Selvhjulpenhedsinitiativet
Selvhjulpenhedens læresætninger og principper
Selvhjulpenhed er »evnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets åndelige og timelige fornødenheder til sig selv og familien. Når medlemmerne bliver mere selvhjulpne, er de også bedre i stand til at tjene og drage omsorg for andre« (Håndbog 2, 6.1.1). Tre vigtige læresætninger kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi kan være selvhjulpne:
For det første er selvhjulpenhed en afgørende befaling i frelsesplanen. Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Kirken og dens medlemmer er blevet befalet af Herren at være selvforsynende og uafhængige (See L&P 78:13-14). Ansvaret for hver enkelt persons sociale, følelsesmæssige, åndelige, fysiske eller økonomiske velbefindende hviler først og fremmest på ham selv, dernæst på hans familie og derefter på Kirken, hvis han er et trofast medlem af den« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 119).
For det andet kan og vil Gud sørge for en måde, hvorpå hans retskafne børn kan blive selvhjulpne. »Og det er min hensigt at sørge for mine hellige, for alt er mit« (L&P 104:15).
For det tredje er alle ting, deriblandt timelige bekymringer, åndelige anliggender for Gud (se L&P 29:34). Når vi forpligter os til at efterleve evangeliet mere fuldt ud, kan vi blive mere selvhjulpne både timeligt og åndeligt. Ældste Dieter F. Uchtdorf har sagt: »De to store befalinger – at elske Gud og vores næste – er en sammenknytning af det timelige og det åndelige … Som to sider af en mønt er det timelige og det åndelige uadskilleligt« (Dieter F. Uchtdorf, »Omsorg på Herrens måde«, Liahona, nov. 2011, s. 53).
Nogle af evangeliets principper, der kan hjælpe os til at blive mere selvhjulpne, omfatter at få større tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, blive mere lydige, omvende os fra vores fejltagelser, bruge vores handlefrihed retskaffent og tjene andre. Se flere oplysninger i hæftet Mit fundament for selvhjulpenhed.
»Selvhjulpenhed er et resultat af vores arbejdsindsats og understøtter alle andre velfærdstiltag … ›Lad os arbejde for det, vi har brug for. Lad os være selvhjulpne og uafhængige. Frelse kan ikke opnås gennem noget andet princip.‹«
Se Thomas S. Monson (citerer Marion G. Romney), »Ledende principper for familiens og det personlige velfærd«, Stjernen, feb. 1987, s. 3
Selvhjulpenhedsinitiativet ledes af præstedømmeledere
Zions stave er sikre tilholdssteder, der beskytter alle, som træder derind. Formålet med en stav er at være et »forsvar og … tilflugt fra uvejret og fra vreden, når den … skal udøses over hele jorden« (L&P 115:6). Stave er samlingssteder, hvor Kirkens medlemmer kan tjene og styrke hinanden, blive forenet og modtage præstedømmets ordinancer og undervisning i evangeliet (Håndbog 1, indledning).
Herren sagde til præstedømmeledere: »Nøglerne … har jeg givet jer … til arbejdet i tjenestegerningen og fuldkommengørelsen af mine hellige« (L&P 124:143). Ældste Dieter F. Uchtdorf har sagt: »Herrens måde med selvhjulpenhed involverer på en afbalanceret måde mange facetter af livet, herunder uddannelse, helbred, beskæftigelse, familiens økonomi og åndelig styrke … Hvad dette betyder er, at I stort set selv må regne det ud. Hver eneste familie, hver eneste menighed, hvert eneste område i verden er forskellig« (»Omsorg på Herrens måde«, Liahona, nov. 2011, s. 55).
Selvhjulpenhedsinitiativet er et redskab, som stavspræsidenter og biskopper kan bruge til deres guddommelige fastsatte ansvar for at tage sig af de fattige og trængende.
»Det er ikke nødvendigt at skabe nogen ny organisation for at sørge for dette folk og give det, hvad det trænger til. Det eneste, der behøves, er at få Guds præstedømme til at virke.«
Harold B. Lee, »Påmindelser til Guds præstedømme«, Den danske Stjerne, sep. 1973, s. 375
Stavens selvhjulpenhedskomité
For at forstå og reagere på selvhjulpenhedsbehov i staven kan stavspræsidentskabet lave en selvhjulpenhedskomité i staven som en del af stavsrådet. Formanden for stavens selvhjulpenhedskomité er et medlem af stavspræsidentskabet og komiteen mødes regelmæssigt for at gennemgå og lægge planer for selvhjulpenhedsbehov i staven. Stavens selvhjulpenhedskomité opmuntres til at samarbejde med biskoppernes velfærdsråd for at vurdere og tage fat på disse behov.
Stavens selvhjulpenhedskomité omfatter typisk et medlem af stavens højråd, et medlem af stavens hjælpeforeningspræsidentskab, formanden for biskoppens velfærdsråd og stavens selvhjulpenhedsspecialister. Andre komitémedlemmer kan være medlemmer af stavens præsidentskaber for Unge Mænd og Unge Piger, andre specialister i staven og missionærer.
Selvhjulpenhedskomiteens rolle
Når komiteen gennemgår og lægger planer for personers og familiers behov i staven, overvejer de følgende:
-
Undervise biskopper og menighedsråd om selvhjulpenhed og støtte dem i deres forpligtelse.
-
Udvikle en enkel plan for at støtte biskopperne og sørge for behovene for selvhjulpenhed i staven. Henvis til »Spørgsmål, komiteen kan overveje« sidst i denne ledervejledning.
-
Tilbyde regelmæssige foredrag om selvhjulpenhed og lave selvhjulpenhedsgrupper.
-
Sørge for oplæring til formidlerne efter behov.
-
Besøge selvhjulpenhedsgruppemøderne lejlighedsvis og dele feedback om medlemmernes fremgang med biskopper og menighedsråd.
-
Indsamle og kommunikere om de lokale ressourcer, der er til rådighed i lokalområdet og fra Kirken. Ressourcerne kan omfatte navne på personer, der kan hjælpe, offentlige ordninger, beskæftigelsesmuligheder, osv. Den lokale selvhjulpenhedsleder kan også vejlede om, hvordan man indsamler og deler de lokale ressourcer.
»Det har altid været en vigtig lære blandt de sidste dages hellige, at man ikke kan regne med, at en religion, der ikke har magt til at frelse folk timeligt og give dem fremgang og lykke her, kan frelse dem åndeligt og ophøje dem i livet herefter.«
Præsident Joseph F. Smith, Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 164.
Stavens selvhjulpenhedsspecialist
En søster, en bror eller et par kan tjene som stavens (eller distriktets) selvhjulpenhedsspecialist. En specialist arbejder tæt sammen med komitémedlemmerne og fører tilsyn med selvhjulpenhedsdrift og -aktiviteter i staven. Stavens specialister tjener som en ressource til biskopper og andre menighedsledere (Håndbog 2, 6.3.3) og kan hjælpe medlemmer med behov såsom uddannelse, oplæring, familiens økonomi og Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, der hvor den findes (Håndbog 2, 6.2.5). Biskoppen kan også kalde selvhjulpenhedsspecialister i menigheden, hvis det er nødvendigt.
Specialistens ansvar kan omfatte følgende:
-
Oplære og hjælpe biskopper og menighedsråd på opfordring.
-
Arbejde sammen med stavens selvhjulpenhedskomité for at koordinere foredrag og organisere grupper.
-
Sørge for oplæring til formidlerne ved hjælp af hæftet Formidler i en gruppe for selvhjulpenhed (findes på nettet på srs.lds.org/facilitator).
-
Lejlighedsvis overvære og støtte selvhjulpenhedsgrupper.
-
Dele de tilgængelige lokale ressourcer og Kirkens ressourcer med medlemmerne.
-
Sikre, at rapporter er udfyldt på srs.lds.org/report.
»Det er Guds vilje, at vi skal være frie mænd og kvinder, der er i stand til at opnå vores fulde potentiale både timeligt og åndeligt, at vi skal være frie for fattigdommens ydmygende begrænsninger og syndens lænker, og at vi nyder selvrespekt og uafhængighed, så vi i alt er beredt til at slutte os til ham i hans celestiale rige.«
D. Todd Christofferson, »For evigt frie til selv at handle«, Liahona, nov. 2014, s. 19
Hvordan medlemmer lærer og handler for at blive selvhjulpne
Det begynder med, at biskopråd og menighedsråd bønsomt tænker på dem med udfordringer, som kunne have gavn af en større selvhjulpenhed. Ideelt gives en personlig invitation til enten at deltage i et foredrag (hvis det findes) eller i en selvhjulpenhedsgruppe. Derudover kan man overveje at invitere dem, der kunne styrke andre med deres tid og talenter, til at deltage (se L&P 82:18-19).
Medlemmer mødes i selvhjulpenhedsgrupper
Frelseren sagde: »Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn angående en sag, se, dér vil jeg være midt iblandt dem« (L&P 6:32). Selvhjulpenhedsgrupper er små, handlingsorienterede råd. De mødes for at hjælpe med opbygge alle deltageres evner og tro. Personlig åbenbaring under gruppemøderne kan komme fra mange forskellige kilder. Udover undervisningsmaterialet har hver eneste deltager viden, erfaring og gaver, der kan hjælpe andre til at lære og udvikle sig.
En gruppe består typisk af 8 til 12 personer og mødes i ca. 2 timer om ugen i op til 12 uger.
Sådan arbejder grupperne
Der undervises både i læresætninger og færdigheder
Under hvert gruppemøde tilbringer deltagerne tid med at gennemgå evangeliske principper for selvhjulpenhed, deriblandt vigtigheden af ordinancer. De lærer også praktiske færdigheder såsom at styre deres økonomi, finde et bedre job, forbedre deres uddannelse eller begynde og udvikle en lille virksomhed.
Grupperne forpligter sig og rapporterer deres fremgang
Hvert gruppemøde begynder med, at personerne rapporterer om deres fremgang til gruppen om deres forpligtelser fra den foregående uge. Deltagerne rådfører sig derefter med hinanden for at finde og overvinde hindringer.
Selvhjulpenhedsgrupper tager fat på tre ting, som præsident Gordon B. Hinckley har sagt, at alle nyomvendte har brug for: »En ven, et ansvar og ›få næring ved Guds gode ord‹ (Moro 6:4)« (»Nyomvendte og unge mænd«, Stjernen, juli 1997, s. 47; se også Moro 6:3–9).
Deltagerne deler det, de lærer, med deres familie
Megen af læringen finder sted uden for gruppemøderne, når medlemmerne holder deres forpligtelser ved at bruge deres nye færdigheder. Deltagerne opfordres til at dele det, de lærer, med deres familie.
Deltagerne styrker hinanden som »handlingsmakkere«
Deltagerne bliver bedt om at støtte og styrke et andet medlem af gruppen hver uge. Disse »handlingsmakkere« hjælper hinanden med at holde deres forpligtelser gennem regelmæssig kontakt og opmuntring.
»Der findes ikke noget problem i familien, menigheden eller staven, som ikke kan løses, hvis vi søger løsningerne på Herrens måde ved at rådføre – virkelig rådføre – os med hinanden.«
M. Russell Ballard, Counseling with Our Councils, rev. udg., 2012, s. 4
Formidlere leder de ugentlige gruppemøder
Selvhjulpenhedsgrupper bliver ikke ledt af en lærer, men ledes af en formidler. Formidlere underviser ikke, men følger i stedet kursusmaterialet og inviter alle gruppens medlemmer til at deltage. De skaber et sted, hvor Helligånden kan underviser deltagerne om »alt det, som [de] skal gøre« (2 Ne 32:5; se også 2 Ne 32:3).
Vedvarende fremgang
Hvis det er nødvendigt, kan stavsspecialister, frivillige eller hjemmelærere og besøgslærere blive tildelt at følge op på eller være mentor for enkelte deltagere på telefon eller personligt. Stavens selvhjulpenhedskomité kan også lejlighedsvis vælge at lave en forsamling af deltagere i selvhjulpenhedsgrupperne, der har taget kurset, så de kan fortsætte deres venskab, dele erfaringer og gennemgå principper i Mit fundament for selvhjulpenhed.
Hvem bør deltage i grupperne?
Medlemmer i følgende situationer kan have gavn af det: Fasteoffermodtagere, arbejdsløse eller folk, der er overkvalificeret til deres job, nyligt hjemvendte missionærer, nyomvendte, mindre aktive medlemmer og enlige forældre.