“Sel Deuil a Rael er a Telbiil,” Liahona, Feb. 2026.
Bek el Buil LiahonaKlumech, Ongeru el buil 2026
Sel Deuil a Rael er a Telbiil
Sel ongasireng me a klebkellel a rechedal a telungaelk el moak e dmak el ngar medal a Chedam me a Ngalek a klou el ongasireng me a deureng el mekekii a renguk er a omereng el saul.
Elder Patrick Kearon me a bechil er a, Jennifer
A Israel me a Elizabeth Haven Barlow ra tobed er a Nauvoo, Illinois, el mora Salt Lake Valley sera 1848, te milcherei a tolechoi el kekerei el sechal el delakl ra olekull er a Nauvoo. A kekerei el James Nathaniel Barlow, el ketengir, a mlechell el di mle telkib e mad er sera May 1841.
Sera lorael tuobed er a Salt Lake Valley, ea Israel me a Elizabeth a locha dimlak lodengei el kmo te lmuut el mo mesa debellel a ngelekir. Eng di sera Israel le mokedong el mo mesiou el mora England er a sesei el rak ruruil, eng mlo okiu a Nauvoo le omerolel a bedul ongos. Meng ongtil a Elizabeth, eng mlo tuchakl el mo mesa debellel a ngelekir e nguklii a bedengel el mora klou el debull, el ngara ongos er a beluu.
Uriul er a tal sils losiik e diak el betik er ngii, ea Israel a ulengit a ngesou er a chad er a beluu el oungerachel er tial debuul. Sera bol kukuk, e te miltik er tial debull, el ngara bita ra chedal a James er a Mary. Mekngit, le aikal kahol a mla mo mechut e telmall. A babilengel mora bechil, ea Israel a milluches, “Me ak kulbult el merael e rulii ra renguk el mechititerir me te ngar sei molmuut er a ngarmedad el klebesei.”
Ng milrael el dimlak el bol cheroid er a debull e rirengesii a ngor. Ng millebedebek er tial dilubech, ng milluches: ‘Ng diak el klou, eng di mlo tuab ra uldesuek el diak el sebechek el odngeklii: Chedam, ‘lak mchitak mek ngartiang.’” A Israel a ulebult el bedul tial debull, e mocha rulii ra rengul el mo melukl er ngika el kekerel ngelekel. “A kulmelchesiu er a ngodech el chelleklel me a budech er a uldesuek el dimlak kumelchesiu er ngii ruchei. … A ikakid a di sebechek el dmung: el kmo ngdi rekak a tang me ak sal moungil ngelomel el kirel a ngidil ngerachel el mo uai tiang ra elsel a klengar er ngak.”
Sera September 2, 1853, Israel Barlow me a oungerachel ra debull a ngilukl a bedengel a James me a Mary el mo er a klou el olekull el ngara Nauvoo, e locha olangch el reua “bad er a bebul me sel ngarngii ochil er a debull.”
A Israel a uluchais er a Elizabeth er sera ledechor el telkib er a bitara debull, “Ak ulemelchesiu el soak el oterkeklak ma rokiu el ngak a omekedong el kloklek el mora chimal a Rubak, me bol sebechek el ngara ulecherangel el klikiid el lemuut el mo ngar lobengkel a [James] er sel tutau er a Kot el Okiis.”
A beltik el reng er a Israel el mora ebangkelio er a Jesus Kristo, lobengkel a omengull er a chedaol telbiil, a msang a Kristo meng kudmeklii a diak a ulebengelel klengar—tia ea kot el ngarbab er a rokui el klengeltengat—el sebechel mora Israel, me a re beldekel, me a merael mei el ruldidelel a rsechel.
Tiang a osisiu el klemerang el merkid el rokui.
Siasing el mlara Jerry Garns, sebechel mengai a llecheklel el di lousbech er a Ikelesia e merkong
Chedaol el Yaksok
A Demad er a Babeluades me a Ngelekel, Jesus Kristo, a betik a rengrir er a derta er kid el ngaruchei er a ngidil ngerang el sebeched el mdasu. Ng diak er a ngii di leker el beltik el reng er Tir a ungil mocholt lokiu a mla yaksok el klengeltengat lobengkel a telbiil el mlodars el mei er kid er a techolb me a blil a Rubak.
“A tara kot el klou a belkul tekoi el mlocholt er a klechelid a tiaikid el chedaol telbiil,” ngulsisechakl a President Russell M. Nelson (1924–2025). “A denguu er a tekingel a llach, a telbiil a olechotel a kengei er a re terung el chelechad. Eng di a denguu er a tekingel a klechelid, ea telbill a lmuut el kmal klou a ultutelel. Tiang a chedaol yaksok lobengkel a Dios.”
A bek el chedaol yaksok el deruul e urekodel a omekngeltengat er kid. A Demad el ngara Babeluades me a Osobel Jesus Kristo a sorir el melai er kid el mo kmeed er Tir. Tir a sorir el ngosukid el mo meduch e mukeroul el ngara klaumerang me a klemedengei. Tir a sorir lou sengk el mei er kid a klisiich er a babeluades. Tir a sorir a bo de betik a omekungil me a budech er a beluulechad el ikaikid el klengeltengat er a chelsel tial beluulechad a melemolem el diak de ues. Tir a sorir kid a bo de ngara deureng er tial klengar me a sei el merael mei el klengar. Omaoch el ngar tial cherrungel beltik el reng, e Tir a oldars el mei er kid a techall el mo soiseb er a telbiil el rengodel el Obengterir. Kid a ngeltengat el lemuut el smisiich aikal telbiil sel bek el sandei er a temel ongdibel er a chedaol belsoil.
Kid a melai er a chedaol belsoil loba reng er a omereng el saul e le kid el oba deureng er a klengeltengat el nguu a ngklel a Jesus Kristo el mei er kid, e melatk er Ngii me a beltkil a rengul el ulecholt lokiu sel sengk er a Tngakireng er Ngii—el Ngii a mlo chouarm, tilobed a rsechel, e mlad el kired. Tial chedaol belsoil a direk el omekngeltengat er kid er a techall el bek el sandei el ochotid el meral soad el oltirakl a llechul, omekbeches a telbiled, e meruul a beches el telbiil (mesa Doctrine and Covenants 20:77, 79).
“Ak blechoel, lorrenges er a remelekoi el kmo kid a melai er a chedaol belsoil lomekbeches a telbiled er a techolbechelid. Meng uaisei el klemerang, eng di ng lemuut el ngaruchei er tiang,” millekoi a President Nelson. ”Ak mla soiseb er a beches el telbiil. Ke mla soiseb er a beches el telbiil. … Chelecha e Ngii a otireklii a tekingel [a Rubak] el uase a Reng er Ngii a mo blechoel lobengked. Tia meral klengeltengat!”
Sel bo douchel e dolai er a chedaol belsoil loba klikiid el reng, e kid a nguu a Chedaol Reng e mo “mukbeches er a kngtid el di ua de liluut el metecholb. Tiaikid sel ongiil me a klechubechub el Jesus omsang a derta er kid.”
Tia meral deureng el douchel e nguu a klausubes lokiu a olsobel beltikelreng er a Kristo!
Siasing e ra Templo ra Nauvoo Illinois el mlara Jennifer Rose Maddy
Blil er a Deureng
A uriul er a bocha el President er a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo, ea President Nelson a blechoel millekoi el kirel a rael er a telbiil, lulemuchel er sel kot el klemechel mora buai el President er a Ikelesia. Ke de soiseb er seikid el rael lokiu a “ouchel reng me a techolb er a ralm” (2 Nephi 31:17), e ngii a milekoi er a bebil er a taem, e “seikid e kede soiseb el nguu a cherrengelel er a templo.”
El diua ngeiul a chedaol belsoil el omeklatk er kid er a telbiled me a ikel klengeltengak el obengkel, me a dirrek el meruul a ureor er a templo el techil a mla mad. Me sel doruul a chedaol ruoll el techil a mla mad, e kede melbedebek a chedaol telbill el de kildmokl me a yaksok el klengeltengat el kid a mo melai.
Nogkiu ra raell er a telbiil, e kid a mo oudiukes er a rokui el klengeltengat el mle yaksok el mora Abraham, Isaac, Jacob, me a rengelekir. Meng ngarngii a ikal blel yaksok el klengeltangat, ngdi Abraham, Isaac, me a Jacob a dimlak el beot a klengar er tir, me kid el dirrek. El di uai tir, kid a mo chelbangel a ringel, omellach, me a kodall sel bo “lolasem er kid er a rokui el tekoi” (Doctrine and Covenants 136:31; mesa el dirrek 101:4–5). Eldi ua re profet me a remekedung el Santo er a ngara mong, e kid a medengei el kmong techa doumerang er ngii (mesa 2 Nephi 4:19).
Ak klengar tial beluulechad a kedeb, engdi tial taem—a le bebil eng meringel—a klou a ultutelel el kirel a diak a ulebengelel. Oi, a Demad er a Babeluades a soal a dosuub e de mukeroul. E uaisei, el ulekeroul sel bebil ra taem a uldimukl a diak el soad me a ringel. Engdi Ngii a soal a klengar er kid a bol klebokel e ngara omengiil. Kirel tiaikid, e mo omekbeot er a roled el lemuut el mo er Ngii, e Ngii a mla odersii a Osobel, el ngii a “otiled” er a telbiil lobengkel a Chedam er a Babeluades. Ngokiu tial Tngakireng er a Jesus Kristo, ea Chedam a otaut aikel yaksok el milkedmokl el mora Rengelekel er a chelsel a templo.
Ngokiu a beltkil a rengul me a odersel er a melngakireng, ea Osobel a mla soiseb e omekungil er a rokui el kid a mo chobangel er tial klengar. E le uchul sel chedaol Blil—Blil er a deureng—a rokui a di moungibesul ngii mesel lengar ngii a utekengel. A omekungill el ngara otireklel a telbiil a ngmai el cheroid a klengit el reng, ringel, langel, me a berraod. Ng mo diak kede simbai ma ka de medakt. Ng bai, sebeched el outkei el kmo sel ngkedel a osobeled a mla mekekad (mesa 1 Korinth 6:20) e sel rael ra telbiil el mora diak a ulebengelel klengar a mla meketmokl.
A rael er a telbiil a meral rael er a olsobel el beltikelreng. Me sel kid a mengull a telbiled el de kildmokl er a chelsel a templo, e kede mo ngmai a klengeltengat er a klou el klisiich, klou el beltikelreng, klou el klemedengei, me a klou el urunguled. Sel ongasireng me a klungiolel a omerenged er a templo—er a rechedal a telungalek el moak el mo dmak el ngara beltikelreng el mo cherechar—a meskak a diak el mochit el chemat el reng me a deureng el mei er ngak el mekekii a renguk er a omereng el saul.
Sel le ngarngii a ngii di el ngara el kerior el dubech er a klengar er kau, e sel kot el selbechakl el basio er achedaol klengar a kiei er a chelsel a telbilem er a templo!” President Nelson olsisechakl. Ak medengei el okiu a ungil ma le bebil eng mekngit el blak siseb er ngii er tial klengar el mesang el klemerang a ikal tekoi.
James Nathaniel Barlow, el ketengel a Israel me a Elizabeth Barlow, a di mle telkib eng mad er a le mechell er sera 1841. Betok el rak ruriul, e ngii a mlo moak lokiu a omtechei er ngii el mora demal ma delal er a Logan Utah Temple.
Sunga er a Allen Garns
Mongideb er Tir el Mermei.
Uriul er a Israel Barlow lolemesumech el mora ngelekel eng milluches el mora bechil, “A uldasu el mo dibus el mora cheroid, el diak a tang me ak luut el mora debellel a [James], a ultebedii sel mle medechel el bltkil a renguk mak mlo imis el mekngit a renguk me a iuechel a medak a di milechoit er a debellel.”
A kumdasu eng betok el chiuosech—chiuosech er a deureng er chelechal taem—a rirebet er sera December 4, 1889. Seikid el sils, a ngalek el James Nathaniel Barlow a mloak el mora delal me a demal er a Logan Utah Temple. Seikid, ea Israel a mla mad, me a rebebil er a rechad a dilechor el lomtechei er ngii me a James.
Sister Kearon me a ngak a kmal omelchesiu er a klou el chubechub el mora Israel me a Elizabeth. A ketengam, el sechal ngklel a Sean, a mlad er a lomotk er a chaidirengul er sera direk el edei el sandei a rekil. Tiang a meringel kodall el mlei er kemam. Seikid el taem, e aki omdasu el kmo alsekum meng sebecham el melemolem el kiei. A ki dileklii er a imis el kekerei el debull er a England. Teruich me a eim el rak ruriul, ea telungalek er kemam a mlongit el melukl er a blimam er a United Kingdom el mo mui el mesiou er a Ikelesia, me a ki milrael e mlo medechel tial debull.
Ng dimlak kim itii a ngelekam el tolechoi er a omerael bedul a dimes, e dimlak ki bora meringel el klengar el ua reua Barlows, engdi a ki omechelang el mocha medengelii a ikel tir a siliseb er ngii el tekoi. A debellel a ngelkam el tolechoi a kmal cheroid, engdi di uai ea re Barlows, e a ki oba klaumerang er a Okisel a Jesus Kristo me a teletelel ra mo cherchar el telungalek lokiu a chedaol omerenged er a telbiil.
Ke de rokui el ngarngii a rebeldeked me a re betik er a rengud el ngara debuul el tir a melekoi er kid, “Lak mchitak er tiang.” E le uchul eng telbiil er a templo, eng diak a tal chad el kirel mechoit. A okedonged a mo oubeltikelreng el mo er tir, mesiou er tir, e olengeseu er tir el mechudel el meremei.
A Demad er a Babeluades a betik a rengul er kid, kau me a ngak. Ngii a mla meskid a templo me “aikel [kid] a remenged er a beluulechad a merenged er a babeluades” (mesa Doctrine and Covenants 128:8; dirrek el mesa Mateus 18:18). Ngii a uldureklii a Ngelekel el mo meloched a lechetel a kodall, e meledaes er a rael er a diak a ulebengelel deleuill me a re telungalek el lmuut el me dmak elmo cherechar.
Tiaikid a uchul e ngarngii er kid a chedaol ruoll. Tiaikid a uchul e kede meruul a telbiil. Tiaikid a uchul e kede omekedechor a templo. Tiaikid a uchul me kede odersid el mora urerel me a klebkellel a Dios (mesa Moses 1:39). E tiaikid a uchul meng reuebet a chiuosech er a deureng, dodengei el kmo a sel de luut elmo dmak el mo cherechar a mengiil er kid me a rebetik er a rengud el ngara medal a Chedam me a Ngalek.
Mei e bo de betik a deureng me a budech sel bo durrekodel a telbiled e mo obengkel a Rubak er a klebokel el olsobel el urrerel.
© 2026 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. Milluches er a USA. Kengei er a English: 6/19. Kengei er a oidel: 6/19. Oidel a Monthly Liahona Message, February 2026. Palauan. 19933 881