Seminar
1 Mosebog 6-8: »Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham«


»1 Mosebog 6-8: ›Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»1 Mosebog 6-8: ›Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

1 Mosebog 6-11; Moses 8: Lektion 20

1 Mosebog 6-8

»Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham«

The Old Testament prophet Noah standing on a log as he preaches to a group of assembled people. The people are laughing and mocking Noah. The partially completed ark is visible in the background.

Gud beder os kærligt om at adlyde hans befalinger. Nogle befalinger kan være svære at forstå, men de er altid til gavn for os. Noas familie blev reddet fra en hidtil uset, mirakuløs oversvømmelse, fordi de adlød Guds befaling om at bygge en ark. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få et større ønske om at adlyde Guds befalinger.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over og møde op forberedte på at fortælle, hvordan en specifik befaling viser vor himmelske Faders kærlighed til os og hans ønske om at beskytte os.

Mulige læringsaktiviteter

Guds befalinger

Overvej at indlede lektionen med at opfordre eleverne til at tænke over, hvorfor vor kærlige Fader i himlen giver os befalinger. En måde at gøre det på er ved at vise følgende billeder og indlede en drøftelse ved at bruge spørgsmålene herunder. En anden måde er at få eleverne til at fortælle om regler, deres forældre har sat for at beskytte deres børn.

A young man Starting a campfire at Burraston Ponds, Utah
A group of little boys and girls play together outside.

Forestil jer, at I tager jer af en stor gruppe små børn på denne lejrplads.

  • Hvilke specifikke regler kan I give børnene, så de er i sikkerhed?

  • Hvis børnene blev vrede på jer for at opstille regler, hvad ville I så forklare dem?

    Bed eleverne om at fortælle en makker, hvordan de kan sammenligne denne situation med vor himmelske Faders befalinger til os.

    Bed dem derefter om at nedskrive deres personlige følelser for Gud og hans befalinger i deres studiebog ved at bruge spørgsmål som følgende. Du kunne bede nogle få frivillige om at fortælle, hvad de har skrevet.

  • Hvorfor tror I, at Gud ønsker, at I personligt holder hans befalinger?

  • Hvor villige er I til at adlyde det, Gud beder om, selv om I ikke forstår årsagen til befalingen? Hvorfor?

Folket på Noas tid

Overvej at vise billedet af Noa i begyndelsen af lektionen. Bed eleverne om at fortælle, hvad de allerede ved om følgende skildringer. Bed dem om at bruge de foreslåede skriftsteder, hvis det er nødvendigt.

  • Folkets åndelige tilstand på Noas tid, og hvad Gud gjorde som følge deraf (se Moses 8:17, 20, 22, 28-29)

  • Det, som Gud befalede Noa at gøre for at frelse de lydige (se Moses 7:43)

Idet eleverne fortsætter med at studere, så tilskynd dem til at søge Helligåndens indflydelse for at forstå Guds kærlighed til os. Alt, hvad Gud gør, deriblandt vandfloden, er motiveret af kærlighed (se 2 Ne 26:24). Hjælp eleverne til at forstå, at Jesus Kristus led for de synder, som folket, der døde i vandfloden, havde, så de kunne lære og omvende sig i åndeverdenen (se Moses 7:38-40; 1 Pet 3:18-20). Guds valg om at sende vandfloden beskyttede også hans andre åndelige børn mod at blive født ind i sådanne farlige og ugudelige omstændigheder (se John Taylor, i Journal of Discourses, 19:158-159).

Arken

Overvej at give små grupper nogle ark papir og give dem lidt tid til at lave følgende aktivitet sammen. (Sørg for at afsætte tid efter denne aktivitet, så eleverne kan tale om det, de har lært, samt relatere det til deres liv).

  1. Læs 1 Mosebog 6:14-22; 7:1-12, 23; 8:13-17 og se efter, hvad denne beretning lærer os om Gud, og hvad vi kan lære af Noa.

  2. Lav en enkel tegning af, hvad der skete.

  3. Medtag, sammen med jeres tegning, en ting, I lærte om Gud, og en ting, I lærte af Noas eksempel.

Bed grupperne om at vise og forklare deres tegninger (selv om de ikke er færdige) for en anden gruppe. Bed derpå grupperne om at fortælle klassen, hvad de har lært om Gud, og hvad de har lært af Noas eksempel.

En sandhed, som eleverne kan finde frem til i denne beretning, er, at når vi adlyder Herren i tro, vil han velsigne og beskytte os.

Overvej at vise følgende udtalelse og bede grupperne om at læse den og drøfte, hvordan den gælder for os i dag.

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) kom med nogle årsager til, at Noa og hans familie havde brug for tro på Kristus til at opfylde befalingen om at bygge arken.

Portrait of President Spencer W. Kimball. He is holding an open book in his hands.

Indtil da havde der ikke været noget tegn på regn og oversvømmelse. [Noas] folk spottede ham og kaldte ham for en tåbe. Han prædikede for døve ører. Hans advarsler blev anset for at være fornuftsstridige. Der var ikke noget fortilfælde, aldrig havde man kendt til en oversvømmelse, der kunne dække jorden. Hvor tåbeligt at bygge en ark på den tørre jord, når solen skinnede og livet gik videre som sædvanligt! (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 143-144)

  • Hvilke af Herrens befalinger ignorerer eller spotter folk i dag?

  • Hvad ved I om Gud og hans profeter, der kan hjælpe os til at adlyde Herren på trods af modstand?

Bed eleverne om at fortælle om befalinger, som de tror, er kærlig beskyttelse fra Gud.

Lydighed mod Gud i vores liv

Overvej at vise følgende udtalelse sammen med de personlige overvejelser herunder.

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) fortalte om en af de største lærdomme, vi kan lære i vores liv.

Official portrait of President Thomas S. Monson, 2008.

Noa havde en urokkelig tro på, at man skal følge Guds befalinger. Måtte vi altid gøre ligeså. Må vi huske på, at Guds visdom ofte virker som dårskab for mennesker, men den vigtigste erfaring, vi kan gøre os i jordelivet, er, at når Gud taler, og vi adlyder, er vi altid på rette spor. (»Forbilleder«, Liahona, nov. 2002, s. 61)

Skriv i jeres studiebog:

  1. Hvordan I føler, at præsident Monsons udtalelse relaterer til situationer eller befalinger i jeres liv.

  2. Hvad I lærte eller følte i dag i forhold til vor himmelske Fader og hans befalinger.

  3. Det, I tror, vor himmelske Fader ønsker, at I gør for at følge Noas eksempel på trofast lydighed.

Du kan afslutte lektionen ved at bede eleverne om at markere Noas eksempel i 1 Mosebog 7:5 og krydshenvise det med Frelserens førjordiske eksempel i Moses 4:2. Overvej at bære vidnesbyrd om, at Gud vil velsigne dine elever for deres trofaste indsats for at følge Frelserens eksempel på lydighed.