til at gøre under lektionen. Færdighed nummer et: Find og markér formålet med lektionen, der findes i den sidste sætning i lektionens indledende afsnit.

Bror Dyreng: Okay, så i forhold til forberedelse af lektion 177, som hedder: »Tag ansvar for brugen af teknologi«. I har hver især fået en kopi af den. Jeg kigger på introduktionsafsnittet, og den allersidste sætning nævner lektionens formål. Og der står: »Denne lektion kan hjælpe eleverne til at anvende beskyttelsesforanstaltninger og at tage ansvar for deres brug af teknologi.« Så det markerer jeg tydeligt i lektionen.

Nu skal vi øve os på denne enkle færdighed. Lektion 185 er den næste lektion i rækken i vores vejledning, og den hedder »Opbyg følelsesmæssig styrke i Herren.« Nu vil jeg gerne give jer hver især et øjeblik til at se på introduktionsafsnittet og finde og notere jer formålet med denne lektion.

Bror Dyreng: Så går vi videre til den anden færdighed. Jeg vil gerne bede Bror Alcala, om du vil være så venlig at læse definitionen på vores anden færdighed under fremhævet sandhed? Vi går nu videre til buen og pilen.

Bror Alcala: Den fremhævede sandhed, der findes i skrifterne og i undervisningen fra kirkens ledere, vil ligesom buen og pilen udstyre eleverne med de nødvendige redskaber til at opnå formålet med lektionen. Når indlæringen er forankret i Guds ord, øges sandsynligheden for, at eleverne vil lære gennem Helligåndens kraft. Færdighed to: Find den fremhævede sandhed i lektionen og markér, hvor den findes i skrifterne og i undervisningen fra kirkens ledere.

Bror Dyreng: Tusind tak. Lad os nu vende tilbage til lektion 177. I min forberedelse til denne lektion, finder jeg frem til de fremhævede sandheder og noterer mig, at der i netop denne lektion findes to. Den første lyder: »Herren ønsker, at vi er ivrigt engagerede i at gøre godt og ikke sløser tiden væk.« Og den anden sandhed lyder: »Det, der opbygger og overtaler til at gøre godt, er fra Gud.«

Jeg studerer dernæst skrifterne og de to citater af Ældste Bednar og markerer de ord og sætninger i disse kilder, der underviser om disse sandheder. Lad os, som eksempel, kigge på den første sandhed: »Herren ønsker, at vi er ivrigt engagerede i at gøre godt og ikke sløser tiden væk.« Og, lad os læse skriftstederne, der er forbundet med denne sandhed.

Vil I sammen med mig slå op i Lære og Pagter afsnit 58, vers 26 og 27.

Og mens jeg læser disse skriftsteder, markerer jeg sætningen »Menneskene bør være ivrigt engageret i en god sag og gøre meget af egen fri vilje og udvirke megen retfærdighed.« Lad os gå videre til det næste skriftsted, som er Lære og Pagter, afsnit 60, vers 13. Og i dette skriftsted, markerer jeg sætningen »Du skal ikke drive tiden væk.« Og det gør jeg også med de øvrige skriftsteder, der er opstillet i lektionen.

Lad os nu se på citatet fra Ældste Bednar, der er forbundet med denne sandhed. Og efter at have kigget på dette citat og på sandheden, har jeg valgt at markere to sætninger. Den første er, hvor Ældste Bednar siger: »En umoden eller vildfaren [person] kan ofre en overdreven mængde tid på at spille videospil, chatte online eller på andre måder tillade det digitale at dominere ting, som de virkelig er.«

Og så til allersidst i dette citat markerer jeg også, der hvor der står: »Tiltagende, tilsyneladende uskyldig underholdning kan udvikle sig til en form for skadeligt slaveri.« Lad os nu gå tilbage til lektion 185 og give jer mulighed for at øve jer på denne færdighed. Hvis I nu vil identificere den markerede sandhed i denne lektion og dernæst skriftstederne og profeternes ord, der er forbundet med denne sandhed, og markere, hvor denne sandhed tydeligt bliver undervist med Guds ord.

Det leder os til vores tredje færdighed. Jeg vil gerne bede Søster Robbins om at læse definitionen på vores tredje færdighed.

Søster Robbins: Vis læring. Læringsaktiviteten i slutningen af lektionen giver hver elev mulighed for vise, hvad de har lært, eller en mulighed for at affyre en pil mod skydeskiven. Nogle eksempler på, hvad eleverne kan gøre i denne læringsaktivitet, kan omfatte at skrive i en dagbog, forklare, fortælle, lave en plan, øve en færdighed eller skabe noget. Færdighed nummer tre er at finde og markere den aktivitet i lektionen, der giver eleverne mulighed for at vise, hvad de har lært i forhold til lektionens formål.

Bror Dyreng: Så vi har etableret et mål (skydeskiven). Vi har udstyret – buen og pilen. Og nu får eleverne muligheden for at skyde pilen mod skydeskiven. Når jeg ser tilbage på lektion 177, kigger jeg i slutningen af lektionen og identificerer de steder, hvor hver elev har haft mulighed for at demonstrere lektionens formål. Og jeg noterer mig, at der i netop denne lektion er to, der hjælper eleverne med at anvende beskyttelsesforanstaltninger i deres brug af teknologi.

En af disse hjælper eleverne med at øve sig i på forhånd at lave en plan for, hvordan de kan tage ansvar for deres brug af teknologi. Og den anden er en mulighed for at lave en plan for, hvordan de vil stoppe deres brug af teknologi, når de støder på upassende medier. Så jeg markerer tydeligt begge disse muligheder for eleverne i denne lektion.

Lad os nu gå tilbage til lektion 185 og give jer muligheden for at øve denne færdighed. Hvis I nu kigger i slutningen af lektionen og identificerer de steder, hvor eleverne har haft mulighed for at demonstrere lektionens formål, og markerer det. Jeg giver jer lige et øjeblik til at lede efter det.

Jeg vil gerne give jer alle en opfordring. Vil I, når I forbereder jer på at undervise disse lektioner i livsforberedelse i år, implementere disse tre færdigheder, vi har drøftet i dag?

ALLE: Ja.

Bror Dyreng: Jeg ved, at når vi gør dette, vil vi hjælpe vores elever med at styrke deres omvendelse til Frelseren, Jesus Kristus. Og som en del af den proces vil der også ske noget i vores hjerte.

Jeg har et vidnesbyrd om, at vi bliver ledt og vejledt af vores Fader i himlen og vores Frelser, Jesus Kristus, og at de vil velsigne os, når vi følger og lytter til de ledere, de har kaldet til at lede og vejlede os i disse sidste dage. Jeg er taknemlig for den læseplan, vi har fået, og for muligheden, den giver os for at styrke omvendelse til Frelseren, Jesus Kristus.

Og jeg efterlader jer dette i dag i Jesu Kristi hellige navn. Amen.