2010
Værdig til at indtræde i templet
August 2010


Det tror vi

Værdig til at indtræde i templet

Templer er bogstavelig talt Herrens hus. I templet indgår vi hellige pagter eller løfter med Gud, hvilket er nødvendigt for at vi kan være sammen med ham i den højeste grad af herlighed (se L&P 131:1-4). Disse tempelpagter fører til de større velsignelser, som kan opnås gennem Jesus Kristus.

Det forventes ikke, at vi skal være fuldkomne for at komme i templet. Faktisk er hensigten med det, vi lærer, og de pagter, som vi indgår i templet, at hjælpe os til at blive fuldkomne. Men vi skal altid være værdige for at komme derind.

En tempelanbefaling viser, at vi er blevet fundet værdige ved et interview med et medlem af vores biskopråd eller vores grenspræsident og også i et interview med et medlem af vores stavspræsidentskab eller missionspræsidentskab. Et interview til en tempelanbefaling giver os mulighed for at granske vores værdighed. Præstedømmelederne vil ved hvert af disse interview spørge os om vores personlige opførsel og tro. Vore præstedømmeledere sørger for at holde disse samtaler fortrolige.

Hvis vore præstedømmeledere finder, at vi er værdige til at komme i templet, modtager vi en tempelanbefaling. Vi underskriver vores anbefaling for at bekræfte vores værdighed til at komme i templet. Vore præstedømmeledere underskriver også vores anbefaling som yderligere vidner på vores værdighed. Denne anbefaling giver os mulighed for at komme i templet de næste to år, forudsat at vi forbliver værdige.

Det Første Præsidentskab har fastsat de spørgsmål, som stilles ved et tempelinterview. Spørgsmålene er de samme for alle.

Følgende er noget af det, som præstedømmelederne vil spørge dig om:

  1. Dit vidnesbyrd om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og Helligånden.

  2. Om du opretholder Kirkens præsident.

  3. Om du efterlever kyskhedsloven, betaler tiende, er ærlig over for andre og efterlever visdomsordet.

  4. Om du stræber efter at komme i kirke, holde de pagter, du har indgået, og holde dit liv i harmoni med evangeliets befalinger.

Fotografi af templet i Bountiful i Utah: Steve Tregeagle; fotoillustrationer: Christina Smith, John Luke, Steve Bunderson og Matthew Reier; fotografi af dåbslokalet i templet i Vernal i Utah: Tamra Hamblin