10: Mit fundament

»Finansiering af min virksomhed: Mit fundament: Vis integritet«, Iværksættere: Min egen virksomhed – Selvhjulpenhed, 2017

»Finansiering af min virksomhed: Mit fundament«

Mit fundament: Vis integritet

Maksimum tidsforbrug: 20 minutter

Overvej:

Hvorfor elsker Herren folk med et »oprigtigt hjerte«?

Drøft:

Hvad vil det sige at være have integritet? Hvordan kan folk i små ting give deres sjæl væk for at få ting i dette liv?

Læs:

Trosartiklerne 1:13 og Job 27:5.

Aktivitet (5 minutter)

Bedøm jer selv på følgende områder.

Skriv et tal foran hvert af udsagnene for at vise, hvor ofte I gør tingene. 1 = aldrig, 2 = nogle gange, 3 = ofte, 4 = altid
1. Jeg holder alle mine løfter, forpligtelser og pagter.
2. Jeg er fuldstændig sandfærdig i det, jeg siger, og i de optegnelser, jeg fører.
3. Jeg overdriver ikke for at få ting til at se bedre ud, end de er.
4. Jeg afleverer alt det, jeg låner, og jeg tager ikke noget, der ikke tilhører mig.
5. Jeg er fuldstændig tro mod min ægtefælle i ord og gerninger.
6. Jeg snyder aldrig, selv når jeg ved, at jeg ikke bliver opdaget.
7. Når jeg finder noget, der ikke er mit, afleverer jeg det til ejeren.
8. Jeg betaler penge tilbage, som jeg har lånt.

Drøft:

Læs Mosija 4:28 og citatet af ældste Joseph B. Wirthlin. Hvorfor er det et spørgsmål om personlig retskaffenhed at betale en gæld eller et lån tilbage?

Forpligt dig:

Forpligt dig til at udføre følgende handlinger i løbet af ugen.

Bliv bedre i et af de otte områder, du vurderede i aktiviteten ovenfor.
Fortæl familie eller venner, hvad du har lært i dag om retskaffenhed.

Hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?

Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så vælg et medlem af gruppen til at læse følgende manuskript.

Ældste Robert C. Gay: Frelseren stillede engang sine disciple følgende spørgsmål: »Hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?« (Matt 16:26).

Det er et spørgsmål, som min far for år tilbage lærte mig at overveje omhyggeligt. Da jeg var barn, gav mine forældre mig pligter derhjemme, som jeg fik lommepenge for. De penge, lidt over 3 kroner om ugen, brugte jeg ofte på at gå i biografen. Dengang kostede en billet 1,50 krone for en 11-årig. Det gjorde, at jeg havde 1,50 krone tilbage til slik, som kostede 30 øre stykket. En film med 5 stykker slik! Det kunne ikke blive meget bedre.

Det gik fint, indtil jeg blev 12. Da jeg en eftermiddag stod i køen, blev jeg klar over, at billetprisen for en 12-årig var 2,10 kroner, og det betød to stykker slik mindre. Jeg var ikke helt klar til det offer, så jeg sagde til mig selv: »Du ser ud som for en uge siden.« Jeg trådte derefter frem og bad om billetten til 1,50 krone. Billetdamen fortrak ikke en mine, og jeg købte mine sædvanlige fem stykker slik i stedet for tre.

Opstemt over mit resultat styrtede jeg senere hjem for at fortælle min far om mit store kup. Da jeg stod og udpenslede detaljerne, sagde han ingenting. Da jeg var færdig, kiggede han blot på mig og sagde: »Min søn, vil du sælge din sjæl for 60 øre?« Hans ord gennemborede mit 12-årige hjerte. Det var en lektie, jeg aldrig har glemt.

(»Hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?«, Liahona, nov. 2012, s. 34).