2010–2019
Di merekmo Bol Lokeuid ma Euid el Taem
April 2018


10:16

Di le merekmo Bo Lokeuid ma Euid el Taem

Meng diak el iior er a betok el olibesongel me a telitur er kid, le ng kired el mereng a saul leng ngarngii a ongeru el techall.

A telitur a meral telengtengil a klengar. A dosuub el mo meduch e lousekool a piano a diak el beot el tekoi a lak demecheuid el betok el taem—el betok el demecheuid. A dosuub er a kuk tara omelekoi, e a chad a betok el bol merur er a betok el cheleuid el ruul—a kmal betok. Molmuut er ngikel kmal merael chisel chad er a undo meng betok el cheleuid a ruul.

Te kmo, “a Klungiaol,” a “di obengkel a bosech, engdi ngomerael el mekedekudemel diak el moiit ersel klemeriar el reng.”

Sera lomeob er a tama er a dengki, e a Thomas Edison a dilu el kmo, “Ng dimlak mecheuid el tal telael taem. Tial tama er a dengki a bai mle tal telael a dauch er a blebelel.” A Charles F. Kettering omekedong er a cheleuid el kmo ngolangch el kirel a klungiaol.” A kureng, me a bek el cheleuid el deruul a uchul a klubeled me a llemesed, el mult a olibesongel el mo klungiaol.

A diak el mesmesim el klaumera er a Nephi a ngilseuir er a bek el cheleuid el lomerellel el mlo uchul e ngilai aikel tibereberk el sintsiu. A Moses a mle teruich el taem lolasm ruchei er a bol sebechel ngoiteterir a re Israelites el tuobed er a Egypt.

Ng locha mo rrau a rengud—el kmo alsekum a Nephi me a Moses a mle oderchelel a Rubak, e ngera me a Rubak a dimlak el ngesuterir el mo nguu a klungiaol er a kot el taem ra lolasm? Ngera uchul me Ngii a mechiteterir—e ngera uchul me Ngii a mechikid—me kede mesesibas e meteteremokl el kirel a klungiaol? A bebil er a meklou a belkul nger el kirel tial ker, e a ikakid a bebil:

  • A kot, a Rubak a medengei el kmo “aikal teletael a mo meskid a klemedengei e mo klungioled.”

  • Ongerung, aikal teletael a dirrek el rullid el mo “oremii a ringel me bo dongeluolou er a klungiaol.”

  • Ongedei, a ochotii el kmo “tiang a mekemedil a Rubak,” e okiu a chubechub er Ngii eng sebeched el kudmeklii a Urerel e mo uai Ngii.

  • Ongeuang, a ngosukid el mo mekdubech aikel betok el blekerdelel a Kristo el diak el sebeched el ngmai a lak bo dechau a “ultok” e bo “dechebangel a ringel.”

Uaisei, eng diak el iior er a betok el olibesongel me a telitur er a klengar, le kede rokui el ngara omereng el saul el kirel a ongeru el techall.

Sera 1970, er ak kot el mo ngalek er a skuul er a BYU, e ak milai er a chimol kamok el kirel a klou el ultutelel ra physics el ulisechakl er ngii a Jae Ballif, el kmal lungil sensei. Sel bol merek a bek el bliongel er tial kamok, eng meskemam a skeng. Alsekum a ngalek er a skuul a ngiluu a C e soal a lmuut el ngarbab el teng, e a Professor Ballif a kongei er a ngalek er a skuul el lmuut el melai er a kmeed el osisiu el test el kirel a osisiu el suobel. Alsekum a ngalek er a skuul a ngiluu a B er a ongeru el taem e dimlak el soal, eng sebechel lmuut er a ongedei el taem me a ongeua, e melemolem. Tiaikid el teletael er a ongeru el techall, a ngilsukak elmo meduch e mocha nguu a A er tial kamok er tial klas er ngii.

Professor Jae Ballif

Ng kuk kmal mle ngodech a llemesel me a beltikelreng er ngii el sensei el ngilsuterir e milisiich a rengrir a rengalek er a klas er ngii el mo blechoel melasm—e mo omtab a telitur tir el uaia le klubelir.

Ak dirke ulemekedong er ngika el kmal lungil chad e ruriul okeua me a euid el rak er a kulai er tial klas er ngii er a physics. A kuleker ngii el kmo ngera uchul meng milsterir a rengalek ra skuul a betok el techall el mo nguu a ungil teng. A nger ngii a kmo: “Ng mle soak el ngosuterir a rengalek er a skuul el mo ungil.”

Ng uaisei el doureng a saul el kirel a ongeru el techall e ruriul er a telitur kid, a lechub eng telitur er a uldasou, eng di ng kirel mechas a rengud er a chubechub er a Osobel el meskid a ongeru el techall el bo de klikiid er a klengit malechub a telitur er a reng.

Ng diak a ngodech el chad el soal a klungiaol kired el uaia Osobel. Ngii a meskid a techall el nguu e de luut el melai ra skeng er ngii. A bo de uai Ngii eng locha kirel diak el mochur el ongeru el techall a dousbech er a ikel olibesongel el bo dechebangel er a bek el sils er a klechad er kid, el uai a domtebechel a nglemekeled, omesubel a kellou el reng me a klausubes, tekoi er a saik me a terrekakl, e mengeroid er kid er a klengit, me kede kuk di masech a bebil er ngii el tekoi. Alsekum a telitur ra klechad er a chad, eng locha tela el taem el deruul a mekngit el di merekmo klechad er kid a dikea el klechad er a chad e bai mla mo chedaol? Ng locha tela el telael? Ng locha bai million.

Ng medengei el kmo ng mo betok a telitur kid er a bek el sils, me a Osobel a uldersii a klengar ngii el meskid a techall el mo mesebeched el mo metik ra klungiaol er tial kedeb el klengar ra beluulechad. Aikel olibesongel el Ngii a meskid a sebechel domes eng kmal oberaod er kid, eng di Ngii a diak el chitid mel dilkid.

A urunguled me a mesisiich el duchelreng sel bo dechebangel a ringel, e a chubechub er a Osobel a di ngarngii e kldmokl el kired. A chubechub er Ngii a “chedaol luchul a ngesou, … me a klisiich el rulii a sechal me a redil el mo urrekodel er a diak a ulebengelel klengar e mo suobel ruriul er a bla ruul aikel rokui el sebechir.” A chubechub er Ngii me a beltikelreng er Ngii a di obengked er a rokir el klengar kid le Ngii el meklemesid, kobekakl a berraod el dechellungel, smisichid, sobecheklid, e omecheliu er kid, omekungil e rkid, e dirrek el “melikou er a rechedal,” luldimukl aikel taem le meteteremokl er a melemalt e chibutek el rael.

A ouchel reng a dimla ngarngii el sengk er a Dios el ngosukid e rullid meng diak el bolak a duchelreng er kid er a ikel bek el telitur kid. A ouchel reng a diak el kora kuk tara moktek er Ngii el medechel lometech er kid a derebet. A ouchel reng a moktek er Ngii, le Ngii el medengei el kmo kede mo ruebet. Tiang a ebangkelio er a ouchel reng, el uaikel tekingel a President Russell M. Nelson el kmo, “Tiang a telengtengil a klengar kid el rokir.”

Chelsel tial klengar e a teletael er a ouchel reng, esel sakrament a teletael el blal loterkeklii a Rubak e luchul e Ngii di melmolm el lousubes. Alsekum e kede melai er ngii loba blakereng me a ngariou el reng, e Ngii a kuk ousubes er kid sel domakes er a ikel bek el telitur kid er a rolel a telbiil. Leng “diak el iior er a kngterir, le Rengul a mui er a chubechub el kired.”

Meng kmal tela el taem el Ngii a ousubes er kid? Ngua ngera klemengetel a kllou el reng er Ngii? A tara taem e a Petrus a uleker er a Osobel, “Rubak, ng tela el taem el odam er ngak a rulii a mengit el me er ngak, e ngak a di ousubes er ngii? ng euid el taem el mousubes?”

Peter and Jesus

A Petrus, a locha ulemdasou el kmo a euid el taem a ungil a telkelel lochur el kirel mo ousubes me a chubechub a locha ngarngii a telkelel. Me a nger el mlorngii, e a Osobel a dilu er a Petrus el kmo ng diak lomechur—leng diak a telkelel a ouchul el reng.

“Me a Jesus a dula er ngii el kmo, a kmal subedau, ng Di merekmo bol euid el taem: eng di, Di merekmo bol euid el okeuid el taem.”

Ng bleketakl, el Osobel a dimlak el nguu el mo er sel tkul er bab el 490 a iidisel. Le ng uai a bo dongasisiu e omdasou el kmo kede di melai er a sakrament el mol muut er a 490, e sel bol 491, e a melchesel a babeluades a kmo, “Komeng, eng di a kerdem er a ouchel reng a mla mo merek a kelsil—me chelechal mong, e ng di kau.”

A Rubak a ulusbech er tial ochur el okeuid el taem el uai a lolachitnger el kirel a Tngakireng er Ngii, me a diak a ulebengelel beltik a rengul, me a diak a teido er ngii el chubechub er Ngii. “Oi, alsekum a rechedak a blechoel louchel a rengrir e ak mo ousubes a kngterir er medak.”

Tia diak el belkul a kmo a sakrament a mo uai a le techeled el meruul a klengit. Tiaikid a tara uchul e a Rubak a lilia tial tekoi er a chelsel a hong er a Moroni: “Alsekum e te blechoel ouchel a rengrir e olengit a klausubes, el meral ngarngii er a rengrir, e te mo mousubes.”

A meral ngara reng a belkul a kmo ng meral blakelreng me a meral omelodech. A “omelodech” el tekoi el ngara chelsel sel Guide to the Scriptures a ngii a belkul a ouchel reng: “Ngeldechel a uldasou me a reng el meskid a kuk beches el blekeradel er medal a Dios, me a chad, me a klengar.” Tiaikid el teletael er a omelodech a meral ulkerulel a reng. A le uaisei, e klungiaol, el bo denguu a diak el lultuil er a telitur kid, ng bai ulekeruled er a lomerael el mekedekudem el diak el moiit ersel klemeriar el reng.

Sel dosaod er a omelodech, e momtab er tial tekoi: “Aikel diak el mengodech el tekoi a melmolem el diosisiu.” Sel telkib el tekoi el dodengelii el klemerang a diak el belkul a kmo kemo omelchesiu el kebelung ng bai mesisiich el llomes el President Boyd K. Packer, a dilchelii el kmo, “E sel bo demerek el mla mengodech—eng merekong.

Ng diak el sebeched el moungil a lak bo de uai a Osobel, a uchul eng kired el mekiis ra bek el taem el derebet, el blak a rengud el melmolem el merael el diak el iior ra chelitechetud. Meng ngikel chelitechtud, e Ngii a kmul er kid el kmo, “A chubechub er ngak a ngarngii el kirem: le klisichek a churrengelii sel chelitechtul a chad.”

Sel doba cherrungel el osenged er a tekoi e kid a sebeched el mesa ulekurulel a bedenged. Me ng osisiu, ngii me a ulekurulel a reng er kid el diak desal mesang a lak domes er a mla memong. Ng bai ungil a de blechoel melbedebek er chelii e domtab er a blekerdelel omerolled er chelechal mo er medad e desisichii a urunguled el kirel el diak demesim ra klaumera er a Kristo, e oba cherrungel el lurunguled.

Ak mereng a saul er a blekokeuii, kllouelreng, me a kemanget el chuarm er a rechad er a blid er a Babeluades me a Osobel, el meskid a betok el ongeru el techall er tial omerolled el mo remei er a Rengedir. El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Tial tekoi a blel deli a re kakerous el chad, luldimukl ra Abraham Lincoln me aWinston Churchill.

  2. Thomas Edison, in Zorian Rotenberg, “To Succeed, You Must Fail, and Fail More,” Nov. 13, 2013, insightsquared.com

  3. Charles F. Kettering, in Thomas Alvin Boyd, Charles F. Kettering: A Biography (1957), 40. Tial tekoi a le dilii a C. S. Lewis.

  4. Mesa Doctrine and Covenants 122:7. A Osobel meng dirrek el “silubii a… blekongesenges er a ikel tekoi el blol charm er ngii” (Hebru 5:8). Ng uaisei el ikal chedaol llechukl a mesaod el kirel ongarm me a ringel el basio el de ngarngii a uchul malechub eng meringel el teletael, e a chelbirukl el deruul a dirrek el klungioled alsekum e kede nguu a klubeled er ngii.

  5. Mesa Moses 6:55.

  6. 1 Samuel 17:47; see also 1 Nephi 3:29.

  7. Mesa Jacob 4:7.

  8. Mesa 2 Nephi 2:11.

  9. Isaiah 48:10; 1 Nephi 20:10.

  10. Bible Dictionary, “Grace”; smisichii a belkul.

  11. Alma 7:12.

  12. Russell M. Nelson, in Dallin H. Oaks and Neil L. Andersen, “Repentance” (address given at the seminar for new mission presidents, June 26, 2015), 11.

  13. Mesa Doctrine and Covenants 101:9.

  14. Mateus 18:21.

  15. Mateus 18:22.

  16. Mosiah 26:30; smisichii a belkul.

  17. Moroni 6:8; smisichii a belkul.

  18. Guide to the Scriptures, “Repent, Repentance,” scriptures.lds.org.

  19. Boyd K. Packer, Kingsland Georgia Stake conference, Aug. 1997.

  20. Mesa 3 Nephi 27:27.

  21. 2 Korinth 12:9; mesa el dirrek a Ether 12:27.

  22. 2 Nephi 31:20.