Apostlenes Gerninger 22-28

• Paulus’ vidnesbyrd for Festus og kong Agrippa kan give mulighed for at tale om, hvad det vil sige at bære sit vidnesbyrd. Du kan begynde med at bede klassemedlemmerne om at gennemgå Apostlenes Gerninger 22:1-21 og 26:1-29. Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel om at bære vidnesbyrd? Hvilke yderligere principper om at bære vidnesbyrd lærer vi af ældste M. Russell Ballards udtalelse i »Yderligere ressourcer«? Ved at synge eller afspille salmen »Ved Helligåndens vidnesbyrd« (Salmer og sange, nr. 71) kan det bringe Ånden ind i jeres drøftelse.

• De kan have fået personligt indblik, når de har studeret Paulus’ vidnesbyrd til Festus og kong Agrippa. Bed dem om at fortælle det. Hvilke advarsler kan der være i kong Agrippas svar på Paulus’ vidnesbyrd til os i dag? (Se ApG 26:28). Klassemedlemmerne kan også tænke på andre vidnesbyrd fra skrifterne, der har inspireret dem. (Nogle eksempler kan være Job 19:25-27, 2 Ne 33:10-15, Alma 5:45-48 og L&P 76:22-24). Eller de kan fortælle om en oplevelse, hvor de blev påvirket af nogens vidnesbyrd.

• Profeten Joseph Smith sammenlignede sin oplevelse med at bære vidnesbyrd om det første syn med apostlen Paulus’ oplevelser foran kong Agrippa (se JS-H 1:24-25). Måske kan deltagerne arbejde i par for at lave en liste med ligheder mellem disse to Guds tjenere. Hvordan kan denne aktivitet hjælpe os til at forstå, hvordan vi kan bære vidnesbyrd, selv når det er svært?

• Selv om Paulus ikke søgte efter det åndelige vidnesbyrd, som han modtog på vejen til Damaskus, brugte han resten af livet på at arbejde på at bevare og forsvare sit vidnesbyrd (se ApG 22:10, 14-16; 26:19). Paulus’ eksempel kan hjælpe din klasse til at forstå, at et vidnesbyrd kræver arbejde og offer. For at indlede en drøftelse om dette kan en måske beskrive sin indsats for at blive en dygtig musiker, kunstner eller sportsudøver. Hvordan kan udviklingen af en sådan færdighed være ligesom at få og styrke et vidnesbyrd? Hvilken indsats er nødvendig for at få og styrke et vidnesbyrd? (Se også Alma 5:46).

• Herren kaldte Paulus til at være »tjener« (ApG 26:16), men hvad vil det sige? For at hjælpe deltagerne til at finde ud af, hvordan de kan tjene andre, kan du skrive et spørgsmål lig følgende på tavlen: Hvad vil det sige at tjene? Bed dem om at se efter svar i følgende kilder: Matthæus 20:25-28, Apostlenes Gerninger 26:16-18, 3 Nefi 18:29-32, Guide til skrifterne, »tjene«, scripture.lds.org. Når de fortæller, hvad de har fundet ud af, så lad dem tale om de forskellige måder, vi kan tjene andre på, heriblandt i vores kirkekaldelser.

• Bror David L. Beck talte om en præstedømmebærers ansvar for at tjene andre og mange af hans indblik kan gælde for alle, der tjener i Kirken (se »Jeres hellige pligt til at tjene«, Liahona, maj 2013, s. 55-57). Hvad lærer for eksempel beretningen om Chy Johnson os om at tjene andre? Hvilke andre eksempler kan de dele? Afsæt tid til at lade dem tænke på nogen, som de kan tjene denne uge, og hvordan de vil gøre det.

• Deltagerne kan have haft oplevelser, hvor de fulgte profeters vejledning, selvom de skilte sig ud fra verdens eksperters råd eller meninger fra mennesker omkring sig. Bed nogle få om at komme til klassen forberedt på at fortælle om sådanne oplevelser. Lad dem derpå fortælle, hvordan folket på skibet reagerede, da Paulus profeterede, at skibet ville komme ud for »ulykke og stort tab« (ApG 27:10). Hvordan minder nogle af folkets reaktioner på profetisk råd om vore dage?

• Hvad lærer vi af Apostlenes Gerninger 27 om at følge Herrens profeter? Citatet fra ældste Ronald A. Rasband i »Yderligere ressourcer« indeholder spørgsmål til overvejelse og en liste over farer, som nutidige profeter har advaret os mod. Hvordan er vi blevet velsignet ved følge de levende profeters råd?

Ældste M. Russell Ballard talte om det vidnesbyrd, som Paulus bar for kong Agrippa og forklarede, hvad det vil sige for os at bære vidnesbyrd.

»Vores vidnesbyrdmøder må være mere centreret omkring Frelseren, evangeliets lærdomme, genoprettelsens velsignelser og skrifternes lærdomme. Vi må erstatte historier, rejsebeskrivelser og foredrag med rene vidnesbyrd. Dem, som er betroet at tale og undervise ved vores møder, må gøre det med lærdomsmæssig kraft, som både høres og føles, og som opbygger og opløfter vores medlemmers ånd …

 Selv om det altid er godt at udtrykke kærlighed og taknemmelighed, omfatter sådanne udtryk ikke den form for vidnesbyrd, som vil tænde en ild af tro i andres tilværelse. At bære vidnesbyrd er ‘at aflægge vidnesbyrd ved Helligåndens kraft; at fremsætte en højtidelig erklæring om noget, som man ud fra personlig kundskab ved, er sandt‹ (Guide til skrifterne, »Vidne« scriptures.lds.org). En tydelig erklæring om tro ændrer folks liv. Det er det, som forandrer hjertet. Det er det, som Helligånden kan bekræfte i Guds børns hjerte« (»Det rene vidnesbyrd«, Liahona, nov. 2004, s. 41).

Ældste Ronald A. Rasband har sagt:

»[Vores ledere er] ved guddommelig inspiration … kaldede til at undervise og vejlede os, og … har advaret os mod de farer, som vi dagligt møder – lige fra en afslappet overholdelse af sabbatten til trusler mod familien, angreb på religionsfrihed og ja endog kritik af sidste dages hellig åbenbaring. Brødre og søstre, lytter vi til deres råd? …

Når vi trænger os frem og vælger at følge vores lederes råd og advarsler, vælger vi at følge Herren, mens verden går i en anden retning. Vi vælger at holde fast ved jernstangen, at være sidste dages hellige, gå Herrens ærinde og blive fyldt med ›overordentlig stor glæde‹ (1 Ne 8:12).

Tidens vigtigste spørgsmål er: Står I sammen med Kirkens ledere i en mørk verden, så I kan sprede Kristi lys?« (»Stå sammen med Kirkens ledere«, Liahona, maj 2016, s. 47-48).