Præstedømmeprincipper

Herren Jesus Kristus har alle præstedømmets nøgler. Under hans ledelse gives præstedømmets nøgler til mænd til anvendelse i specifikke kaldelser for at udføre Guds værk som forklaret herunder.

Herren har overdraget alle de nøgler, som hører til Guds rige på jorden, til hver af sine apostle. Apostlen med højest anciennitet, Kirkens præsident, er den eneste person på jorden, som er bemyndiget til at udøve alle disse præstedømmenøgler (se L&P 81:1-2; 107:64-67, 91-92; 132:7).

Under Kirkens præsidents ledelse gives følgende lokale præstedømmeledere nøgler, så de kan præsidere over deres ansvarsområder.

• Stavs- og distriktspræsidenter

• Biskopper og grenspræsidenter

• Kvorumspræsidenter i Det Melkisedekske og Det Aronske Præstedømme

• Tempelpræsidenter

• Missionspræsidenter og MTC-præsidenter

• Præsidenter for Kirkens historiske steder

Disse ledere modtager præstedømmenøgler, når de indsættes i deres kaldelse.

Præstedømmets nøgler gives ikke til andre, heriblandt rådgivere til lokale præstedømmeledere eller præsidenter i Kirkens organisationer. Disse ledere får overdraget bemyndigelse, når de indsættes, og når de modtager opgaver under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler. Præsidenter for Kirkens organisationer præsiderer under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler (se 4.2.4).

Præstedømmets nøgler sikrer, at Guds arbejde med frelse og ophøjelse udføres på ordentlig vis (se L&P 42:11; 132:8). De, der besidder præstedømmets nøgler, leder Herrens værk inden for deres ansvarsområder. Denne præsiderende bemyndigelse er kun gældende for de specifikke ansvarsopgaver inden for lederens kaldelse. Når præstedømmeledere bliver afløst fra deres kaldelse, besidder de ikke længere disse nøgler.

Alle, der tjener i Kirken, indsættes eller tildeles opgaven under ledelse af én, der har præstedømmenøgler.

Når kirkemedlemmer indsættes under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler, får de myndighed fra Gud til at handle i den kaldelse. For eksempel:

• En kvinde, der kaldes og indsættes af biskoppen som menighedens hjælpeforeningspræsident, får myndighed til at lede arbejdet i Hjælpeforeningen i menigheden.

• En mand eller kvinde, der kaldes og indsættes af et medlem af biskoprådet som primarylærer, får myndighed til at undervise primarybørnene i menigheden.

Alle, der er kaldet og indsat, tjener under ledelse af dem, der præsiderer over dem (se 3.4.1.2).

Når kirkemedlemmer bliver afløst fra en kaldelse, har de ikke længere den myndighed, der er forbundet med den.

Se flere oplysninger om at indsætte medlemmer i kirkekaldelser i 18.11.

Præsiderende ledere kan uddelegere myndighed ved opgaver. Når en mand eller kvinde får disse opgaver, får de myndighed fra Gud til at handle. For eksempel:

• Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum uddelegerer myndighed til halvfjerdsere, der har til opgave at administrere områder og præsidere ved stavskonferencer.

• Missionspræsidenter uddelegerer myndighed til mandlige og kvindelige missionærer, der får til opgave at lede og træne andre missionærer.

• Myndighed tildeles Kirkens medlemmer til at tjene som omsorgsbrødre og -søstre. Dette sker, når de under biskoppens ledelse får en opgave af ældsternes kvorumspræsident eller Hjælpeforeningens præsident.

Myndighed, der bliver uddelegeret i forbindelse med en opgave, er begrænset til opgavens specifikke ansvar og varighed.

Se flere oplysninger om uddelegering af opgaver i 4.2.5.

Ved at modtage dåbsordinancen indgår Guds børn i et pagtsforhold med ham, der fører til evigt liv (se 2 Ne 31:17-18). De, der bliver døbt, indgår pagt om, at de er villige til at påtage sig Jesu Kristi navn, holde Guds befalinger og tjene ham til enden (se 2 Ne 31:7, 13-14; Mosi 18:10; Moro 6:3; L&P 20:37).

Dåb med vand må efterfølges af håndspålæggelse for Helligåndsgaven.

Frelseren forklarede: »Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5). Derfor efterfølges dåb med vand af bekræftelse og modtagelse af Helligåndsgaven ved håndspålæggelse (se L&P 20:41). I denne ordinance bekræftes enkeltpersoner som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og instrueres i at modtage Helligånden.

Når medlemmer udøver tro på Jesus Kristus, omvender sig og stræber efter at holde dåbspagten, modtager de Helligåndens ledsagelse (se Mosi 18:10). Helligånden kan vejlede, lede og rense dem fra synd livet igennem og hjælpe dem til at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se 2 Ne 31:17; 32:5; 3 Nefi 12:48; 27:20). De befinder sig på den »snævre og trange sti, der fører til evigt liv« (2 Ne 31:18).

Alle Guds evige velsignelser er gjort tilgængelige for hans børn – døtre og sønner – gennem Jesus Kristus og de ordinancer og pagter, der er nødvendige for frelse og ophøjelse (se 3.5.3). Overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til et embede er for mænd en nødvendig ordinance for at modtage fylden af disse velsignelser.

En mand, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, indgår pagt om at være trofast og højne sin præstedømmekaldelse og sit ansvar (se L&P 84:33). Gud lover med en ed, at de, der ærer denne pagt, vil blive helliggjort ved Ånden og modtage alt, hvad Faderen har (se L&P 84:33-40; se også Guide til skrifterne, »Præstedømmets ed og pagt«, Evangelisk Bibliotek).

Præstedømmebærere har en hellig kaldelse og ansvar for at repræsentere Herren ved at hjælpe andre med at komme til ham og forrette de ordinancer og pagter, der er nødvendige for frelse og ophøjelse (se Alma 13:1-3, 6, 16). Når præstedømmebærere højner denne kaldelse og dette ansvar, bliver de redskaber i Guds hænder til velsignelse for hans børn.

Guds velsignelser i form af evigt liv er tilgængelige for alle værdige mænd, kvinder og børn. Alle, som modtager Herrens tjenere – og som indgår og holder de pagter, der er forbundet med frelsens og ophøjelsens ordinancer – modtager Herren Jesus Kristus. Alle, der modtager Jesus Kristus, modtager Faderen, og alt, hvad Faderen har (se L&P 84:36-38; se også Matt 10:40; Joh 13:20; Lære og Pagter 76:59).

Kirkemedlemmer, der modtager tempelbegavelsen, indgår pagt om at:

• Efterleve lydighedens lov.

• Adlyde offerloven.

• Adlyde Jesu Kristi evangeliums lov.

• Holde kyskhedsloven.

• Holde indvielsesloven.

Som en del af begavelsesordinancen bliver man instrueret i at bære det hellige præstedømmes klædning hele sit liv. Overholdelse af de pagter, der indgås i begavelsen, omfatter det hellige privilegium at bære tempelklædningen (se 26.4.2).

De velsignelser, der er forbundet med at modtage og holde begavelsens pagter, omfatter større kundskab om Gud og hans plan, guddommelig beskyttelse og guddommelighedens kraft. (Se L&P 38:32; 84:19-21; 109:22; se også 27.2 i denne håndbog).

I beseglingsordinancen indgår en mand og en kvinde en pagt med Gud og med hinanden. De indgår pagt om og lover at modtage hinanden som mand og hustru, de rådfører sig med hinanden og samarbejder i kærlighed og retskaffenhed og opfylder deres guddommeligt anviste roller som ægtemand og hustru og som far og mor.

En mand og en kvinde, der er trofaste mod denne pagt, er knyttet sammen som mand og hustru for al evighed. Gennem deres trofasthed får parret beseglet alle velsignelserne ved Guds evigtvarende pagt på sig, hvoraf den højeste er ophøjelse med evige efterkommere (se L&P 132:19-20; se også 66:2, 131:1-4 og 27.3 og 38.4 i denne håndbog).