En lærer i præstedømmet

Da Darron Moller og hans familie flyttede til en ny menighed i New Zealand, fik Darron tildelt en ung mand ved navn Scott, der var lærer i Det Aronske Præstedømme, som sin hjemmelærerkammerat

Jeg vidste ikke, hvem Scott var, og da jeg spurgte, fik jeg dette at vide: ›Bare se efter en, som er højere end dig selv.‹ Jeg fandt ham snart,« husker Darron.

Scott, som er 15, er rådgiver i lærernes kvorumspræsidentskab, og er som Nefi, en af hans helte i Mormons Bog, stor af statur. Han har også Nefis beslutsomhed om at følge Herrens befalinger.

»I skolen lytter jeg til eleverne i min klasse, der roser hinanden for at gøre skøre ting, og jeg tænker bare: ›Jeg er så glad for, at jeg ikke gør det,‹« siger Scott. Lige siden jeg var lille, har jeg ment, at disse ting var forkerte, og jeg vidste, at det at kende konsekvenserne gjorde det lettere ikke at gøre det forkerte.«

Som medlem af lærernes kvorum, som har ansvaret for at forberede nadveren, stod Scott en søndag i en uheldig situation: Der var ikke nadverbægre nok til hans store menighed.

»Jeg havde en dårlig fornemmelse – en fornemmelse af, at vi ikke opfyldte vores pligt,« siger Scott »Vi besluttede, at lærerne skulle være bedre organiseret, og nu mødes vores kvorumspræsidentskab en time før nadvermødet til vores præsidentskabsmøde for at sikre, at alt er i orden før nadvermødet og for at forberede de næste par uger. Jeg kan godt lide Kirkens orden. Når der er orden, er der ingen grund at bekymre sig.«

Darron oplevede, at Scott som hjemmelærerkammerat tilføjede en ny dimension til hans kaldelse. »Jeg besluttede mig til at besøge vores familier 100 procent, og Scott gør det helt klart muligt. Han ringer til mig for at sikre, at jeg har truffet aftalerne. Og da han underviste den første gang, bad han mig om at komme tidligere for at høre, hvad han havde forberedt. Selv de små børn, som vi underviste, lyttede til ham.«

Og hvad føler Scott om det at være hjemmelærer? »Jeg kan godt lide gå på hjemmelærer med bror Moller. Hvis det var to lærere, som gik ud sammen, ville vi ikke vide så meget. Men ved at gå ud med en, som er ældre end mig, hører jeg andre synspunkter fra andre aldersgrupper. Af og til er det skræmmende at undervise nogle få mennesker – for man ved ikke, hvordan de tager imod det. Men det føles godt, når de lytter.«