Nye retningslinjer for Hjælpeforeningen velsigner medlemmerne
Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident, bekendtgjorde for seks måneder siden under Hjælpeforeningens årlige møde nye retningslinjer for Hjælpeforeningen, og resultaterne er, at søstre over hele verden bliver velsignet.
De nye retningslinjer er blevet varmt modtaget, siger søster Beck og understreger, at medlemmer overalt i verden nu kan tilrettelægge deres møder i overensstemmelse med individuelle behov, hvilket giver en større fleksibilitet i en kirke, der ikke er begrænset til én kultur eller et sted.
»Det har været et positivt skridt for en global organisation,« siger søster Beck. »Vi elsker søstrene, vi har tillid til søstrene, og vi ved, at hvis de gør dette til et spørgsmål om tro og lydighed, så vil de ikke have nogen som helst problemer med det.«
Søster Becks tale, »Hjælpeforeningen: Et helligt værk« (Liahona, nov. 2009, s. 110) bør virke som officielle retningslinjer for møderne, og ledere i Hjælpeforeningen, der har spørgsmål til disse retningslinjer, bør tale med deres præstedømmeledere.
Generelle ændringer
Det blev bekræftet, at rådgiverne i Hjælpeforeningen bør følge præstedømmets mønster og skal kaldes første- og andenrådgiver. Kaldelsen, der tidligere var kendt som inspirationsleder for hjemmet, familien og den enkelte, bør kaldes for mødekoordinator i Hjælpeforeningen. Søsteren i denne kaldelse bør fortsat arrangere hjælpeforeningsmøder, som bliver afholdt på hverdage under præsidentskabets ledelse.
Hjælpeforeningens retningslinjer for møder
I sin tale fortalte søster Beck, hvordan møderne, som tidligere hed »inspirationsmøde for hjemmet, familien og den enkelte«, nu blot skulle hedde hjælpeforeningsmøder.
Søster Beck beskrev, hvordan hjælpeforeningspræsidenten i menigheden skulle føre tilsyn med alle møder i Hjælpeforeningen og søge rådgivning hos biskoppen eller grenspræsidenten, som skal godkende alle mødeplaner.
Hjælpeforeningspræsidenten bør føre tilsyn med møderne, men kan bede første- eller andenrådgiveren om at være mødekoordinator – eller anbefale, at en søster i menigheden kaldes som mødekoordinator. Mindst et medlem af præsidentskaber bør være til stede ved alle møder.
Sædvanligvis bør møderne afholdes månedligt, men mindst en gang i kvartalet og ikke på søndage eller mandag aften. Biskoppen eller grenspræsidenten og hjælpeforeningspræsidenten beslutter, hvor ofte der skal afholdes møder, og søstrene bør ikke føle, at det er obligatorisk at deltage i disse møder.
Når præsidentskabet planlægger møder, bør de overveje faktorer som tid, omkostninger, sikkerhed og rejseafstanden.
Møderne bør opfylde Hjælpeforeningens »velgørende og praktiske ansvar« for at styrke tro og personlig retskaffenhed samt sørge for den enkeltes og familiens åndelige og timelige behov.
Hjælpeforeningens præsidentskab bør prioritere emner, som opfylder Hjælpeforeningens formål, når de planlægger møderne. Møderne kan fokusere på et emne eller deles op i mere end en klasse eller aktivitet. Generelt bør underviserne tilhøre menigheden eller staven.
»Passende anvendelse af hjælpeforeningsmøder vil øge Hjælpeforeningens evne til med større styrke at arbejde med præstedømmeledere i enhver menighed,« siger søster Beck.