Genoprettelsens røster

Kære ægtemand

Da jeg har mulighed for at sende et brev ved hjælp af en ven, gør jeg et forsøg på at skrive, men jeg vil ikke nedskrive alle mine følelser, for den situation du befinder dig i, de mure, bolte, rullende floder, løbende vandløb, høje bakker, dybe dale og de vidtrækkende prærier, der adskiller os, og den ondskabsfulde uretfærdighed, der først fængslede dig og stadig holder dig der, med mange andre hensyn, sætter mine følelser langt hinsides beskrivelse.

Var det ikke for den uskyldighed, jeg er bevidst om,. og den guddommelige nådes direkte indskydelse, er jeg særdeles forvisset om, at jeg aldrig ville have været i stand til at udholde de lidende scener, jeg har været igennem … dog lever jeg stadig og er endnu villig til at lide endnu mere, hvis det er den gode himmels vilje, at jeg skulle for din skyld.

Vi har det alle godt i øjeblikket, undtagen Fredrick, som er ganske syg.

Lille Alexander, som nu er i mine arme, er en af de fineste små drenge, du nogensinde har set. Han er så stærk, at han ved hjælp af en stol, løber rundt i hele værelset …

Ingen anden end Gud kender mine tanker og følelser, da jeg forlod vores hus og hjem og næsten alt, hvad vi ejer og har, bortset fra vores små børn, og påbegyndte min rejse ud af staten Missouri og efterlod dig fanget i det ensomme fængsel. Men mindet derom er mere end et menneske burde kunne bære …

Jeg håber, at der bedre dage forude for os … [Jeg] er for evigt din hengivne.

Emma Smith

Kære – og hengivne – hustru.

Torsdag aften sidder jeg, mens solen er ved at gå ned, og kigger ud gennem gitteret i dette ensomme fængsel for at skrive til dig, så du kan blive bekendt med min situation. Jeg mener, der nu er gået ca. fem måneder og seks dage, hvor jeg dag og nat har været under bevogtning og bag disse mure, dette gitter og disse hvinende jerndøre i et ensomt, mørkt og beskidt fængsel. Med følelser som kun Gud kender, skriver jeg dette brev. Tankerne i mit sind kan umulig beskrives under disse omstændigheder eller skrives af nogen pen eller udtales af nogen tunge eller engle til et menneske, som aldrig har oplevet, hvad vi oplever … Vi støtter os til Jahves arm og ingen anden med hensyn til vores frigivelse, og hvis han ikke gør det, så kan du være sikker på, at det ikke vil ske, for der er stor blodtørst mod os i denne stat; ikke fordi vi er skyldige … Min kære Emma, jeg tænker til stadighed på dig og børnene … Jeg vil gerne se lille Frederick, Joseph, Julia, Alexander, Joana og Old Major [familiens hund] … Jeg ville med glæde gå barfodet, uden noget på hovedet og halvnøgen for at se dig og ville anse det som en stor fornøjelse og aldrig regne det for besvær … Jeg bærer med mod al min modgang, ligesom de, som er med mig; ikke en af os har vaklet endnu. Lad ikke [vores børn] glemme mig. Fortæl dem, at far elsker dem med en fuldkommen kærlighed, og at han gør alt, han kan for at slippe væk fra pøbelen og komme til dem … Fortæl dem, at far siger, at de skal være gode børn og opmærksomme på deres mor …

Kærlig hilsen,

Joseph Smith jun.