Ild. Knive. Dans. Og evangeliet.

Samoansk ildkniv-dans, eller ailao afi, er en moderne version af en traditionel krigsdans. Det er et unikt talent, en form for kunst og udtryk og for mange en måde at ære deres kultur på.

Sådan forklarer tre unge fra Hawaii i USA det:

Vivian på 18 år: »Traditionelt var det noget, krigere gjorde med bare en kniv. Senere blev ild og drejen rundt tilføjet. Det minder lidt om at dreje en stav rundt, bare med ild i begge ender.«

Tui på 12 år: »Ildkniv-dans involverer meget varme. Men der er også rigtig megen drejen rundt. Man kaster endda kniven og flytter den rundt, mens den drejer rundt.«

Joseph på 18 år: »Når ilden bevæger sig, vinden piber, og trommerne spiller, er det ret højt. Men for at være ærlig er det en slags stille åndeligt øjeblik for mig, fordi det betyder så meget for mig. Ildkniv-dans er en måde, jeg forbinder med min familie og min kultur på.«

For disse unge er ildkniv-dans ikke bare et fantastisk og sjældent talent. Det har også lært dem mange værdifulde livslektier om at holde sig tæt på Herren ved at efterleve evangeliet og hjælpe andre.

Når man danser ildkniv-dans, kan mange ting gå galt. Benzin kan komme ud over knivskaftet og gøre det glat. Vinden kan også ændre tingene og gøre kniven svær at gribe. At stole på Herren, mens jeg danser, har været en stor hjælp for mig.

Et af mine yndlingsskriftsteder er Ordsprogenes Bog 3:5, hvor der tales om at stole på Herren af hele sit hjerte. Jeg tror, det er vigtigt, fordi du i det øjeblik, hvor du optræder, indser, at du har øvet dig en masse, men det handler i virkeligheden kun om dig, ildkniven og vor himmelske Fader.

Jeg kan godt lide at bede til min himmelske Fader: »Okay, jeg har ydet en indsats, så hjælp mig med at lede mine hænder.«

Der er meget forberedelse involveret i ildkniv-konkurrencer. Jeg træner hver dag i ca. seks måneder op til konkurrencen.

Det kan også være svært, fordi jeg har så travlt. Men jeg gør altid plads til Herren ved at gå i kirke, tage til Unge Mænds aktiviteter og seminar og ved at læse i skrifterne og bede. Når jeg gør disse ting, kan jeg mærke en forskel i min dag. Alting fungerer bare.

Jeg føler helt klart, at Kristus er der for mig. Hvis man stoler på Herren og stræber efter at sætte ham først, vil han hjælpe én med alt, hvad man har brug for at gøre.

Da jeg voksede op, så jeg mine onkler og fætre danse med ildkniv. Jeg syntes, det var virkelig sejt, men jeg vidste ikke, om jeg selv kunne gøre det. I gymnasiet gjorde jeg det til et af mine mål at lære at gøre det. Da jeg havde lært det, gjorde jeg mit mål mere specifikt: Jeg ville gerne konkurrere i en ildkniv-konkurrence.

Ildkniv-dans har hjulpet mig med at få selvtillid. Når man danser, er der visse bevægelser, hvor man kaster kniven, ser den i luften og derefter griber den. Jeg plejede at løbe væk fra bladet, efter jeg kastede det op. Min far lærte mig, at jeg var nødt til at føre bevægelsen igennem og være sikker på mig selv.

Med tiden begyndte jeg at udvise større selvtillid, mens jeg optrådte og i alt andet. Det er virkelig godt nu, fordi nogle gange kommer piger op til mig efter forestillinger og siger, at de blev inspireret og også vil prøve ildkniv-dans. Jeg er så begejstret for, at jeg inspirerer andre mennesker til at gøre noget, de troede, de måske ikke kunne.

Når jeg optræder, føler jeg mig ikke nervøs. Jeg føler en spænding. Jeg har lært, at selvom jeg laver en fejl, kan jeg vende det til noget smukt. Det er næsten som at male. Når en maler begår en fejl, kan de ændre det til noget nyt. Nogle gange taber jeg min ildkniv, men så samler jeg den op igen og danser videre.

Selvopmuntring har hjulpet mig meget med min frygt. I stedet for at have tanker som: »Hvad nu, hvis jeg laver fejl?« Så prøver jeg at have flere tanker som: »Hvad nu, hvis jeg gør det godt!«

Det er også blevet en rutine for mig at bede en lille bøn før hver ildkniv-forestilling. Bøn beskytter mig og hjælper mig til at have en god dans. Når jeg beder, føler jeg mig sikker på, at det kommer til at gå godt.

Før jeg udfører ildkniv-dans, er jeg normalt nervøs. Hver gang beder jeg en bøn, inden jeg går videre. Engang, inden jeg skulle optræde, bad jeg en bøn, og jeg følte mig varm og ikke bange. Da jeg dansede, følte jeg, at der stod nogen ved siden af mig.

Bøn hjælper mig virkelig til ikke at være nervøs. Efter jeg har bedt, indser jeg, at jeg bare har det sjovt!

Sidste sommer udførte vi ildkniv i Rumænien og Bulgarien. Min far får os altid til at lære »Der er skønhed her på jord« (Salmer og sange, nr. 190) på det sprog, der tales i de lande, vi besøger. Det gør vi, så vi kan synge den sammen som familie, når vi har optrådt.

Jeg tror, at budskabet om kærlighed i hjemmet er vigtigt, fordi det minder os om at have kærlighed overalt. Jeg føler, at jeg opløfter andre mennesker og gør dem glade. Og selvom de sommetider ikke kan tale mit sprog, ved jeg, at de har følt, at evangeliet deles gennem vores talenter.

Nainoa A. på 13 år

Budskabet om kærlighed i hjemmet er vigtigt, for hvis folk ikke ved, at der er kærlighed omkring dem, så kan de være ulykkelige. Når der er kærlighed i mit hjem, føler jeg fred og ro.

Ildkniv-dans er en måde, hvorpå disse unge lader deres lys skinne og deler deres talenter med andre. »Jeg får lov til at optræde og dele mine talenter over hele verden med min familie. Det gør mig glad indeni at vide, at hvis man deler sine talenter, så løfter man andre op,« siger Nainoa.

Nainoas storebror, Kawiki, siger, at ildkniv-dans minder ham om, hvordan lyset overhaler mørket. For ham er det at dele sine talenter som at dele sit lys med andre.

Joseph siger, at når vi skinner, skinner vi for vor himmelske Fader. »Når vi deler det, vi har, velsigner vi ikke blot os selv eller dem, vi deler vores talenter med, men vi priser på en måde også vor himmelske Fader.«

Vivian siger, at hendes bedstefar altid læser skriftstedet Matthæus 5:16, som taler om at lade vores lys skinne for mennesker. »Jeg synes, det er et godt skriftsted, fordi man ikke behøver at være god til ildkniv-dans for at dele evangeliet. Man kan være god til hvad som helst og bruge ens talenter til at dele evangeliet på den måde.«