Jakobs Brev

• De principper, der bliver undervist i i Jakobs Brev 1:5-6, ledte Joseph Smith til en livsændrende åndelig oplevelse, og de velsignelser kan på en måde velsigne os alle. Du kan skrive spørgsmål som følgende på tavlen og bede klassen om at tænke over dem for sig selv: Hvilken indflydelse har Jakobs Brev 1:5-6 haft på jeres liv? Hvad har Joseph Smiths oplevelse med disse vers lært jer om at søge visdom angående jeres egne spørgsmål? (Se JS-H 1:10-17). Hvilke oplevelser har lært jer, at »Jakobs vidnesbyrd [er] sandt«? (JS-H 1:26). Bed dem om at dele tanker, de har, når de har tænkt over disse spørgsmål.

• De kan måske udtrykke Jakobs Brev 1:5-6 med deres egne ord. Hvordan hjælper det dem til at forstå disse vers bedre?

• For at hjælpe dem til at huske, at Gud har lovet at give alle sine børn rundhåndet, når de kommer til ham i bøn, så bed dem om at fortælle om oplevelser, hvor løftet i Jakobs Brev 1:5-6 blev opfyldt i deres liv. Hvad har de lært, når de har bedt vor himmelske Fader om at bekræfte deres spørgsmål om evangeliets sandheder?

• For at indlede til en drøftelse om Jakobs lærdomme om tålmodighed i disse vers kan du bede klassen om at dele en oplevelse, hvor de måtte være tålmodige, og hvad de lærte af den oplevelse. De kan så se i Jakobs Brev 1:2-4; 5:7-11 efter principper, som de kan anvende i deres oplevelser. De kan også finde gældende principper i videoen »Fortsæt i tålmodighed« (LDS.org) eller præsident Dieter F. Uchtdorfs budskab »Fortsæt i tålmodighed« (Liahona, maj 2010, s. 56-59). Hvorfor er tålmodighed nødvendigt, når vi stræber efter fuldkommenhed? Hvad har hjulpet dem til at udvikle tålmodighed i deres liv?

• I kan tale om Jakobs lærdomme om tro og gerninger ved at dele klassen op i to grupper. Den ene gruppe kan finde ud af, hvorfor tro kræver gerninger, og den anden, hvorfor vores gerninger kræver tro. Dette kan de gøre ved at læse Matthæus 7:21-23, Jakobs Brev 1:6-8, 21-25, 2:14-26 og Joseph Smith – Historie 1:19. Så kan begge grupper dele det, de har fundet, og tale om, hvorfor både tro og gerninger er nødvendige.

• For at få dem til at tænke mere grundigt over den mindeværdige vending »Tro uden gerninger er død« (Jak 2:26) kan du skrive følgende sætning på tavlen: Tro uden gerninger er som uden. Bed dem om at tænke på nogle kreative måder at færdiggøre sætningen og lad dem skrive deres forslag på tavlen. Det kan måske også være nyttigt at lave aktiviteten i par eller små grupper. Beretningen, som præsident Dieter F. Uchtdorf har fortalt, og som findes i »yderligere ressourcer«, kan øge deres forståelse af dette princip. Hvad kan vi gøre for at fortsat at handle i overensstemmelse med vores tro på Jesus Kristus?

• For at hjælpe dem til at udvise kristuslignende kærlighed til alle uanset deres situation eller udseende kan du bede dem om på skift at læse fra Jakobs Brev 1:9-11; 2:1-10; 5:1-6. Tal om spørgsmål som disse: Hvad vil det sige at »gør[e] forskel på folk«? (Jak 2:9). Hvorfor behandler vi nogle gange dem, der har penge, berømthed eller magt, anderledes end dem, der ikke har disse ting? Hvordan kan vi undgå at behandle andre anderledes baseret på deres omstændigheder? Hvordan er Frelserens trofaste følgere virkelig de rigeste af alle? (Se Jak 2:5).

• De stærke billeder, Jakob bruger, kan være gode påmindelser og motivation til at bruge ord – både talte og skrevne – til at opløfte andre. Overvej at få dem til at skimme Jakobs Brev 3 og se efter billeder, der beskriver, hvordan sprog bliver brugt til at skade eller velsigne andre. Nogle vil måske nyde at tegne disse billeder. Hvordan illustrerer disse billeder Jakobs instruktioner i dette kapitel? Hvordan kan vores ord for eksempel være som ild? Hvilke billeder kan de tænke på, der demonstrerer den positive effekt, et sprog kan have? Du kan bede dem om at tænke over, hvordan de kan anvende Jakobs råd.

Præsident Dieter F. Uchtdorf har sagt:

»Der fortælles en gammel jødisk historie om en sæbemager, som ikke troede på Gud. Han talte med en rabbiner en dag, hvor han sagde: ›Der er noget, jeg ikke kan forstå. Vi har haft religion i tusinder af år. Men man ser ondskab, korruption, uhæderlighed, uretfærdighed, lidelse, sult og vold alle vegne. Det virker ikke som om, at religion har gjort noget godt for verden overhovedet. Så kan du sige mig, hvad den gør godt for?‹

Rabbineren svarede ikke lige med det samme, men fortsatte med at gå sammen med sæbemageren. De nærmede sig en legeplads, hvor beskidte børn legede på jorden.

›Der er noget, jeg ikke forstår,‹ sagde rabbineren. ›Se på de børn. Vi har haft sæbe i tusinder af år, og alligevel er disse børn snavsede. Hvad gør sæbe godt for?‹

Dertil svarede sæbemageren: ›Men kære rabbiner, det er ikke retfærdigt at bebrejde sæben for disse snavsede børn. Sæbe må bruges for, at den tjener sit formål.‹

Rabbineren smilede og sagde: ›Præcis‹« (»De retfærdige skal leve ved tro«, Liahona, apr. 2017, s. 4.