Friheden til at vælge Kristus

Dette akademi fik mig til at leve anderledes, end jeg var vant til. Først fandt jeg ud af, at jeg ikke måtte drikke kaffe på campus!

Min frihed smuldrede allerede gennem fingrene på mig.

Sideløbende med det begyndte man hver morgen med et obligatorisk foredrag. Jeg sov for det meste i stedet for, fordi jeg ikke var interesseret. Jeg var der bare for at lære og derefter leve mit liv, som jeg ville.

Men efter et stykke tid bemærkede jeg folk omkring mig, der tog Jesu Kristi lærdomme alvorligt. I Ukraine gik mange kun i kirke nogle få gange om året, men her talte alle altid om Kristus. De var venlige, gode og positive omkring livet.

Jeg begyndte at spekulere på, hvordan mit liv ville være, hvis jeg også troede på ham. Nogle gange tog jeg endda mig selv i at tænke: »Hvad ville Jesu perspektiv være?«

Jeg følte mig forvirret. Jeg fortalte en af mine venner på akademiet, at jeg følte mig splittet. Han opfordrede mig til at prøve at bede en bøn om det, jeg følte.

En tåget morgen besluttede jeg mig for at finde et stille sted, hvor jeg kunne meditere udenfor. Jeg ved ikke, hvad der kom over mig, men i stedet for at meditere, lod jeg tvivlen komme Gud til gode. Jeg sagde: »Okay, lad os tale sammen.«

Og jeg bad mit livs længste bøn.

Jeg ville bare gerne vide, om Gud og Jesus Kristus virkelig fandtes.

Mens jeg bad, stak solen igennem tågen. Jeg følte dens varme på min hud og varme i mit hjerte. Jeg følte, at en eller andens hånd lå på min skulder for at fortælle, at de var lige der sammen med mig.

Budskabet var klart: De var virkelige. De var opmærksomme på mig.

Jeg indså også noget andet.

Når jeg så på dem, der efterlevede Jesu Kristi evangelium, så jeg ikke nogen, der blev tvunget til at gøre ting, de ikke ønskede at gøre, eller som følte sig begrænset af deres tro. Jeg så dem vælge at leve som Jesus Kristus, fordi de ville.

I Mormons Bog giver profeten Moroni sit løfte gennem en invitation, ikke som en befaling: »Hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4).

Jeg indså, at jeg også ville vælge ham.

Fra da af tog jeg det at lære om Jesus Kristus alvorligt. Jeg tog imod missionærlektioner. Jeg studerede Mormons Bog. Jeg bad hver dag. Jeg blev endda døbt! (Denne gang noget jeg selv valgte!) Det hele var så nyt for mig, men jeg følte en forandring i mit hjerte.

Jeg har stadig meget at lære, og jeg er så ufuldkommen, men jeg siger altid til mig selv: »Lad os bare prøve at være som Kristus i dag. Bare bliv ved med at forsøge.«

Ældste Joaquin E. Costa fra De Halvfjerds har sagt det meget smukt: »Sommetider kan det at have tro på Jesus Kristus virke umuligt, næsten uopnåeligt. Vi kan tænke, at det at komme til Kristus kræver en styrke, kraft og perfektion, vi ikke har, og vi kan slet ikke finde energien til at gøre det hele. Men … det er troen på Jesus Kristus, der giver os energien til at påbegynde rejsen.«

Jesus Kristus kan forandre os, hvis vi giver ham chancen og bliver ved med at prøve. Han begrænser ikke vores frihed. I stedet tilbyder han os endnu mere gennem sin forsoning: Glæde, helbredelse og håb.

Vi har frihed til at vælge ham hver dag, og jeg er taknemmelig for de mirakler, mit valg om at følge ham bringer ind i mit liv.