Opslugt i glæden over Kristus

I Det Nye Testamente lærer vi om den blinde Bartimæus, som råbte til Jesus og ønskede et mirakel. »Jesus sagde til ham: ›Gå bort, din tro har frelst dig.‹ Og straks kunne han se.«

Ved en anden lejlighed længtes en mand i Betsajda efter helbredelse. Dette mirakel kom derimod ikke øjeblikkeligt. Jesus velsignede ham i stedet to gange, før han blev helbredt.

I et tredje eksempel bad apostlen Paulus til Herren tre gange i sin trængsel, og alligevel blev hans oprigtige anmodning, så vidt vi ved, ikke efterkommet.

Tre forskellige mennesker. Tre unikke oplevelser.

Derfor et spørgsmål: Hvorfor modtager nogle deres eftertragtede mirakler hurtigt, mens andre tålmodigt må holde ud og vente på Herren? Vi ved måske ikke hvorfor, men i taknemmelighed kender vi ham, der »elsker [os]« og »[gør] alt for [vores] velfærd og lykke«.

Gud ser enden fra begyndelsen og forsikrer os således: »Din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik« og skal blive helliget »til gavn for dig.«

Ældste Orson F. Whitney sagde for at hjælpe os med at finde en dybere mening med vores prøvelser: »Ingen smerte, som vi lider, ingen prøvelse, som vi bliver udsat for, er forgæves. Det tjener til vores dannelse … Alt, hvad vi … udholder tålmodigt, opbygger vores karakterstyrke, lutrer vores hjerte, højner vores sjæl og gør os mere milde [og] barmhjertige … Det er gennem sorger, lidelser, trængsler og vanskeligheder, at vi opnår den dannelse, som vi er kommet her for at få, og som betyder, at vi kan komme til at ligne vor [himmelske Forældre] mere.«

Apostlen Paulus forstod, »at Kristi magt kunne være over« ham i hans prøvelser og sagde ydmygt: »For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.«

Livets prøvelser tester os. Selv Frelseren »måtte … lære lydighed af det, han led« og blev fuldkommengjort »gennem lidelse.«

Og en dag vil han barmhjertigt erklære: »Jeg har lutret dig, jeg har udvalgt dig i trængslens ovn.«

Tillid til Herrens guddommelige hensigter indgyder håb i trætte sjæle og vækker ens beslutsomhed i livets smertefulde og sorgfulde stunder.

For mange år siden delte præsident Russell M. Nelson denne værdifulde indsigt: »Når vi ser på alt med et evigt perspektiv, vil det lette vores byrde betydeligt.«

Min hustru, Jill, og jeg var for nylig vidne til denne sandhed hos trofaste Holly og Rick Porter, hvis 12-årige søn Trey døde i en tragisk brand. Med alvorligt forbrændte hænder og fødder fra en heroisk kamp for at redde sin elskede søn stod Holly til menighedens nadvermøde og vidnede stærkt om den store fred og glæde, som Herren havde udøst over deres familie i deres kvaler, med ord som mirakuløs, utrolig og forbløffende.

Denne kære mors ubærlige sorg blev erstattet af uforlignelig fred med denne tanke: »Mine hænder er ikke de hænder, der frelser. De hænder tilhører Frelseren! I stedet for at se på mine ar som en påmindelse om, hvad jeg ikke var i stand til at gøre, husker jeg de ar, min Frelser bærer.«

Hollys vidnesbyrd opfylder vores profets løfte: »Når I tænker celestialt, vil I se prøvelser og modgang i et nyt lys.«

Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Jeg tror, at udfordringen i at overvinde og udvikle sig fra modgang appellerede til os, da Gud præsenterede sin forløsningsplan i forudtilværelsen. Vi bør gå til den udfordring nu med en vished om, at vor himmelske Fader vil støtte os. Men det er afgørende, at vi vender os til ham. Uden Gud kan de mørke oplevelser med lidelse og modgang trække mod håbløshed, fortvivlelse og endda bitterhed.«

For at undgå utilfredshedens mørke og i stedet finde større fred, håb og tilmed glæde i livets vanskelige udfordringer deler jeg disse tre guddommelige principper som opfordringer.

1. Stærkere tro kommer ved at sætte Jesus Kristus først. »Se hen til mig i alle jeres tanker;« erklærer han, »tvivl ikke, frygt ikke.« Præsident Nelson har sagt:

»[Vores] evige liv afhænger af [vores] tro på [Kristus] og hans forsoning.«

»Mens jeg har kæmpet med den intense smerte, min nylige skade forvoldte, har jeg følt en endnu større påskønnelse af Jesus Kristus og hans forsonings ufattelige gave. Tænk over det! Frelseren led ›smerter og trængsler og fristelser af enhver art‹, så han kan trøste, helbrede og redde os i svære tider.«

Han fortsatte: »Min skade har igen og igen fået mig til at tænke over ›Israels Helliges storhed‹. Under min bedring har Herren tilkendegivet sin guddommelige kraft på fredelige og umiskendelige måder.«

I verden har I trængsler; men vær frimodige,« opmuntrer vor Frelser, »jeg har overvundet verden«.

2. Et større håb kommer ved at forestille os vores evige mål. I forbindelse med kraften i at have os »vor Faders utrolige lovede velsignelser … for øje hver eneste dag,« har søster Linda S. Reeves sagt: »Jeg ved ikke, hvorfor vi har de mange prøvelser, vi har, men det er min personlige opfattelse, at belønningen er så stor … så glædelig og udenfor vores fatteevne, at vi på belønningens dag vil sige til vor barmhjertige, kærlige Fader: ›Var det alt, der blev krævet?‹ … Hvad betyder det … vi led her, hvis disse prøvelser i sidste ende … kvalificerer os til evigt liv … i Guds rige?«

Præsident Nelson har delt denne indsigt: »Overvej Herrens svar til Joseph Smith, da han bønfaldt om lindring i fængslet i Liberty. Herren lærte profeten, at den umenneskelige behandling af ham ville give ham erfaring og blive til gavn for ham. Herren lovede: ›Så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje.‹ Herren lærte Joseph at tænke celestialt og at forestille sig en evig belønning i stedet for at fokusere på dagens ulidelige vanskeligheder«.

Josephs ændrede perspektiv bragte yderligere helliggørelse, hvilket afspejles i dette brev til en ven: »Efter at have været lukket inde bag fængslets mure i fem måneder, forekommer det mig, at mit hjerte altid vil være mere ømt efter dette, end det nogensinde har været før … Jeg kunne aldrig have følt, som jeg gør nu, hvis jeg ikke havde lidt den uret, jeg har.«

3. Større kraft kommer ved at fokusere på glæde. Midt i evighedens mest afgørende og pinefulde timer, veg Frelseren ikke udenom, men han drak af det bitre bæger. Hvordan gjorde han det? Vi lærer: »For den glædes skyld, der ventede ham [Kristus,] udholdt [han] korset,« og lod sin vilje »blive[] opslugt i Faderes vilje.«

Udtrykket »opslugt« rører mig dybt. Min interesse blev skærpet, da jeg lærte, at på spansk oversættes »opslugt« med »konsumeret«, på tysk med »fortæret« og på kinesisk med »omsluttet«. Derfor, når livets udfordringer er mest smertefulde og overvældende, husker jeg på Herrens løfte om – at vi »ikke skulle lide nogen slags trængsler, uden at de blev opslugt [konsumeret, fortæret og omsluttet] i glæden over Kristus«.

Jeg ser i så mange af jer denne glæde, som »overgår al forstand,« selv om jeres bitre bæger endnu ikke er blevet fjernet. Tak for at holde jeres pagter og stå som Guds vidner. Tak for at række ud for at velsigne os alle, mens der i jeres »stille hjerte findes sorger, som kun Herren ved.« For når I bringer Frelserens lindring til andre, vil I selv finde den, præsident Camille Johnson har undervist om.

Vend nu med mig tilbage til nadvermødet, hvor vi oplevede Holly Porters families mirakel, hvor de blev styrket af Herren. På forhøjningen tænkte jeg over, hvad jeg kunne sige for at trøste denne trofaste familie og deres kære venner, da denne tilskyndelse kom: »Brug Frelserens ord.« Så i dag afslutter jeg, som jeg gjorde den sabbat, med hans ord, »der læger den sårede sjæl«.

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.«

»Jeg vil også lette de byrder, der bliver lagt på jeres skuldre, så I slet ikke kan føle dem på jeres ryg, selv mens I er i trældom … for at I kan vide med vished, at jeg, Gud Herren, kommer til mit folk i deres trængsler.«

»Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.«

Med glæde og ærbødighed vidner jeg om, at vor Frelser lever, og at hans løfter er sikre. Især for jer, som er bekymrede, eller som er »plaget på anden måde,« vidner jeg om, at vor himmelske Fader hører jeres tårefyldte bønner og altid vil svare i fuldkommen visdom. »Måtte Gud da tilstede jer,« som han har gjort for vores familie i tider med stor nød, »at jeres byrder må blive lette,« og »opslugt i glæden over Kristus.« I Jesu Kristi hellige navn. Amen.