2024
»Kan vi hele vores forhold?« Håndtering af verbal og følelsesmæssig mishandling
Oktober 2024


»›Kan vi hele vores forhold?‹ Håndtering af verbal og følelsesmæssig mishandling«, Liahona, okt. 2024.

»Kan vi hele vores forhold?« Håndtering af verbal og følelsesmæssig mishandling

Hvis I oplever verbal eller følelsesmæssig mishandling, så søg hjælp. Venner, familie, kirkeledere og andre, kan sætte jer i forbindelse med ressourcer, der vil hjælpe jer til at føle jer trygge, så I kan hele og huske på jeres eget værd.

hoved, med tilfældige bogstaver, der kommer ud af munden

Som 71-årig giftede Janet (navne er blevet ændret) sig igen. Hun og hendes nye mand var på bryllupsrejse, da han blev vred på hende. Janet mindes: »Jeg havde aldrig hørt nogen tale sådan til mig.« Hun blev fortvivlet og forfærdet.

Med tiden eskalerede hendes mands vrede. Råben blev til banden, øgenavne og personlige angreb på Janets karakter. Han hævdede, at hun fandt sine venner og familie vigtigere end ham.

»Det var ikke sandt,« siger hun. »Men for at bevare freden distancerede jeg mig fra dem. Jeg begyndte at aflyse mine aftaler med mine venner. Jeg sagde, at jeg ikke havde det så godt.«

»Hvad end jeg gjorde, så var det ikke nok for ham,« siger hun. »Jeg begyndte at bebrejde mig selv for hans vrede og tænke: ›Hvis bare jeg ikke havde gjort det eller det.‹ Jeg begyndte at spekulere på, om jeg var et dårligt menneske, som han sagde, jeg var.«

Hun stillede sig selv spørgsmål som: »Hvis jeg er noget værd, hvorfor valgte jeg så denne person? Og hvorfor lader jeg ham tale sådan til mig? Skulle jeg have set tegnene?« Han havde været så venlig, opmærksom og kærlig, da de datede.

»Jeg blev så deprimeret,« husker hun. Hun begyndte at tænke, at det ville være bedre, hvis hun blev syg og døde, så hun ikke behøvede at blive skilt fra ham. Hun havde været gift én gang før, og kunne ikke se endnu et mislykket ægteskab i øjnene.

»Det ville have været godt, hvis jeg havde talt med nogen,« siger hun, »men jeg var for flov. Og jeg vidste, at de ville bede mig om at forlade ham. Jeg ønskede ikke, at ægteskabet skulle ende, og jeg ville ikke være alene igen. Så jeg blev ved med at håbe på, at tingene ville ændre sig, og jeg blev ved med at retfærdiggøre hans opførsel.«

Mishandling eller misbrug er en alvorlig synd.

Nogle gange tolererer ofre dårlig opførsel, fordi de ikke anerkender det som mishandling eller misbrug. Det er følelsesmæssig mishandling, når en person forsøger verbalt at såre, kontrollere eller manipulere en anden. Det kan tage form som voldsom kritik, bebrejdelse, isolation, manipulation, trusler, øgenavne eller tilbageholdelse af hengivenhed. Det kan ske i enhver form for forhold: i venskaber, kæresteforhold, mellem ægtefæller eller forældre og børn og selv blandt kolleger.

»Misbrug udgør modstanderens indflydelse,« har præsident Russell M. Nelson sagt. »Det er en frygtelig synd. Som Kirkens præsident bekræfter jeg Herren Jesu Kristi lærdomme om dette emne. Lad mig gøre det helt klart: Enhver form for misbrug eller mishandling af kvinder, børn eller hvem som helst vækker Herrens afsky. Han bliver bedrøvet, og jeg bliver bedrøvet, når nogen som helst lider derunder. Han sørger, og vi sørger alle over hver eneste person, der er blevet offer for nogen form for misbrug eller mishandling. De, der begår disse rædselsfulde handlinger, står ikke blot til ansvar over for menneskers love, men vil også møde den almægtige Guds vrede …

Frelseren vil ikke tolerere misbrug eller mishandling, og det kan vi som hans disciple heller ikke.«

Vi er alle sønner og døtre af Gud, og vi har en guddommelig natur og skæbne. Jesu Kristi evangelium lærer os at elske hinanden (se Joh 13:34) og at behandle andre, som vi gerne vil behandles (se Matt 7:12).

Ofre føler sig ofte skyldige

Ofre kan føle frygt, skam, fortvivlelse, håbløshed og styrtdykkende selvværd.

Diegos toårige ægteskab med en voldelig kvinde efterlod ham knust og selvmordstruet. Set i bakspejlet ønskede han, at han havde været opmærksom på advarselstegnene. Hans hustru havde været i adskillige mislykkede ægteskaber og forhold. Men de havde ikke haft nogen problemer i de seks måneder, de kom sammen, og han blev forelsket.

Da de var blevet gift, overraskede og forvirrede hendes opførsel ham. Hun kom med kritiske kommentarer om hans udseende, og da han spurgte, hvorfor hun sagde de ting, fortalte hun ham, at hun lavede sjov, og at han ikke havde humoristisk sans. »Der var en masse verbale overgreb og gaslighting,« siger han.

Der var også perioder med fysiske overgreb, hvor hun spyttede ham i ansigtet og sparkede og rev ham. Som det gælder for mange ofre, prøvede Diego at undskylde sin hustrus opførsel. Han fortalte sig selv, at hun bare havde en dårlig dag. Han prøvede desperat at gøre ting, han håbede, ville gøre hende glad.

»Jeg gjorde rent på toiletterne og lavede mad,« husker han, »men jeg kunne aldrig glæde hende. Den fysiske mishandling var nok det værste for mig som mand. Jeg følte mig svag og magtesløs. Sommetider fandt jeg et sted på arbejdet, hvor jeg kunne gemme mig og bryde sammen og græde. Jeg var offer, men hun fik mig til at føle, at alt dårligt, der skete, var min skyld. Jeg følte mig skyldig. Havde hun ret? Tristheden var utrolig.«

Han mindes: »Jeg ønskede, at vores ægteskab skulle fungere. Jeg bad så inderligt, tog til templet, fastede, læste skrifterne og forsøgte at komme vor himmelske Fader nærmere, på alle måder. Håbet holdt mig oppe. Jeg blev ved med at tro, at hvis jeg var lydig, ville alt ordne sig.«

to hænder rækker ud efter hinanden

Søg hjælp

Søg åndelig styrke: Ofre kan søge inspiration og åndelig styrke gennem bøn, faste, skriftstudium, præstedømmevelsignelser og kirke- og tempelbesøg. De kan få hjælp og støtte fra betroede venner, kirkeledere eller professionelle terapeuter. Vigtigst af alt kan de have tro på Herren, bønsomt søge hans vejledning og stole på, at han vil »hellige dine trængsler til gavn for dig« (2 Ne 2:2).

Sæt grænser: Eksperter siger, at det er vigtigt at sætte og holde grænser. Et offer kan sige: »Jeg føler ikke, at jeg blive respekteret af dig, lige nu. Jeg vil gerne tale med dig, men ikke før du behandler mig med mere respekt og venlighed.«

Nogle mennesker vil dog ikke respektere disse grænser. Diego prøvede at sætte grænser, men hans hustru fortsatte med at ville skændes. »Man kan ikke altid ræsonnere med en, der mishandler,« forklarer han. »Og det er meget svært at bevare roen, når nogen angriber dig verbalt. Kristus ville være gået væk eller have talt mildt. Jeg var ikke fuldkommen på den måde. Jeg kunne have gjort det bedre. Jeg tror, at man har brug for en formidler – en kirkeleder eller terapeut – for at have en rationel samtale.«

Det kan være nyttigt at søge professionel hjælp i situationer som disse. Rådgivere, der har viden om psykisk vold, kan komme med forslag til, hvordan man kan håndtere voldsomme følelser.

Håndter bekymringerne: Nogle gange indser den, der siger sårende ting, ikke, hvor meget den person skader forholdet. De kan lære at ændre sig, hvis de er villige til at søge hjælp. På et tidspunkt hvor der ikke er store følelser i spil, kan den person, der har modtaget de skadelige og sårende kommentarer, sige noget i stil med: »Jeg føler mig såret (eller uelsket eller ringeagtet), når du siger den slags ting. Jeg vil sætte pris på, at du … «. Når sårende adfærd bringes frem i lyset, kan det hjælpe den person, der overtræder, til at vide, hvad han eller hun gør, hvilket giver en mulighed for forbedring.

Hvis personen er villig til at lytte, kan begge personer få hjælp. De kan søge rådgivning sammen og drøfte, hvilken adfærd der skader forholdet, og hvilken adfærd, der heler forholdet. De kan arbejde sammen om at opbygge det forhold, de ønsker.

Men hvis personen ikke er villig til at lytte og fortsætter med den skadelige adfærd, behøver offeret ikke at forblive i et voldeligt forhold. For ægtepar betyder dette måske ikke altid skilsmisse, men det kan betyde tid væk fra hinanden, indtil ægtefællen vil overholde faste og klare grænser for et sundt forhold.

Undgå at opretholde usunde mønstre: Søster Kristin M. Yee, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

»På tilgivelsens og helbredelsens sti ligger et valg om ikke at fastholde usunde mønstre eller forhold i vores familie eller andre steder. Alle, vi kan have indflydelse på, kan vi tilbyde venlighed som modsvar til grusomhed, kærlighed til had, mildhed til barskhed, sikkerhed til nød og fred til strid.

At give det, man selv er blevet nægtet, er en mægtig del af guddommelig helbredelse, der er mulig gennem tro på Jesus Kristus.«

At hele med Guds hjælp

Diego talte med en parterapeut og mødtes regelmæssigt med sin biskop. »Jeg er ikke sikker på, at jeg ville være kommet igennem den oplevelse uden hjælp fra min biskop, den mest kærlige mand nogensinde. Og templet var min lindring.«

Diego kæmpede med at hele efter sin skilsmisse, men siger: »Jeg lærte så meget af forholdet og jeg er vokset på alle områder, hvilket har gjort mig til en bedre mand, far, person, præstedømmebærer, søn, ven og partner. Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for at få ægteskabet til at fungere, men det skulle ikke være. Hun havde sin handlefrihed og traf sit valg.«

Efter at Janet i tre år havde forsøgt at få sit ægteskab til at fungere, søgte hun om skilsmisse og flyttede midlertidigt ind hos et af sine børn. »De første dage og uger var de sværeste,« mindes hun. Hun udøste sit hjerte i bøn og var opsat på dagligt at læse i Mormons Bog og trøstende konferencetaler.

Hun fortsatte med at komme i kirken regelmæssigt, gik til en professionel terapeut og modtog nyttig åndelig rådgivning fra sin biskop. »Terapeuten var meget hjælpsom, og jeg fik det så meget bedre, da jeg havde talt med min biskop,« siger hun.

En ven foreslog, at hun skulle fremsige sine yndlingsskriftsteder højt og manifestere alle de gode ting, hun gerne ville have i sit liv. Janet gjorde det trofast og lærte de skriftsteder udenad, der inspirerede hende. To af hendes favoritter var:

»Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går« (Jos 1:9).

»Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast« (Es 41:10).

Hun fandt styrke i at vide, at det er Frelserens mission »at helbrede de sønderknuste, at forkynde udfrielse til fanger, … at sætte undertrykte i frihed« (Luk 4:18, fremhævelse tilføjet).

Ældste Patrick Kearon fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet om Frelserens helbredende mission og forsikret ofre for mishandling og overgreb således:

»Fra dybden af Frelserens forsonende lidelse bringer han håb, som I troede var mistet for evigt, styrke, som I troede, I aldrig ville besidde, og helbredelse, som I ikke kunne forestille jer var mulig …

Med vidtåbne arme tilbyder Frelseren jer helbredelsens gave. Med mod, tålmodighed og et trofast fokus på ham, kan I inden alt for længe tage helt og holdent imod denne gave.«