Hvad I kan forvente i kirken

Vores kirke er et sted, hvor man mødes med andre troende for at reflektere, tilbede, lære og blive et bedre menneske.

Besøgende er altid velkomne

Der står »Besøgende er velkomne« på alle vores bygninger – og vi mener det! Uanset om I er interesseret i at blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, besøge os sammen med en ven eller bare er lidt nysgerrige, så er vi glade for at se jer.

Hvad I kan forvente af gudstjenesten om søndagen

Kirken er et sted til fællesskab og læring, men vigtigst af alt er det et sted til tilbedelse af Gud og Jesus Kristus. Alle 30.000 af vores menigheder rundt om i verden følger det samme to-timers format for søndagens møder:
A church congregation singing hymns

Nadvermøde

Alle menighedens medlemmer mødes til det, vi kalder »nadvermødet«. Mødet omfatter en åbnings- og afslutningsbøn, nogle få salmer og prædikener fra andre kirkemedlemmer.

Den vigtigste del af nadvermødet er at tage nadveren, som svarer til altergang i andre kristne religioner. Under nadveren husker vi på Jesus Kristus, når vi tager et lille stykke brød og et bæger vand, som symbol på det legeme og blod, han ofrede for os. I denne stille tid prøver vi at tænke over, hvordan vi kan følge ham mere trofast i den kommende uge.

Som gæster forventes det ikke af jer, at I deltager i noget, der gør jer ubehageligt til mode. I er velkomne til blot at sidde i forsamlingen og tage oplevelsen ind.

Klasser

Udover nadvermødet inviteres folk til at blive i endnu en time for at lære under mindre rammer.

Børn går i Primary, hvor de lærer historier fra skriften, sange og får alderssvarende lektioner om Jesus og hans evangelium. Teenagere deltager i lignende klasser for deres aldersgruppe.

Om søndagen deltager voksne skiftevis i Søndagsskolen sammen og studerer de skrifter, der er valgt til studium for hele Kirken det år. De andre uger deles de op i forskellige klasser for mænd (ældsternes Kvorum) og kvinder (Hjælpeforeningen).

Hvis I ikke er sikre på, hvor I skal gå hen, så bare spørg, så vil nogen hjælpe jer med at finde den rigtige klasse.
Members of the Sunday School Teacher's Council meet together to discuss Sunday School issues and learn from each other.

Andre kirkeaktiviteter

Hvis I deltager i en gudstjeneste om søndagen sammen med os eller har en ven, der er medlem af vores kirke, kan I også blive inviteret til en af de andre aktiviteter, der foregår i jeres lokale menighed. Nogle få eksempler er:
  • Sociale aktiviteter såsom en julefest.
  • Ugentlige aktiviteter for unge.
  • Institut for unge voksne, der studerer skrifterne og socialiserer med hinanden.
  • Tjenesteprojekter i lokalsamfundet.
  • Selvhjulpenhedsklasser.
  • Koncerter eller andre kunstneriske optrædener.

Almindelige spørgsmål

I er mere end velkomne til at komme, som I er. Hvis I er bekymrede for at skille jer ud, så prøver vi at gå i pænere tøj, end vi har på resten af ugen, for at afspejle vores ærbødighed for Gud. Det mest almindelige tøj, I vil se i kirken, er en skjorte og slips til mænd og en nederdel eller kjole til kvinder.
Vi har besøgende i næsten alle menigheder, så vi er vant til at se nye ansigter. I en stor forsamling opdager folk måske ikke engang, at I er gæster. I andre områder lægger folk måske mærke til jer og siger hej. Tøv ikke med at præsentere jer selv og stille de spørgsmål, I måtte have.
Nej. Når nadverbrødet og -vandet omdeles i forsamlingen, kan I ganske enkelt give bakken videre til den næste person og derefter læne jer tilbage og nyde resten af mødet. I vil se folk melde sig frivilligt til at deltage på andre måder, såsom at besvare en lærers spørgsmål i Søndagsskolen, men I behøver ikke at række hånden i vejret, hvis det ikke er noget, I har lyst til at gøre.
Nej. Vi tror på tiendeloven, som den findes beskrevet i Bibelen. Men vores medlemmer, som vælger at betale tiende, gør det privat, ikke som en del af gudstjeneste. I bliver ikke bedt om bidrag under et møde.
Ja! Det er en familievenlig kirke. Børn sidder sammen med deres forældre under nadvermødet og deltager derefter i aktiviteter med børn eller teenagere på deres egen alder, mens de voksne går i Søndagsskolen. Klasser for børn og unge ledes altid af to eller flere voksne. Til mødre, der har brug for fred til at amme spædbørn eller andre behov er der områder til det.

Ønsker I at komme i kirke men ikke alene?

Medlemmer af vores kirke, der tjener frivilligt som missionærer i jeres område, kan på forhånd tale med jer, så I ved, hvad I kan forvente, og besvare jeres spørgsmål. De kan endda holde en plads til jer, når I er klar til et besøg.