Hjælpeforeningen
Ansvar


en gruppe kvinder smiler

Min kaldelse som lærer i Hjælpeforeningen

Ansvar

Herren er taknemmelig for din villighed til at tjene i hans kirke. Nedenfor finder du en oversigt over ansvar i din kaldelse.

Formålet med Hjælpeforeningen

Hjælpeforeningen er en guddommeligt indstiftet organisation for alle voksne kvinder i Kirken. Hjælpeforeningen hjælper Guds børn med at forberede sig til at vende tilbage til hans nærhed. Profeten Joseph Smith underviste om, at formålet med Hjælpeforeningen er at »frelse sjæle og lindre lidelse« – at yde Frelserens lindring (se Kirkens Håndbog, 9.1).

Hjælpeforeningslærere

Lærere er kaldet til at hjælpe mennesker med at styrke deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Lærere i Hjælpeforeningen støtter præsidentskabet. Hjælpeforeningspræsidentskabet vælger bønsomt budskaber, der skal undervises i, baseret på søstrenes behov (se 9.2.1.2).

Søndagsmøder

Hjælpeforeninger mødes på den anden og fjerde søndag med det formål at øge troen på Jesus Kristus, opbygge enighed og styrke familier og hjem. Møderne begynder med bøn og omfatter tid til at rådføre sig med hinanden samt evangelisk undervisning og drøftelse baseret på nylige konferencetaler (se 9.2.1.2).

Principper bag kristuslignende undervisning

At undervise på Frelserens måde er både en hellig tillid og et helligt ansvar. Når der undervises i evangeliet, følger man Jesu Kristi eksempel, han som er mesterlæreren. Lærere i Hjælpeforeningen følger principperne i Undervisning på Frelserens måde og kapitel 17 i Kirkens Håndbog (se 17.1).

Hjemmecentreret, evangelisk læring

Når medlemmer lærer og efterlever evangeliet i hjemmet, bliver deres omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus dybere. Ledere i Hjælpeforeningen opfordrer søstre til at studere skrifterne og de levende profeters ord både individuelt og med deres familie (se 17.2).