Kapitel 5
Jesus Kristus bliver født
Den romerske kejser udstedte en lov om, at alle mennesker skulle betale skat. Josef og Maria boede i Nazaret. De måtte rejse 105 km til Betlehem for at betale deres skat.
Lukas 2:1-5
Det var ikke let for Maria at rejse til Betlehem. Hun skulle snart føde sit barn.
Lukas 2:4-5
Da Josef og Maria nåede til Betlehem, var alle værelserne fyldt med mennesker. Maria og Josef var nødt til overnatte i en stald. En stald er et sted, hvor man har dyr.
Lukas 2:6-7
Der blev barnet født. Maria pakkede ham ind i tæpper og lagde ham i en krybbe. Josef og Maria gav ham navnet Jesus.
Lukas 2:7, 21
Den nat Jesus blev født, passede hyrderne deres får på markerne i nærheden af Betlehem. En engel kom ned til dem. Hyrderne blev bange.
Lukas 2:8-9
Englen sagde til dem, at de ikke skulle være bange. Han havde en vidunderlig nyhed: Frelseren, Jesus Kristus, var blevet født i Betlehem. De kunne finde ham i en krybbe.
Lukas 2:10-12
Hyrderne gik til Betlehem, hvor de så det lille barn Jesus.
Lukas 2:15-16
Hyrderne blev glade for at se Frelseren. De fortalte andre mennesker, hvad de havde hørt og set.
Lukas 2:17, 20