Familien Martins

Helvécio Martins kørte hjem fra arbejde i Rio de Janeiro i Brasilien. Vejen var så fuld af biler, at ingen af dem kunne komme frem. Helvécio tænkte over sit liv. Han havde et godt job. Han elskede sin kone, Rudá, og sine to børn, Marcus og Marisa. Men han syntes stadig, at der manglede noget.

Saints, 4:229-230

Helvécio steg ud af bilen og begyndte at bede. »Min Gud,« sagde han, »jeg ved, at du er der et sted, men jeg ved ikke hvor.« Han fortalte vor himmelske Fader, at hans familie søgte efter noget, og de havde brug for hans hjælp. Så satte Helvécio sig ind i bilen igen og kørte hjem.

Saints, 4:230

Senere sendte Herren missionærer fra USA. De besøgte familien Martins. Helvécio bemærkede, at de bragte en fredfyldt ånd ind i hans hjem. Han vidste, at folk med mørk hud på det tidspunkt ikke blev behandlet godt i USA. Han spurgte: »Hvordan behandler jeres religion sorte?«

Saints, 4:230-431

Missionærerne forklarede, at alle Guds børn kunne blive døbt. Men på det tidspunkt kunne sorte mennesker med forfædre fra Afrika ikke bære præstedømmet eller modtage de fleste tempelvelsignelser. Helvécio og Rudá havde mange flere spørgsmål. Missionærerne gjorde deres bedste for at besvare dem.

Saints, 4:231

I mange år havde profeterne bedt om at få at vide, hvornår præstedømmet og templets velsignelser kunne gives til alle mennesker.

Saints, 4:71

Helvécio og Rudá besluttede sig for at prøve at gå i kirke. De hellige der var meget kærlige og venlige. Familien Martins syntes godt om det, de lærte i kirken.

Saints, 4:231-232

En dag, på vej hjem fra kirke, fortalte Marcus sin familie, at han havde lagt mærke til, at de så ud til at være gladere. »Jeg ved, hvad årsagen er,« sagde Marcus. »Jesu Kristi evangelium.« Resten af familien vidste, at Marcus havde ret. De besluttede at blive døbt og bekræftet.

Saints, 4:232

Flere år senere havde de hellige i Brasilien travlt med at bygge et tempel. Familien Martins var begejstrede, men de var også kede af det. De ville ikke kunne komme ind i templet, når det var blevet indviet. »Bare rolig,« sagde Helvécio til Rudá. »Herren ved alt.«

Saints, 4:293-294

Det var ikke let at forblive trofaste. Folk gjorde nar ad familien Martins. Selv deres venner kunne ikke forstå, hvorfor de blev i Kirken. Men Helvécio og hans familie vidste, at det var Jesu Kristi Kirke.

Saints, 4:251-252

En dag, da Helvécio kom hjem fra arbejde, sagde Rudá: »Jeg har nyheder, fantastiske nyheder!« Efter megen faste og bøn havde profeten, præsident Spencer W. Kimball, modtaget en åbenbaring. Gud fortalte ham, at alle, uanset hudfarve, kunne modtage alle præstedømmets og templets velsignelser.

Officiel erklæring 2; Saints, 4:318-319

Familien Martins og mange andre havde ventet så længe. Nu var ventetiden forbi! Helvécio og Marcus modtog præstedømmet. Helvécio, Rudá og deres børn blev beseglet som familie i templet. De kunne nu modtage alle evangeliets velsignelser.

Saints, 4:319-321