Seminar
Moses 7:53-69: Zions konge vil bevare sit folk


»Moses 7:53-69: Zions konge vil bevare sit folk«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Moses 7:53-69: Zions konge vil bevare sit folk«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Moses 7: Lektion 18

Moses 7:53-69

Zions konge vil bevare sit folk

Jesus Christ is standing on a hill over looking a river

En af Frelserens titler er »Zions konge« (Moses 7:53). Han våger over sit folk, og i de sidste dage vil han bevare dem fra de store trængsler, der vil finde sted. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at indse og påskønne det, Herren har gjort for at hjælpe dem til at overvinde vor tids prøvelser.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op forberedt på at fortælle om et skriftsted fra Mormons Bog, der har hjulpet dem, når de har oplevet prøvelser.

Mulige læringsaktiviteter

Store trængsler i de sidste dage

Lightning Storm

Bed eleverne om at forestille sig, at der kommer en stor storm mod jeres by. Hvis det er nyttigt, kan du vise et billede af en stor storm.

  • Hvilke store prøvelser eller vanskeligheder er der i de sidste dage? Hvordan kan disse prøvelser og vanskeligheder sammenlignes med en storm?

  • Hvordan kan man søge sikkerhed fra disse storme?

Bed eleverne om at tænke over deres følelser i forhold til disse storme og deres bestræbelser på at finde sikkerhed. Følgende selvvurdering er en måde, det kan gøres på:

Tænk over, hvor sande følgende udtalelser er om jer:

  • Jeg ved, hvad Herren har gjort for at hjælpe mig med de storme (prøvelser og vanskeligheder), jeg møder.

  • Jeg påskønner det, Herren har gjort, og ønsker oprigtigt hans hjælp.

Bed eleverne om at søge inspiration fra Helligånden, når de studerer. Helligånden kan undervise om, hvordan Herren kan hjælpe eleverne i de storme, de møder.

Zions konge

Enok og hans folk byggede »Hellighedens By, ja, ZION« (Moses 7:19). Herren lovede, at de ville »bo i sikkerhed for evigt« (Moses 7:20). Enok så og græd over den ødelæggelse, der ville komme under vandfloden. Enok søgte trøst og spurgte, om Herren ville have barmhjertighed med folket, der kom efter vandfloden. Som svar underviste Herren om og viste Enok Frelseren og hans forsoning (se Moses 7:42-57).

Læs Moses 7:53 og se efter, hvordan Frelseren beskrev sig selv.

  • Hvordan kan det, som Herren fortalte i dette vers, trøste Enok?

Bed eleverne om at markere og drøfte Jesu Kristi forskellige titler og roller i vers 53. Denne lektion vil fokusere på hans titel »Zions konge«. Du kan stille opfølgende spørgsmål om denne titel såsom:

  • Hvordan er Jesus Kristus ligesom en mægtig og kærlig konge for os?

  • Hvilke andre vendinger fra dette vers beskriver de velsignelser, I ønsker ved at følge Zions konge?

Overvej at minde eleverne om, at Zion består af enhver, der ligesom Enoks folk er »de rene af hjertet« (L&P 97:21) – mennesker, der er ligesom Herren.

Herren vil bevare sit folk

Enok spurgte Herren, om han ville komme tilbage til jorden. Herren viste Enok de sidste dage og de ting, han ville gøre for de mennesker, der stræber efter at følge ham.

Læs Moses 7:60-61, og se efter, hvad Herren lovede at gøre.

  • Hvad tror I, det betyder for Herren at »bevare« de mennesker, der stræber efter at følge ham?

Når eleverne læser Moses 7:62 som anvist nedenfor, kan du eventuelt hjælpe dem til at se, hvor aktiv Gud er i at bevare sit folk. En måde at gøre det på er ved at bede eleverne om at lægge mærke til enhver brug af ordet jeg og de verber, der følger efter. Du kan også bede dem om at lægge mærke til, hvornår Herren bruger min eller mine, og hvilke ord disse er forbundet med.

Selvom Enok i et syn havde set den ødelæggende vandflod i Noas dage, viste Herren Enok, hvordan han ville indsamle folk til sig og bevare dem.

Læs Moses 7:62 og se efter, hvad Herren vil gøre for at bevare sit folk.

  • Hvilke ting vil Herren gøre for at bevare sit folk?

    Skriv følgende sætning på tavlen: For at bevare sit folk i de sidste dage vil Herren …

    Mens eleverne svarer, skriver du følgende sætninger på tavlen:

    sende retfærdighed ned fra himlen.

    sende sandhed frem af jorden.

    indsamle sit folk til Zion (se også L&P 115:6).

  • Hvordan opfylder Herren denne profeti i vor tid?

Retfærdighed ned fra himlen og sandhed frem af jorden for at indsamle os til Zion

Hjælp eleverne til at forstå de tre forskellige aspekter af denne sandhed ved at skrive »Retfærdighed ned fra himlen«, »Sandhed frem af jorden« og »Zion« på tavlen i hver sin kolonne. Følgende er sætninger og billeder forbundet til hvert aspekt. Skriv hver sætning på et separat stykke papir eller vis billederne. Eleverne kan derefter sætte sætningen eller billedet sammen med en af overskrifterne på tavlen.

Retfærdighed ned fra himlen

  • Joseph Smith modtog det første syn.

Painting of the first vision by Walter Rane.  The Father and Son appear to Joseph Smith in the sacred grove.
  • Johannes Døber overdrog Det Aronske Præstedømme til Joseph Smith.

John the Baptist laying his hands on a kneeling Joseph Smith conferring the Aaronic Priesthood on him.  Oliver Cowdery is kneeling with him. They are in a grove of trees.
  • Peter, Jakob og Johannes overdrog Det Melkisedekske Præstedømme til Joseph Smith.

Peter, James, and John conferring Melchizedek Priesthood upon Joseph Smith, with Oliver Cowdery kneeling at Joseph Smith's side. They are in a grove of trees and plants.
  • Herren åbenbarede Lære og Pagter.

Doctrine & Covenants
  • Herren åbenbarer sit ord gennem nutidige profeter.

The assembly hall of the Conference Center during a General Conference session.

Sandhed frem af jorden

  • Joseph Smith modtog og oversatte guldpladerne.

Joseph Smith kneeling and holding the gold plates in his hands. He is looking up at the angel Moroni who stands in the air above him. Moroni is dressed in white. A square hole is in the ground in front of Joseph Smith.

Zion

  • Vi er alle en del af en menighed eller gren.

A congregation singing.

Hjælp eleverne til at tænke over vigtigheden af det, Herren har gjort. En måde at gøre det på er at bede eleverne om at færdiggøre følgende i deres studiebog. Hvis du har anvendt den foregående aktivitet, kan eleverne vælge noget fra listen på tavlen.

Find to måder, hvorpå Herren bevarer sit folk fra vor tids trængsler, og besvar følgende spørgsmål. Tænk om muligt på et specifikt eksempel. I kan nævne en oplevelse med præstedømmet, et skriftsted fra Mormons Bog, en oplevelse i jeres menighed eller gren osv.

  • Hvordan har dette eksempel hjulpet jer til at lære Frelseren bedre at kende?

  • Hvordan har det eller kan det hjælpe med vanskelighederne i de sidste dage?

Bed flere elever om at dele deres svar.

ikon, seminar Se efter måder, hvorpå du kan hjælpe eleverne til at genkende og påskønne alt det, Herren har gjort for at hjælpe dem med de sidste dages prøvelser og vanskeligheder. En måde at gøre det på er ved at lytte omhyggeligt til det, som eleverne siger, og fortælle, hvad det kan lære os om Herrens karakter og natur. (Se yderligere oplæring i at hjælpe eleverne til at kende og føle Herrens kærlighed i »Hjælp eleverne til at styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus« i Lærerudviklingsfærdigheder).