Matthæus 1; Lukas 1

Deltagerne får med større sandsynlighed meningsfulde oplevelser, når de studerer Det Nye Testamente i år, hvis de kan lære af de personers oplevelser, som de læser om. For at hjælpe dem med dette kan du skrive navnene på personerne i Matthæus 1 og Lukas 1 på tavlen sammen med skriftstedshenvisninger om disse personer, således:

• Maria (Luk 1:26-56)

• Josef (Matt 1:18-25)

• Elisabeth (Luk 1:5-7, 24-25, 40-45, 57-60)

• Zakarias (Luk 1:5–23, 59–64)

Bed klassens medlemmer om at vælge en person, de gerne vil lære mere om, læse de nedskrevne vers og fortælle en anden i klassen, hvad de har lært af denne persons oplevelse. Hvad kan vi gøre for at følge denne persons trofaste eksempel?

For at hjælpe dem til at tænke dybere over Marias karakter og rolle i Faderens plan kan I sammen læse Lukas 1:26-38, 46-56 og se efter, hvad Maria sagde, der fortæller noget om hendes karakter. Hvad lærer vi ellers om Maria? Hvad kan hun lære os om at acceptere Guds vilje for os?

Der kan være personer i din klasse, der, ligesom Elisabeth og Zakarias, lever retfærdigt og alligevel stadig ikke har modtaget en ønsket velsignelse. Hvordan kan du hjælpe dem til at lære af Elisabeth og Zakarias’ eksempler? Du kan begynde med at bede klassemedlemmerne om at nedskrive de velsignelser, som de håber på. Derefter kan de søge i Lukas 1:5-25 og se efter lektier, de kan lære af Elisabeth og Zakarias om at vente på Herren. De kan også læse og grunde over citaterne i »Yderligere ressourcer«. Bed dem om at skrive, hvad de finder frem til, ud for den ønskede velsignelse, og hvis det er passende, dele deres tanker.

Hvilke andre eksempler på at vente på Herrens timing kan de dele fra deres eget liv eller beretninger fra skrifterne? Hvad lærer vi af disse eksempler?

Klassens medlemmer kan til tider undre sig over – som Maria gjorde – hvordan Guds plan eller løfter for dem kan blive opfyldt. For at hjælpe dem til at forstå, at gennem Guds kraft er alt muligt, kan du vise billedet Bebudelsen: Englen Gabriel viser sig for Maria (Evangelisk kunst nr. 28) og få dem til sammen at læse Lukas 1:26-38. Hvad kan vi lære om at overvinde det, der virker umuligt ved at studere Marias ord og handlinger? Bed dem om at fortælle om oplevelser, hvor Gud hjalp dem til at udføre noget, som de troede var umuligt.

Frelserens liv demonstrerede sandheden, som Gabriel erklærede: »Intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37). For at illustrere dette princip kan du bede klassemedlemmerne om at tænke på tidspunkter, hvor Frelseren udførte tilsyneladende umulige ting, når han udførte Faderens vilje (se fx Joh 9:1-7). For at hjælpe dem til at se, hvordan dette princip fungerer i deres eget liv, kan du bede dem om at tænke over spørgsmål som det følgende: Hvilken forskel gør det i jeres liv at vide, at intet er umuligt for Gud? Hvordan ændrer det måden, I tjener i Kirken på? Måden I omgås jeres familie på? Det kan også hjælpe at sammenligne Lukas 1:37 med Frelserens ord i Markus 14:36.

Det primære formål for Matthæus, Lukas og de andre forfattere til evangelierne var at vidne om, at Jesus Kristus er Guds Søn. Hvordan kan du hjælpe deltagerne til at genkende dette formål i de første kapitler, de vil læse i Det Nye Testamente? Dette er en idé: Del dem op i grupper eller par og giv hver gruppe en række vers fra Matthæus 1 eller Lukas 1. Bed dem om at se efter begivenheder eller ord, der styrker deres tro på Jesu Kristi guddommelige mission som Guds Søn, og fortælle klassen, hvad de har fundet. Nogle skriftsteder, du kan foreslå, omfatter Matthæus 1:18-25 og Lukas 1:26-38; 39-45; 46-55. Foreslå klassen, at når de studerer Det Nye Testamente i år, kan de lave en liste over skriftsteder, der vidner om, at Jesus Kristus er Guds Søn. I kan endda lave en liste som klasse.