Kom og følg mig
Hvorfor skal jeg tilgive andre?


Hvorfor skal jeg tilgive andre?

Det er nødvendigt, at vi tilgiver andre for at få tilgivelse for vore synder. Når vi tilgiver andre, bliver det muligt for os at overvinde vrede, bitterhed eller hævnlyst. Tilgivelse kan helbrede åndelige sår og give den fred og kærlighed, som kun Gud kan give.

Forbered dig åndeligt

Hvad har du lært ved at tilgive andre? Kan du komme i tanke om et tidspunkt, hvor det, at du tilgav nogen, hjalp dig til at føle fred og kærlighed?

Hvilke oplevelser har de unge piger, hvor de har brug for at tilgive andre? Hvad har de brug for at lære om at tilgive sig selv? Hvordan kan du hjælpe de unge piger til at lære at tilgive, så de kan finde fred?

Bemærk: Hvis de unge piger har spørgsmål omkring det at tilgive misbrug, så foreslå, at de rådfører sig med biskoppen eller grenspræsidenten.

Hvilke skriftsteder kan hjælpe de unge piger til at anerkende de velsignelser, der er i deres tilværelse, når de tilgiver andre?

Matt 5:44; L&P 64:9-10 (Vi er blevet befalet at tilgive alle)

Matt 6:14-15; 18:21-35 eller videoen(Vi må tilgive andre for at blive tilgivet)

Luk 23:34 (Jesus Kristus tilgav dem, der korsfæstede ham)

Kevin R. Duncan, »Tilgivelsens helbredende salve«, Liahona, maj 2016, s. 33-35

Gordon B. Hinckley, »Tilgivelse«, Liahona, nov. 2005, s. 81-84

Dieter F. Uchtdorf, »De barmhjertige skal møde barmhjertighed«, Liahona, maj 2012, s. 70-77

Videoer:

8:24

Undervisning på Frelserens måde

I alle situationer var Frelseren et eksempel og en mentor for sine disciple. Han lærte dem at bede ved at bede sammen med dem. Han lærte dem at elske og tjene ved at elske og tjene dem. Han lærte dem at tilgive andre ved at tilgive dem. Hvordan kan du være et eksempel på de principper, du underviser i?

Video:

3:35

Se mere

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft, vedrørende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle, for at præsentere denne uges lektion:

  • Fortæl historien om den frosne kalkun fra præsident Gordon B. Hinckleys tale »Tilgivelse«. Hvad gør indtryk på de unge piger ved denne historie? Lad de unge piger tænke på eller nedskrive navnet på nogen, de har haft svært ved at tilgive. Bed dem om at tænke på denne person i løbet af lektionen.

  • Bed de unge piger om at tænke på et tidspunkt, hvor de har skullet tilgive nogen. Hvis de føler sig trygge ved det, så bed dem om at fortælle om deres oplevelse. Hvad skete der på grund af det? Hvordan ville tingene have været anderledes, hvis de ikke havde tilgivet?

Lær sammen

Hvert af forslagene herunder vil hjælpe de unge piger med at forstå vigtigheden af at tilgive andre. Følg Åndens vejledning, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Del de unge piger op i grupper, og giv hver gruppe kopier af en af de taler, der er omtalt i dette oplæg (eller vælg selv en anden tale om tilgivelse). Lad dem bruge nogle minutter på at læse talen og markere udtalelser, der gør indtryk på dem (fortæl dem, at de ikke behøver at læse hele talen. Påpeg hellere vigtigheden af at overveje dens budskab). Bed dem om at fortælle klassen, hvad de har fundet ud af, og forklare, hvorfor det gør indtryk på dem.

  • Læs sammenlignelsen om den gældbundne tjener i Matthæus 18:23-35, (eller vis videoen, og bed de unge piger om at udregne og sammenligne tjenerens og medtjenerens gæld (se »Mønt og vægt« i Ordforklaringer bag i Bibelen). Hvad lærer denne lignelse de unge piger om tilgivelse? Lad de unge piger finde og fortælle om andre skriftsteder, der belærer om vigtigheden af at tilgive andre (såsom de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg).

  • Bed de unge piger om at sammenligne forskellige situationer, hvor nogen bliver tilgivet, i skrifterne. I kan studere historien om Josef i Egypten (se 1 Mos 45:1-7), Nefi og hans brødre (se 1 Ne 7:21), Jesus Kristus på korset (se Luk 23:34) eller andre. Hvorfor er det især vigtigt at tilgive familiemedlemmer? Vis en af de videoer, der er foreslået i dette oplæg, og bed de unge piger om at fortælle om deres indtryk. Hvilke andre eksempler på tilgivelse kan de komme i tanke om?

  • Bed de unge piger om at finde steder i skrifterne, hvor Frelseren underviser om at tilgive andre, og derefter fortælle klassen, hvad de har fundet frem til (se Matt 5:44; 6:14-15; 18:22-23). Bed dem om at fortælle om den fred, der kommer, når man tilgiver andre.

  • Skriv følgende spørgsmål på et stykke papir hver, og giv et til hver af eleverne. Hvorfor skal vi tilgive alle, heriblandt os selv? Hvorfor er Herren den eneste, der kan bestemme, hvorvidt en person skal tilgives? Hvorfor er det så stor en synd ikke at tilgive? Bed de unge piger om at overveje deres spørgsmål, mens de læser L&P 64:9-11 og fortælle om deres tanker og overvejelser.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de vigtigheden af at tilgive andre? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Skrive i deres dagbog om tilskyndelser til at tilgive andre, som de har modtaget. Hvem har de brug for at tilgive? Hvordan vil det være en velsignelse i deres tilværelse at tilgive andre?

  • Lær en salme eller et skriftsted om tilgivelse udenad.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.