»Frelsesplanen: Frelseren har en central rolle i Faderens plan«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Frelsesplanen: Frelseren har en central rolle i Faderens plan«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Velkommen til Det Gamle Testamente: Lektion 2
Frelsesplanen
Frelseren har en central rolle i Faderens plan
I vores førjordiske verden »råbte [vi] af fryd« (Job 38:7), da vi lærte om vor himmelske Faders plan for vores evige udvikling. Jahve blev valgt til at være vor Frelser og Forløser og give os mulighed for at vende tilbage til Faderen og blive, som han er. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå vor himmelske Faders frelsesplan og Jesu Kristi centrale rolle.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de ved om vor himmelske Faders frelsesplan og Frelserens centrale rolle i vores evige udvikling. Eleverne kan skrive dele af frelsesplanen ned, som de kender, og øve sig i at forklare dem for et familiemedlem eller en ven.
Mulige læringsaktiviteter
Besvar livets spørgsmål
Som indledning til lektionen kan du overveje at vise og dele følgende.
Jeres ven Jonathan henvender sig til jer og spørger:
-
Hvor kommer vi fra?
-
Hvad er formålet med livet?
-
Hvad sker der, når vi dør?
Bed eleverne om at tænke over, hvad de allerede ved om vor himmelske Faders plan for lykke. Følgende aktivitet i elevernes studiebog er en måde, du kan gøre dette på. Sørg for, at eleverne forstår, at de vil få mulighed for at øve sig på at besvare Jonathans spørgsmål senere i lektionen.
Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog som en hjælp til at reflektere over det, I allerede forstår om vor himmelske Faders frelsesplan.
-
Hvor sikre er I på jeres evne til at besvare Jonathans spørgsmål?
-
Hvilke spørgsmål har I om vor himmelske Faders plan?
Søg Helligåndens vejledning, når I studerer i dag, for at øge jeres forståelse af vor himmelske Faders plan og Frelserens centrale rolle.
Jesus Kristus har en central rolle i vor himmelske Faders frelsesplan
At hjælpe eleverne til at finde frem til Jesu Kristi forskellige titler, roller og egenskaber kan øge deres forbindelse til ham. For at hjælpe eleverne til at forstå den centrale rolle, som Jesus Kristus spiller i hver del af vor himmelske Faders frelsesplan, kan du vise følgende billede. Overvej at bede eleverne om at dele deres tanker om, hvad denne illustration lærer os om Frelseren.
(Du kan finde yderligere læreroplæring om at identificere Jesu Kristi titler, roller og egenskaber i: »Fremhæv Jesu Kristi eksempel« i Lærerudviklingsfærdigheder).
Når eleverne har haft tid nok til at tale om, hvad billedet lærer os, kan du vise udtalelsen fra præsident Dallin H. Oaks.
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab forklarede Frelserens rolle i vor himmelske Faders frelsesplan:
Hvad har Jesus Kristus gjort for enhver af os? Han har gjort alt, der er vigtigt for vores rejse i jordelivet mod den skæbne, der er beskrevet i vor himmelske Faders plan … Hans enbårne Søn, Jesus Kristus, [er] den centrale person (»Hvad har vor Frelser gjort for os?«, Liahona, maj 2021, s. 75).
-
Hvordan vil I sammenfatte præsident Oaks lærdom som en sandhedsudtalelse?
Hjælp eleverne til at finde frem til en sandhed såsom Jesus Kristus er central i vor himmelske Faders frelsesplan og i vores evige udvikling. Det kan være nyttigt at skrive denne sandhed på tavlen.
Vor himmelske Faders plan og Frelserens centrale rolle
Følgende aktivitet har til hensigt at hjælpe eleverne til at få en større forståelse af vor himmelske Faders frelsesplan og Frelserens rolle i den. Elever, der er særligt bekendt med frelsesplanen, kan opfordres til at bruge deres værktøjer til skriftstudium til at finde skriftsteder og udtalelser fra Kirkens ledere til at besvare Jonathans tre spørgsmål på tavlen.
Hvis eleverne har brug for yderligere vejledning, kan du overveje at give dem en kopi af uddelingsarket med titlen »Vor himmelske Faders frelsesplan«. De kan studere arket for sig selv eller i små grupper. En måde at gøre det på kan være at klippe arket i tre dele og placere dem rundt om i lokalet. Eleverne kan rotere mellem hvert sted enkeltvis eller med deres gruppe, mens de studerer frelsesplanen.
Vis følgende instruktioner for at vejlede eleverne, når de studerer.
Se efter følgende, når I studerer om vor himmelske Faders frelsesplan:
-
Hvordan Jesus Kristus spiller en central rolle i vor himmelske Faders frelsesplan.
-
Sandheder, I kan dele med Jonathan for at besvare hans spørgsmål.
Skriv jeres indsigt ned i jeres studiebog.
Når eleverne er færdige med at studere, så giv dem mulighed for at fortælle om den indsigt og forståelse, de har fået. Eleverne kan øve sig i at fortælle, hvad de har lært, ved at lave et rollespil over, hvordan de ville besvare alle Jonathans tre spørgsmål. Du kan også bede dem om at drøfte følgende spørgsmål med en makker eller som klasse.
-
Hvad lærte I om Jesu Kristi centrale rolle i vor himmelske Faders frelsesplan?
-
Hvilke sandheder eller lærdomme kan I dele med Jonathan, der kan hjælpe med at besvare hans spørgsmål?
Tænk over, hvad I har lært
Overvej at afslutte lektionen ved at bede eleverne om i stilhed at tænke over, hvad de følte i forhold til vor himmelske Fader, Jesus Kristus og frelsesplanen. Bed dem om at overveje, hvad de har følt sig tilskyndet til at gøre. De kunne nedskrive deres indsigter og åndelige indtryk i deres studiebog.