Liahona
Mlo Mesisiich a Betik er a Rengud el Osebeled
Ongeua el buil 2026


“Mlo Mesisiich a Betik er a Rengud el Osebeled,” Liahona, Ongeua el buil 2026.

Klumech er a bek el buil LiahonaOngeua el buil 2026

Mlo Mesisiich a Betik er a Rengud Losebeled

Ngdiak a ngodech el tekoi elmo smodii sel delchel a kesiokel el sengk ra Jesus Kristo. Ngdiak a ngodech elmo metechir. Ngii a mlo cheuarem “eldi mle tang el mora rokui el chad.”

bechachau el olekuul

Me a lengelakl a rak el mong, e ak mengai el mocha ngariou a renguk sel kumdasu el kirel, mesuub, e miltik er a klou el longelaud ersel diak ke desang a ulebengelel sengk er a Osebeled, sel Tngakireng er a Jesus Kristo. Sel luldesuel a chad a direkak el bol lungil metebengar el kmong mekerang a klebechel el lomrolel a chad el milngodech leng sel milketmokl er a Gethsemene, me a kerus, mesel mlara debull.

Kede Rokui el Melchesuar ra Etiteuokel el Reng me a Ongarem

Ngera okodongek el Apostol, e ak mla belboteb a beluu el ngarngii a techelek el mesterir a rengalk, rengeasek, me a re meklou el chad er a beluulechad el rokir. Ngarngii a ikel kuk temel a meklou el deureng ra klengar, ngdi imol tekoi el bla kisang er a medak e omelchesiu ersel remel ra renguk a sel kmo a ongingil a diul a reng me a deureng, ea klengar a urekodel ra temel a etiteuokel el reng me a ongarem.

Ngdiak el sebechek el lobes el dengchokl lobengterir a re teuang el mekekerei el ngalk el klengar ra rechad er a blirir a mlad er a mekngit el kodall ra chad el tiluu ra blirir ra le chachiuaiu tirkal ngalk, malechub a kisang a redil el miltemall ra le kekerei el ngalk er a chad lulmerang er ngii, malechub e kdengchokl er bita ra bet ra ngeasek e redil el telmall a btelu ra rebet er a raat e di kmedung eng mad, malechub e kurenges er a lengelel a redil el bechil a mla tngeklii me a telbilel ra templo el kmal emolt el mlo melai a rak.

Ak mla omelchesiu a ikel ringel ra rubekel el klou ngelekir a mla mo diak el loumerang a ikel klemerang er a ebangkelio e osiik e mengitechut a klaumerang ra re bebil ra elsel a telungalk. Ak mla oldingel er a roungalk me a re sechelil a ngeasek el chad el mle mui ra techall el di mle ngii el nguu a klengar er ngii. Ak mla melchesuar ra meringel el klengit el reng el kirir tirkel rirelii a delngerengel e meral sorir mo uchel a rengrir me tirkel miltemall el kirel seikid el klengit.

Ak mla mesa sel etiteuokel reng el kirel ngkel smecher a btelul el cheuarem me a kirir tirkel dilmuk el cheuarem eldi olengeng el diak a kmal klisichir el molengeseu. Ak mla mesang a klou el chelbuul el dilubech el lokiu ra kuk ngarngii kerior lokiu ra ileb, yolt, ngau, me a desiu. Ak mla sioning er a uldikel ra beluu lokiu ra eltel a tekoi buai, mekemad, telemall, me a ongarem el morngii sel sekum ea diak el meues a bol loltekau er ngii tirkel klikiid e losiik elmo meruul er a lemalt.

a Osobel el oreked er a imal a chad

Omekungil Chim, mlara Kolby Larsen, locha diak el sebechel mo iuude

A Osobel a Sobecheklid

Ng melekoi el kirel sel Tngakireng ra Jesus Kristo, a President James E. Faust (1920–2007), Ongerung el Counselor ra Kot el Presidency, a dilul kmo: “A re telmall a kirir mora ikel sebecherir el louedikel lokiu a ikel ringel el ngarngii, ea Osobel a mo ‘ngosuterir a rechedal loltirakl a ikel cheletecheterir’ [Alma 7:12]. Ngii a mo olengeseu er kid el loltekau a chelengeled. Bebil ra telemall a kmal meringel e metacherbesul e dial el mukar el dil merkmo le ngai a mesisiich el klisiich el ngar bab me a urunguled el kirel a klebechel kerekeriil me omengkad el blals ersel merael mei el klengar. … Ngii a medengei a ringel el de ngarngii meng mo merael lobengked elmo lmuut er a ikel etiteuokel el taem.”

A kumelchesiu el mla mengai elmo kmeed el mora beltikelreng er a Osobel ma ikel diak a ulebengelel klengeltengat el telbiil el me rekid el lokiu ersel Tngakireng er a Jesus Kristo. Ngii a dimlak el bol lorers er kid ra ikel meringel el blekeradel ra klengar el meskid a diak ke dotekau el ringel, ngdi Ngii a sobecheklid er a diak a ulebengelel longarem meng diak kede bode meakl er a Demad ra Babeluades e meskid a techall, el lokiu ersel Ngii a mlo cheuarem el kirel rokui el tekoi, me bol ngarngii a techall el kirel klebechel el deureng me a diak a ulebengelel diul a reng er a medal a Dios.

A President Dallin H. Oaks a ulemeklatk er kid: “Meng uaisei, sel kot el mesisiich el ngeseu ra klechad el Dios a uldersii sel Ngii a kiltmeklii a Osobel, Jesus Kristo, el ngii a mo cheuarem elmo mengkad el kirel a ngkedel e odars a klausubes el kirir a re mo ouchel a kengterir. Seikid el klubechub me a klebkelel a Tngakireng a smodii el kmo ngera uchul ma klaumerang el ngara Jesus Kristo ea kot el losisechakl er a ebangkelio. A Tngakireng er Ngii ‘a uchul a okiis er a kodall er a re mla mad’ (Alma 42:23), e ngii a mo ‘kokad a kngetil a beluulechad’ (Alma 34:8), el smuld a rokui el kngtid el bla douchel e msa Osebeled a klisiich el ngosukid er a ikal chelitechetud er tial klechad.”

a Osobel a ngara Gethsemane

Komakai el ngarsel Prayer at Gethsemane, mlara Del Parson, sebechel moiuud eldi kirel usbechelel a Ikelesia

Diak a Ulebengelel Lorechudel Lomeruul

Sel kulebedebek er a ikal longarem el blak ues ra medak, el ngii a kmal limis el kekerei se domekesiu er ngii er tirkel mla malechub e te mla merael er tial beluulechad, eng diak el sebechek, ra ngidil tekoi el kudengei, el smodii sel kulchesuar er ngii ra renguk er a dilubech er a elsel a rengul me a uldesuel me a bedengel me a delbengel a Osobel ersel chedaol taem el Ngii a mlo cheuarem ra rokui el tekoi el kirel a klengit me a ringel el kirel a rokui el chad.

Sel lorechudel lomeruul er a rokui el tekoi el diak a ulebengelel a ulemuchel er a Jesus ra le bol “siseb ra basio lomekedong er ngii el Gethsemane” (Mateus 26:36) el ngara Rois ra Olives er a ikrel a beluu ra Jerusalem. Ngii a melekoi el mora re mesiungel, “A kngtil a renguk, a soal mekodkak” (Matues 26:38).

Ng miluluuch, el melekoi, “O e Edam, a bol le sebechel, e mnguu tial kob el choridii er ngak: engdi diak el sel soakl, di le borsel soam” (Mateus 26:39). Ngii a ulebult el mora re mesiungel, milsterir a chachiuaiu, liluut el merael, e miluluuch er a ongerung el taem. “O e Edam, alsekum tial kob er a ringel a kirel kulim er ngii meng diak el sebechel mo cheroid er ngak, e bol ltaut a soam. … E [Ngii] a miluluuch ra ongedei el taem, lomelekl a osisiu el tekoi” (Mateus 26:42, 44).

A Jesus a milim er a mecheuached el kob e mlo cheuraem ersel diak el sebeched el metebengar ra le ngara sers me a le ngara kerus. Ng dimlak a kngtil, Ngii a mlo chelungel a rokui el kngtid, esel de bo re Ngii e louchel, ea kngtid me a chelengeled a le ngai el cheroid er kid (mesa 2 Korinth 5:21).

A ongarem el le blo rengii a Jesus, kodelel, me a tngakireng el blo lolenget er ngii a meketeket er a longelchiil er ngii. Milekoi ra euid el dart el rak ruchei ra cherelel a Jesus, ea Isaiah a ulemlaoch el kmo “a Rubak a ngiluu a blals el loia er ngii el kmal di kired el rokui” (Isaia 53:6). Jesus a milekoi el lodersii a klengar er Ngii el ua “lolsobel” (Mateus 20:28; mesa el dirrek 1 Timothy 2:6) “el kirel melubet a klengit” (Mateus 26:28) el mora rokui el chad elmo oumerang er Ngii e ouchel el kirel a kngterir. Petrus ouchais el milkerang el Ngii ra le “charem el kirel a kngtid” (1 Petrus 3:18), meng ngoeak a telemelel a bedengel e kid a mlamo ungil (mesa 1 Petrus 2:24). Ngii a kiltmeklii a tekoi el diak a ngodech el rolel e deluut el mora medal a Demad. Ngii a “mlechetechat el kngtid a uchul” (Isaia 53:5).

Nguriul ra le ngara ongarem ra Gethsemane, Ngii a milemolm el ngara ringel—sel mloterau ra chad el lulbengkel el merael, e mlotuub ra mederir a re meredel, a ringel er a bedengel el chelebed, a ulekungel ra techodulik el lulsarech el mora elsel a btelul ra re mekngit e diak el chubechub el soldau (mesa Johanes 18:2–3, 12–14; Markus 15:15–20), mesel loberaod el kerus el ngar bebul a selodel el techel a bedengel el ngara ulekel e Ngii lorael el bedul a Golgotha (mesa Johanes 19:16–17).

Ng deleel ra kerus, ea ringel el diak el motekau a lomelchesiu er ngii ra Gethsemane a luetang el lmuut el kmal merenglang el diak a chad el sebechel lotekur. Jesus Kristo, el Ngelekel a Dios, el dital sebechel el nguu a chedaol el ngerachel el mlara Demad a nguu a klengar er Ngii elmo sersii. Tirkel soldau me a re meredel a dimlak el sebechir el nguu a klengar er Ngii (mesa Johanes 10:18). Ngokiu ra omengull me a kle ngariou el reng, ea Jesus a childir a btelul e kmul kmo, “Ng mla mecherungel a rokui el tekoi” (Johanes 19:30).

Sel mlong meng ngorokiolel a klengar er Ngii er tial beluulechad a milcherungel. Ngdiak a tekoi el smodii sel klisichel a kesiokel el sengk er Ngii. Ngdiak a ngodech el mo metechir. Jesus Kristo a chilarem “eldi mle tal lodersii e merkong” (Hebru 10:10).

Ng mla Mekiis!

Ngokiu ra chedaol lomesiungel el Ngii a kiltmeklii, Ngii er chelechang ea kot ra rokui el chad er a reksii el mekiis ra kodall el diak el llut el mad (mesa 1 Korinth 15:21–23).

El mo er ngkel redil el mlara olekuul, a re anghel a melekoi:

“Ngera me kom osiik er ngikel di ngar er a delongelir a rulkeuad?

“Ngii a diak el ngar tiang, ng mla mekiis er a kodall” (Lukas 24:5–6).

Mora re Apostol er Ngii, Ng milekoi, “Mues a chimak me a ochik, me bo modengei el kmo ng kmal ngak” (Lukas 24:39). Nguriul, “ng mleues [er a re betok er a re ] eim el dart … eldi mle tang” (1 Korinth 15:6). A re sioning a milsang a mla mekiis ra kodall el Osobel. Ngii a diak el lulekeuad. Ngii mle ngar.

Jesus Kristo a ngilubet a bembatel me a lechetel sel diak a ulebengelel sibil ra kodall el kirel a re bekl el chad el mla ngar malechub eng mo kiei er a beluulechad (mesa 1 Korinth 15:22). Ngii a mlo mesisiich er ngkel cherareu ra rokui el tekoi; ngkel cherareu er a kodall a di mirekong el remiid.

A President Russell M. Nelson (1924–2025) a dilul kmo: “Jesus Christ Ngii a ngilai a ikel kngtim, a ikel ringel, a ikel oberaod a rengum, me a ikel secherem. Kau a diak el dil kau el loltekau! Ngii a mousubes er kau sel mouchel. Ngii a mo omekngeltengat er kau er a ikel mousbech. Ngii a mo mekungil a telmall el rengum. Esel bom keed er Ngii, ea chelengelem a mo kebekakl. Alsekum meke kutmokl e mengeluoleu a telbilem el loltirakl ra Jesus Kristo, e kemo medengei el kmo a ikel taem el molchesiu a ringel ra klengar er kau a di telkib eng mo diak. Ongarem el ngar kau a mo ‘mengai el ngara deureng er a Kristo’ [Alma 31:38]”

Mak tara miltutk el Apostol er Ngii, e ak mla mes ra taem el reng me a kuk di tekingel a bedengek el mla ngoikak elmo ungil medengei e sioning el kmo Ngii a ngar. Me tial temel a Pasqua, bol sebechel a ikal tekoi el sebechel medechel ra elsel a uldesued me a rengud: “Lak kubes, E Osobel, Kau el mlo merserasech e mlad el kirek,” sel deu a rengud el mengitakl:

Ngii a mla mekiis! Ngii a mla mekiis! …

Kede mla mo kats er a kodall; a chad a mla mo mimokl.

Kristo a mlamo kats.

Uleklatk

  1. James E. Faust, “The Atonement: Our Greatest Hope,” Liahona, Jan. 2002, 22.

  2. Dallin H. Oaks, “Divine Helps for Mortality,” Liahona, May 2025, 104.

  3. Kirel a ikel lomerolel a teruich el lechukl, mesa Neil L. Andersen, Jesus Is the Christ (2023), 28–35.

  4. Russell M. Nelson, “The Lord Jesus Christ Will Come Again,” Liahona, Nov. 2024, 122.

  5. In Humility, Our Savior,” Hymns, no. 172.

  6. He Is Risen!Hymns, no. 199.