Historier fra konferencen
Bogen, der ændrede et liv
»Den [Mormons Bog] kan føre jer nærmere til Gud end nogen anden bog. Den kan ændre livet til det bedre. Jeg opfordrer jer til at gøre, som en af mine missionærkammerater gjorde. Han var løbet hjemmefra som teenager, og en eller anden havde lagt en Mormons Bog i den kasse, han havde taget med sig i sin søgen efter større lykke.
Årene gik. Han flyttede fra sted til sted over hele verden. Han var alene og ulykkelig en dag, hvor han fik øje på kassen. Kassen var fyldt med ting, han havde taget med sig. I bunden af kassen fandt han Mormons Bog. Han læste løftet i den og afprøvede det. Han vidste, den var sand. Det vidnesbyrd ændrede hans liv. Han fandt en glæde, der overgik hans vildeste fantasi.
Jeres eksemplar af Mormons Bog er måske gledet jer lidt af syne på grund af de bekymringer og gøremål, I har gjort til jeres dagligdag. Jeg beder jer indtrængende om at drikke dybt og ofte fra dens sider. Den rummer Jesu Kristi evangeliums fylde, som er den eneste vej tilbage til Gud«
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, »Et vidne«, Liahona, nov. 2011, s. 70-71.
Spørgsmål til overvejelse:
-
Hvad kan i dit liv skjule dit eksemplar af Mormons Bog, så du ikke kan se den?
-
Hvad kan I gøre for at forbedre jeres studium af Mormons Bog?
-
Hvilke lektier fra Mormons Bog har hjulpet dig til at ændre dig til noget bedre?
Overvej at nedskrive dine tanker i en dagbog eller drøft dem med andre.