Kom tættere på Jesus Kristus

Jeg vil gerne takke de mange venner og medlemmer, der har bedt og udtrykt støtte til mig i min nye kaldelse. De mange henvisninger til, at embedets »kappe« nu hviler på mig, har tilskyndet mig til at begynde med nogle overvejelser om betydningen af dette udtryk.

Ordet kappe bruges i Bibelen til at beskrive profeten Elias’ kappe, der dalede ned på Elisa som et symbol på overdragelsen af profetisk myndighed. Udtrykket kappe kom ind i den genoprettede kirkes historie gennem mange beretninger om mødet i Nauvoo om, hvem der skulle efterfølge den myrdede Joseph Smith. Mange af de tilstedeværende nedskrev deres oplevelse af, at »Josefs kappe« hvilede på Brigham Young. Disse oplevelser antog mange former. Nogle havde visuelle oplevelser, nogle hørte Josephs stemme, mange havde en følelse – vi modtager hver især åbenbaring på forskellig vis.

Da Russell M. Nelson blev kaldet som vores profet, havde jeg en lignende oplevelse. Jeg havde siddet ved siden af denne apostel ved møderne i De Tolvs Kvorum i 34 år, men da profetens »kappe« lagde sig på præsident Nelson, følte jeg, at hans profetiske gaver blev større. Vi har alle været vidner til hans store lederskab.

Efter præsident Nelsons død oplevede jeg en anden betydning af »kappen«. For iagttagere symboliserer det en overdragelse af præstedømmets myndighed. For den person, der modtager den myndighed, er den meget anderledes og meget virkelig. Nogle få minutter efter at have hørt om vores præsidents død følte jeg, at ansvaret tyngede mig, tillige med vigtige indtryk af, hvad der krævedes af mig nu.

Som jeres leder beder jeg for det, som vor himmelske Fader ønsker for os alle – og det er at være eller blive aktive medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og fortsætte fremad på pagtsstien ind i evighederne. Vi har brug for hinandens bønner. Jeg kan mærke den positive virkning af jeres bønner. Jeg er taknemlig, og jeg elsker jer.

Præsident Russell M. Nelson har advaret om, at det »i den kommende tid [ikke vil være] muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.« En af de mange grunde til, at I vil få brug for Helligåndens stadige indflydelse, er, at I lever i en tid, hvor modstanderen er blevet så dygtig til at skjule sandheden, at hvis I ikke har Helligånden, vil I blive bedraget. Der ligger mange forhindringer forude. Der vil være mange forstyrrelser. Selv aktive medlemmer kan undertiden have bekymringer omkring visse historiske, doktrinære eller sociale spørgsmål, der er forbundet med Kirken. Jeg ønsker at hjælpe alle vores medlemmer med at overvinde nuværende eller fremtidig tvivl. Uanset hvilken tvivl der er, er måden at overvinde den på, at komme vor Frelser Jesus Kristus nærmere. Igen og igen har han lært os, at han er vejen.

Jeg vil dele fire betragtninger, der vil føre os tættere på vor Frelser:

• For det første: Styrk vores tro på ham.

• For det andet: Øg vores ydmyghed.

• For det tredje: Søg hjælp hos andre.

• Og for det fjerde: Udvis tålmodighed.

Det første er, at vi fokuserer på at udvikle vores tro på Gud og hans Søns, Jesu Kristi, mission. Stærk tro kræver mere end et stærkt ønske; det betyder at forsøge hver dag, et skridt ad gangen, med bøn og skriftstudium. Vi kan styrke vor indsats for at efterleve principperne i den første trosartikel, som siger: »Vi tror på Gud, den evige Fader, og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden.« Disse principper forankrer vores tro på Gud og vil holde os forankret i evangelisk sandhed og i vor Frelsers eksempel på at tjene vore medmennesker.

For det andet fører øget ydmyghed os nærmere Jesus Kristus. Den vil hjælpe os til at overvinde spørgsmål om Herrens lære. Når vi er ydmyge, kan vi tydeligere høre Herrens røst. Vi har alle brug for hjælpere til at lære os ydmyghed. Lad mig fortælle jer om en tidlig personlig oplevelse, der hjalp mig tilbage på ydmyghedens sti. I mit første år som professor ved University of Chicago Law School døde en højt anset underviser, og dekanen bad mig om at undervise hans klasser i flere uger, indtil der kunne skaffes en afløser. Det var et juridisk emne, jeg ikke var særlig fortrolig med, så jeg anstrengte mig meget og endte med at føle, at jeg kunne lykønske mig selv med at have klaret opgaven. Bagefter gav en elev mig, hvad jeg troede ville være et kompliment. Han sagde: »Hr. Oaks, jeg var i den klasse, du underviste for professor [den og den], og jeg må fortælle dig, at jeg var virkelig imponeret. Du skal nok blive en god lærer en dag«.

Hvorfor hjalp den oplevelse mig? Jeg stolede overdrevent på mine evner som lærer, og den elev gav mig et perspektiv, der har velsignet mig den dag i dag.

Præsident Ezra Taft Benson gav os en god belæring om ydmyghed. Det gjorde han som en del af sine mindeværdige lærdomme om stolthed. »Det modsatte af stolthed«, sagde han, «er ydmyghed – sagtmodighed, underdanighed.« »Ydmyghed er at reagere på Guds vilje – på frygten for hans dom og på behovene hos dem omkring os.« »Lad os vælge at være ydmyge«, opfordrede han. Jeg tilføjer: Sætter vi andres behov først, vil ydmygheden komme af sig selv.

Ligesom tro på Gud er ydmyghed en grundlæggende dyd, givet for at hjælpe os med at lære andre dyder, der er nødvendige for, at vi kan blive det, som vor himmelske Fader og hans enbårne Søn har skabt os til at blive.

I en tale her på BYU for mange år siden definerede præsident Spencer W. Kimball ydmyghed som »lærevillighed«. Han forklarede:

»Ydmyghed er lærevillighed – en evne til at indse, at alle dyder og evner ikke er koncentreret om en selv … Ydmyghed er aldrig anklagende eller stridbar … Ydmyghed er at omvende sig og ikke søge at retfærdiggøre sine tåbeligheder. Det er tilgivelse af andre i erkendelsen af, at der kan være fejl af samme art, eller [at vi selv begår dem]. … Ydmyghed søger hverken popularitet eller berømmelse og kræver ingen hædersbevisninger«.

Ydmyghed er et af de mægtige bud, vi har fået til at vejlede os på vores jordiske rejse. Den forbereder os til vores aftalte møde med vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus. Pas på ikke at blive distraheret. Husk hans lignelse om de ti brudepiger – vi ønsker at være blandt de fem ydmyge, der fik adgang til Herrens nærhed.

Herren elsker alle sine børn og længes efter, at de kommer tilbage, men vi kender alle eksempler på hjemvendte missionærer, der har forstyrret deres åndelige vækst på grund af perioder med inaktivitet. Vi kender til unge, der har bragt deres åndelige vækst i fare ved at holde sig væk fra Kirkens lærdomme, såsom dem, der kun udtrykker et lille ønske om at blive gift eller få børn. Og der er voksne medlemmer, der ikke søger at være et folk, der indgår pagter, såsom mænd, der ikke forbereder sig til ordination til Det Melkisedekske Præstedømme.

Dem med aftagende tro og aktivitet i den genoprettede kirke er en stor kilde til bekymring blandt jeres profetiske ledere. Vi elsker jer, unge og gamle, mænd og kvinder. Det gør Herren også! Gud er vedholdende i sin kærlige omsorg for hver enkelt af jer. Hold befalingerne, og vær tro mod de pagter, som så mange af jer har indgået for at vejlede jer på pagtsstien. Lad aldrig jeres verdslige lærdomme begrænse jeres horisont.

Vi er taknemmelige for at vide, at der er to metoder til at opnå den nødvendige viden: (1)de gradvise erkendelser, som mennesket gør gennem den videnskabelige metode, og (2) de sandheder, der åbenbares gennem den åndelige metode, der begynder med tro på Gud og bygger på skrifterne, inspireret undervisning og personlig åbenbaring. Der er ingen ultimativ konflikt mellem viden opnået ved disse forskellige metoder, for Gud, vor almægtige evige Fader, kender al sandhed og opfordrer os til at lære ved begge metoder.

De, der ikke tror på Gud og formelt afviser »traditionel religiøs moral« og udelukkende stoler på »videnskabelige beviser« opfylder beskrivelsen i Mormons Bog af dem, der »lever uden Gud i verden«.

Ældste Richard L. Evans havde et godt svar til dem, der bliver bragt ud af kurs af videnskabelige beviser, som tilsyneladende strider imod det, vi udleder af skrifterne:

»Der kan være nogle tilsyneladende uoverensstemmelser«, sagde han. »I skal ikke bekymre jer om dem. Evigheden er lang tid. Jeg har stor respekt for læring, for akademisk bestræbelse og universitetets atmosfære. … Jeg har stor respekt for videnskab og videnskabsmænd og for søgen efter sandhed. Men husk dette: Videnskab er, når alt kommer til alt (selv når den er sand og endelig og faktuel) simpelthen menneskets opdagelse af nogle få ting, som Gud allerede ved og kontrollerer i sin verdensorden. … Gud har ikke fortalt os alt, han ved. Vi tror på fortsat åbenbaring. Vær tålmodige. Vær ydmyge og afbalancerede i alle ting.«

Ydmyghed, tro og tillid til Herren er midlerne mod vaklen. Som Mormons Bog lærer os: Herren »velsigner og giver fremgang til dem, der sætter deres lid til ham« (). At sætte sin lid til Herren er især et behov hos dem, der fejlagtigt måler og vejer Guds bud og hans profeters lærdomme op mod menneskers seneste opdagelser og visdom.

En tredje måde, hvorpå vi kan komme vor Frelser nærmere, er ved at være sammen med andre troende. Dette omfatter samtaler med betroede medarbejdere, lokale kirkemedlemmer og andre trofaste venner.

Husk, at for at overleve åndeligt har I brug for Helligåndens konstante indflydelse. En overflod af spekulationer og falske oplysninger i podcasts og på sociale medier omgiver os. Nogle vil måske protestere eller betvivle sandheden af Kirkens lære uden at kende eller blot forstå fylden af den lære.

Lad jer ikke overbevise af falske eller unøjagtige oplysninger. Drøft dine bekymringer med trofaste, velinformerede venner, og tag altid disse bekymringer til Herren.

Herren har fortalt os meget lidt om visse ting. Vi ved for eksempel meget lidt om åndeverdenen, der følger livet på jorden, eller endda åndeverdenen, der gik forud for den. Denne mangel på kundskab kan være skadelig, når vi stoler på overbevisninger om disse emner fra velmenende mennesker, der underviser ud over, hvad Gud har valgt at åbenbare. Tillid til Gud i det, vi ved, og det, vi ikke ved, er en stor beskyttelse mod tvivl, der er baseret på fejlagtige ideer i stedet for på det, som Gud har valgt at åbenbare.

Lad mig dele en klog stavspræsidents oplevelse her på dette universitet. Han blev kontaktet af en ung mand i staven, som beundrede ham og bad ham om at være mentor for ham i forretningsverdenen. Efter nogle få uger betroede den unge mand ham: »Jeg bør fortælle dig, at jeg har besluttet mig for at forlade Kirken. Jeg tror ikke længere.« Den overraskede stavspræsident begyndte straks at bære sit dybsindige vidnesbyrd om evangeliet, der havde bragt ham så megen glæde, fred og inspiration. Den unge mand sad lamslået og stirrede tilbage på ham med tårer i øjnene og sagde: »Jeg har ikke hørt nogen tale sådan i månedsvis. Jeg har været sammen med venner, der ikke tror.« Jeg siger til jer alle, som den vise stavspræsident sagde til denne unge mand: Søg venner og bekendte, der stræber efter at følge Herren, hos hvem I kan føle Ånden og styrke jeres tro.

Omgiv jer med mennesker, der tror. En stor profet i Mormons Bog har undervist i denne sandhed:

»Tro på Gud; tro, at han er til, og at han har skabt alt, både i himlen og på jorden; tro, at han har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden; tro, at mennesket ikke fatter alt det, som Herren kan fatte.

Og videre, tro, at I må omvende jer fra jeres synder og aflægge dem, ydmyge jer for Gud«.

Beskyt jer selv med ugentlig fornyelse af jeres pagter ved at nyde nadveren og en vedvarende indsats for at leve i overensstemmelse med disse hellige pagter. De, der har modtaget begavelsen, bør medtage regelmæssige besøg i templet. Kort sagt: Bliv på pagtens sti. Disse enkle fremgangsmåder vil beskytte og styrke jer.

Vi er alle i gang med at udvikle os. Vi befinder os alle forskellige steder på det, præsident Nelson kaldte »pagtsstien«. Vi er nødt til at være tålmodige med hinanden og sommetider også med os selv. At overvinde tvivl — at forene den voksende videnskabelige forståelse med religionens til tider ufuldstændige lærdom — er ofte en proces, der tager tid, ligesom når vi arbejder på at styrke vores tro eller udvikle ydmyghed. Hold fast i den første trosartikel, selv hvis noget andet er usikkert. Og mens I venter, så vent på Herren, hvilket indebærer at stole på hans timing såvel som på hans løfter.

Og mens vi venter, bør vi beskæftige os med tjeneste. Jesus underviste om og viste igen og igen kraften i at tjene andre.