Kom og følg mig
Hvad er Jesu Kristi forsoning?


Hvad er Jesu Kristi forsoning?

Forsoningen er det offer, som Jesus Kristus ydede for at hjælpe os med at overvinde synd, modgang og død. Jesu sonoffer fandt sted i Getsemane have og på korset på Golgata. Han betalte prisen for vore synder, påtog sig døden og opstod. Forsoningen er det største udtryk for vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed.

Forbered dig åndeligt

Forsoningen er den vigtigste begivenhed i menneskehedens historie. Hvad var Jesu Kristi sonoffer? Hvad betyder forsoningen for dig?

Hvad ved de unge piger om, hvad der skete i Getsemane have og på korset? Hvad kan de lære fra skrifterne, der vil styrke deres vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning? Hvad kan de lære hinanden?

Hvilke skriftsteder og taler vil hjælpe de unge piger med at føle betydningen af forsoningen og forstå det offer, som Frelseren udførte for dem?

Matt 26-27 (Jesus Kristus betalte prisen for vore synder og påtog sig vore smerter i Getsemane og på korset)

Matt 28:1-10 (Jesus Kristus overvandt døden ved sin opstandelse)

2 Ne 9:6-16 (Jesus Kristus overvandt synd og død ved sin forsoning)

Alma 7:11-13 (Jesus Kristus påtog sig vore smerter, sygdomme, skrøbeligheder og synder)

»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« Liahona, apr. 2000, s. 2-3 (Se også Tro mod sandheden, s. 75-77, Personlig fremgang, s. 102)

Thomas S. Monson, »Han er opstået!«, Liahona, maj 2010, s. 87-90

Linda K. Burton, »Er troen på Jesu Kristi forsoning skrevet i vores hjerte?« Liahona, nov. 2012

»Forsoning, Jesu Kristi«, Tro mod sandheden, 2005, s. 41-47

Video:

1:42

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren anvendte skrifterne til at undervise om sin mission. Han lærte folk at granske skrifterne på egen hånd. Hvad kan du gøre for at hjælpe de unge piger med at bruge skrifterne til at forstå Jesu Kristi forsoning?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft, vedrørende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle, for at præsentere denne uges lektion:

  • Lad de unge piger forestille sig, at en ven fra en anden trosretning er med i kirke og hører nogen omtale Jesu Kristi forsoning. Hvordan ville de svare, hvis deres ven spurgte: »Hvad er Jesu Kristi forsoning?«

  • Vis et billede, der skildrer en af begivenhederne i forsoningen (såsom Frelserens lidelse i Getsemane have, korsfæstelsen eller opstandelsen) og bed de unge piger om at fortælle, hvad de ved om denne begivenhed. Hvilke spørgsmål har de?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger med at lære Jesu Kristi forsoning. Følg Åndens vejledning, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om sætte begivenheder fra Frelserens sidste timer sammen med skriftsteder fra Matthæus 26-28. Hvad lærer disse begivenheder de unge piger om Frelseren og hans forsoning? Bed nogle af eleverne om at fortælle om deres følelser for Frelseren.

  • Bed de unge piger om at læse om forsoningen i de skriftsteder, der er nævnt i dette oplæg, eller i præsident Thomas S. Monsons tale »Han er opstået!« (eller vis en af de videoer, der er forslået i dette oplæg). Bed dem om at skrive en kort definition på forsoningen, og hvad de føler omkring det, Frelseren gjorde for dem ved sin forsoning. Bed nogle få unge piger om at fortælle, hvad de har skrevet.

  • Lad de unge piger læse om et af forsoningens principper i Linda K. Burtons tale »Er troen på Jesu Kristi forsoning skrevet i vores hjerte?« Bed dem om at finde nogen i klassen, der har læst om det samme princip, og lad dem drøfte, hvad de har lært og fortælle om situationer i deres egen tilværelse eller i andres tilværelse, der illustrerer dette princip. Bed en fra hvert par om at fortælle resten af klassen, hvad de har drøftet.

  • Spørg de unge piger, hvad Frelserens sidste ord på korset lærer dem om ham og om forsoningen (se Lukas 23:34, 39-43, 46, Joh 19:26-30).

  • Bed de unge piger om at læse 2 Nefi 9:6-26 og finde vers, der belærer dem om behovet for forsoningen. Giv adskillige af de unge piger mulighed for at fortælle om de vers, de har valgt, og hvad de belærer om. Bed dem om at skrive et brev til en person, der ikke tror på Gud, og benytte disse vers til at forklare, hvorfor forsoningen er vigtig, og hvorfor vi har brug for en Frelser. Bed dem om at fortælle klassen om deres breve.

  • Bed de unge piger om at skrive nogle af de prøvelser, udfordringer og sygdomme, som folk står overfor, på tavlen. Lad dem læse Alma 7:11-13 og de sidste tre afsnit i »Forsoning, Jesu Kristi« i Tro mod sandheden (s. 46-47). Hvad lærer disse materialer de unge piger om forsoningen? Hvordan kan vi benytte os af forsoningens kraft, når vi står over for prøvelser (se Mosi 24:12-14)? Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan fortælle om det, de har lært om forsoningen, for at hjælpe med de prøvelser, de har skrevet på tavlen.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Har de en større forståelse af forsoningen? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Skrive i deres dagbog, hvad de ved om forsoningen, og deres følelser vedrørende det. I løbet af ugen kan de overveje, hvordan forsoningen er en velsignelse i deres tilværelse, og nedskrive deres tanker i deres dagbøger.

  • Fortæl et familiemedlem eller en ven om, hvad de har lært.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.