Forbliv forpligtede, selv når man bliver stødt, såret eller prøvet: Eme Martin

Jeg har i mit lille liv lært at lade Herren lede mig, at gå med mig, at lade ham vejlede mig. At lade ham være mit anker, min styrke, især i svære tider. Det er ikke altid let. Sommetider ønsker vores hjerte at forblive hårdt. Vi føler os retfærdiggjort, når vi er blevet såret. Men den bedste måde at komme videre på er ved trofast at lade ham elske os.

Jeg tænker på engang, hvor jeg i rigets tjeneste, stræbte efter at blive den bedste udgave af mig selv, men hvor det ikke blev taget godt imod. Og det var ikke kun det, at det ikke blev taget godt imod – men jeg oplevede så meget fordømmelse og dårlig behandling i en sådan grad, at det virkelig fik mig til at overveje: »Skal jeg blive ved med at tjene? Er dette et rum og sted for mig?« Jeg følte virkelig, at jeg havde nået min åndelige smertegrænse, og jeg måtte træffe en beslutning. Skulle jeg lade Herren elske mig, eller skulle jeg finde trøst hos andre kilder?

Og med eftertanke indså jeg, at jeg ønskede og havde mere brug for Herren i mit liv, og hans tilhørende velsignelser, end jeg ikke havde. At jeg ønskede velsignelsen ved den ugentlige nadver og dens fornyelse for min sjæl. At være i stand til at få adgang til templet og pagterne derfra. Og da jeg holdt det som mit fokus, hjalp det mig til at tilgive. Det hjalp mig til at se forbi ufuldkommenhederne ved den dårlige behandling, og indse, at jeg er her på grund af et større formål. At jeg er her for at modtage velsignelser, og forhåbentligt være en velsignelse for andre. At lade dette blive et springbræt i min tro, og ikke en anstødssten. Så da jeg bad og støttede mig til Herren, fandt jeg styrke til at give slip – til at give slip på smerten, til ikke at fastholde eller nære det had, der forsøgte at gnave i min ånd – men til at lade Herren bistå, og give mig styrke til at bevæge mig trofast fremad.

Søstre, I er kendt. Herren er opmærksom, og han bekymrer sig om jer. Han kender jeres navn, han kender jeres hjertesorg, han kender jeres glæder, og han ønsker at elske jer. Han ønsker, at I lukker ham ind. Han er opmærksom på de byrder, I bærer rundt på. Han elsker jer, og ønsker, at I mærker den kærlighed fra ham. Det er en nabo, det er en søster, det er en ven, der tilbyder velsignelsen ved den hjælp og støtte. Luk dem ind. Lad dem omslutte jer, i deres kærligheds arme, gennem deres tjeneste.