Hvordan vil du blive husket til din begravelse?
David Brooks præsenterede i en lederartikel med titlen »The Moral Bucket List« begrebet om, at der er »to sæt dyder – mindetale-dyder og CV-dyder. CV-dyder er dem, man fremhæver, når man skal sælge sig selv. Mindetale-dyderne er dem, folk taler om ved jeres begravelse.«
Brooks konkluderer korrekt, at mindetale-dyderne er mere vigtige. Det ramte mig, for jeg havde haft en oplevelse, da jeg var midt i tyverne, som gjorde et varigt indtryk på mig. Den involverede begravelser med få dages mellemrum for to gode mænd …
Jeg har besluttet at kalde den ene af mændene for Rig og den anden for Trofast …
Rig
-
Rig havde vidunderlige sociale færdigheder og stor omsorg for andre mennesker.
-
Han havde en høj indkomst og boede i et stort smukt hjem på en stor grund.
-
Hans valg omkring familien og indflydelsen på sine børn gik næsten udelukkende på uddannelse og beskæftigelse.
-
Rig og hans hustru blev mindre aktive.
-
De var primært engagerede i højt profilerede sociale og offentlige begivenheder.
-
Han stod for ærlighed, hæderlighed og goodwill i alle de stillinger, han havde.
-
Hans begravelse … var alt i alt en trist begravelse. Rigs liv var nærmest kun baseret på CV-dyder.
Trofast
-
Trofast giftede sig med en smuk kvinde, der var fuldt aktiv i Kirken.
-
Hans mindre virksomhed … brændte ned, og han mistede alt.
-
Han opbyggede derefter en lille virksomhed, der kun lige kunne dække hans udgifter.
-
Han havde et lille, men tilstrækkeligt hjem.
-
Han tjente der, hvor han blev kaldet, det var ofte som lærer, han kom ofte i templet og han var en trofast præstedømmebærer.
-
Han havde et virkelig godt forhold til mange mennesker, deriblandt sin store familie og mange børnebørn.
-
Da han gik på pension, tjente han og hustruen på mission sammen.
-
Trofasts begravelse … var talrigt besøgt og glædelig. Talerne handlede om hans karakter, venlighed, omsorg for andre og tro på og kærlighed til Herren Jesus Kristus.
Det, der var vigtigst for mig, ved de liv, jeg har beskrevet, var, at jeg indså, at de væsentligste valg kan træffes af alle … At sætte Frelseren, min familie og Kirken først var afgørende. Det ville resultere i det gode liv.