Gennemgang af evangelisk mesterlære 21
Anvendelse af mesterlæreskriftsteder
Et formål med evangelisk mesterlære er at hjælpe jer til bedre at forstå Frelserens lærdomme, være i stand til at forklare dem med jeres egne ord og at anvende dem i jeres liv. Denne lektion giver jer mulighed for at øve jer på at anvende mesterlæreskriftsteder fra Det Nye Testamente i en række forskellige situationer.
Gennemgå mesterlæreskriftsteder
Gennemgå skriftstedshenvisningerne til og nøglesætninger i følgende mesterlæreskriftsteder. Tænk over, hvordan læresætningen i hvert skriftsted kan anvendes i jeres liv.
Match hver mesterlæreskriftstedshenvisning med den korrekte nøglesætning. De rigtige svar findes nederst i denne lektion.
-
Hebræerne 12:9
-
Jakobs Brev 1:5-6
-
Jakobs Brev 2:17-18
-
1 Peter 4:6
-
Johannes’ Åbenbaring 20:12
-
»Troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.«
-
Vor himmelske Fader er »åndernes fader«.
-
»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.«
-
»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«
-
»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.«
Anvend den læresætning, der undervises om i mesterlæreskriftsteder.
Hæftet Til styrke for de unge rummer følgende råd: »Studér skrifterne hver dag, og anvend det, du læser, i dit liv. Skrifterne er en mægtig kilde til personlig åbenbaring, vejledning og en konstant styrke for dit vidnesbyrd«, 2011, s. 42).
-
Hvilke ting gør I, der hjælper jer til at anvende det, I lærer i skrifterne, i jeres liv?
-
Hvilket mesterlæreskriftsted har hjulpet jer? Hvordan har det hjulpet jer?
Følgende øvelse vil hjælpe jer til at anvende bestemte mesterlæreskriftsteder i jeres liv. Mens I udfører denne øvelse, så vær åben for personlig åbenbaring. Helligånden kan inspirere jer med tanker eller forslag til, hvordan I kan anvende skrifterne i jeres liv. Vær forberedt på at nedskrive enhver tilskyndelse, I modtager.
1. Udfør følgende i din studiebog:
-
Beskriv et realistisk scenarie eller stil et spørgsmål, der relaterer til et eller flere af mesterlæreskriftstederne i denne lektion (Hebr 12:9; Jak 1:5-6; Jak 2:17-18; 1 Pet 4:6; Åb 20:12).
-
Fortæl om en oplevelse, der relaterer til den læresætning, der undervises om i skriftstedet. Det kan være en personlig oplevelse, som I selv eller en, I kender, har haft, eller en oplevelse, der er nedskrevet i skrifterne.
-
Fortæl, hvordan I kan anvende læresætningen i jeres eget liv, eller hvad den hjælper jer til at forstå om vor himmelske Fader eller Jesus Kristus.
2. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:
-
Hvad kan I gøre denne uge, som vil hjælpe jer til at anvende skrifterne i jeres liv?
-
Hvordan kan det, I vil gøre, hjælpe jer til at komme tættere på Frelseren?
Svar på quizzen: 1-b, 2-d, 3-a, 4-e, 5-c