»Sådan anvendes Kom og følg mig – Søndagsskolen«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019
»Sådan anvendes Kom og følg mig – Søndagsskolen«, Kom og følg mig – Søndagsskolen 2019
Sådan anvendes Kom og følg mig – Søndagsskolen
Introduction to Come, Follow Me for Sunday School
Forberedelse til at undervise i søndagsskolen
Hvordan forberedelse til at undervise er anderledes – Søndagsskolen.
Hjemmet bør være centrum for evangelisk læring. Dette gælder for dig og dem, du underviser. Når du forbereder dig på at undervise, så start ved at have din egen oplevelse med skrifterne. Din vigtigste forberedelse sker, når du søger Helligåndens vejledning.
Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier er også en vigtig del af din forberedelse. Det vil hjælpe dig til at få en større forståelse for de lærdomsmæssige principper, der findes i skrifterne. Du vil også kunne inspirere og indbyde dine klassemedlemmer til at bruge Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier til at forbedre deres personlige studiium og familiestudium (se »Forslag til at opfordre til personligt studium og familiestudium« i denne ressource for ideer til at gøre dette). Husk, når du gør dette at være opmærksom på klassemedlemmer, hvis familieforhold måske ikke støtter regelmæssig familieskriftstudium.
I løbet af din forberedelse vil du modtage tanker og indtryk om de personer, du underviser, hvordan principperne i skrifterne vil velsigne deres liv, og hvordan du kan hjælpe dem til at opdage disse principper, når de selv studerer skrifterne.
Undervisningsforslag
Når du laver en undervisningsplan, kan du få yderligere inspiration ved at udforske oplæggene i denne ressource. Tænk ikke på disse forslag som en trin for trin instruktion, men snarere som forslag til at sætte gang i din egen inspiration. Du kender dine klassemedlemmer og Herren kender dem også. Han vil inspirere dig på bedste vis til at hjælpe dem til at bygge videre på den evangelisk læring, som de gør i deres hjem.
Du har mange andre ressourcer tilgængelig, når du forbereder dig, herunder forslag i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier og Kirkens tidsskrifter. Se »Yderligere ressourcer« for mere information om disse og andre ressourcer.
Husk på følgende
-
Hjemmet er det bedste sted for evangelisk læring. Som lærer har du et vigtigt ansvar for at støtte, opmuntre og bygge på evangelisk læring i hjemmet.
-
Klassens medlemmers omvendelse til Jesus Kristus vil blive forøget, når de forstår og anvender sand lære. Tilskynd dem til at nedskrive og følge de indtryk, som de modtager af Helligånden.
-
Undervisning handler om mere end at formane, men det er også mere end blot at styre en diskussion. En del af din rolle er at opfordre til deltagelse, der opbygger og er baseret på skrifterne.
-
Vor himmelske Fader ønsker, at du har succes som lærer. Han har stillet mange ressourcer til rådighed for at hjælpe dig til at få succes, herunder lærerrådsmøder. Ved disse møder kan du rådføre dig med andre lærere om de udfordringer, som du kan have. I kan også drøfte og udøve principperne i kristuslignende undervisning.
-
Folk lærer bedst, når de har mulighed for at undervise. Overvej at lade klassemedlemmer, herunder de unge, lejlighedsvis undervise i en del af lektionen. Basér din beslutning på klassedeltagernes behov og evner. Hvis du beder nogen om at undervise, så tag dig tid til at hjælpe ham eller hende med at forberede sig på forhånd ved at bruge forslag fra denne ressource og i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Husk på, at som kaldet lærer er det dig, der er ansvarlig for det, der bliver undervist i klassen.
-
Denne ressource omfatter oplæg til hver uge i året, med undtagelse af de to søndage, hvor der afholdes generalkonference. På de søndage, hvor der ikke afholdes søndagsskole på grund af stavskonference eller andet, kan familier fortsat læse Det Nye Testamente i henhold til læseplanen. For at sørge for at holde læseplanen kan du vælge at springe en lektion over eller samle to lektioner. For at undgå forvirring kan søndagsskolepræsidenter fortælle søndagsskolelærere om disse ændringer på forhånd.