Forbliv forpligtede, selv når I bliver stødt, prøvet eller såret: Elaine Thornton
Hjælpeforeningens møde 2026: En verdensomspændende forsamling af kvinder
Søndag den 8. marts 2026
Nogle gange forventer vi, at vores ledere er fuldkomne over for os, og sommetider forventer vi fuldkommenhed af os selv. Men det er en virkelig vild ting at bede om, når det går imod evangeliets plan. Og jeg synes, at det er så vigtigt at huske, at forventningerne bør være vækst og forståelse og kærlighed til hinanden.
For eksempel havde jeg engang en ret svær erfaring med en leder, hvilket fik virkelig smertefulde konsekvenser for vores familie. Det havde jeg svært ved at slippe, og jeg måtte se på mig selv og tænke: »Hans adfærd er virkelig sårende. Men måske har jeg også såret folk. Det har jeg nok gjort, og jeg har brug for barmhjertighed.« Så jeg var bare nødt til at komme tilbage til det, jeg vidste. Det er så vigtigt at huske på det, vi ved. Hvis dette ikke var sket, var jeg ikke gået tilbage til mit fundament. Var det ikke sket, ville jeg ikke have vendt mig til Herren på en så dyb og meningsfuld måde. Jeg bliver bare ved med at vokse i den proces, det er at lære min himmelske Fader og min Frelser at kende. Og hvorfor vil jeg egentligt gerne kende ham? Jeg vil virkelig gerne lære ham at kende, så jeg kan blive ligesom ham.
Når I mødes i Hjælpeforeningen, og når I sidder i råd sammen, opfordrer jeg jer til at give jer tid til at lytte og forstå. Lyt til og forstå nogen, der ikke tænker, som I selv gør, eller nogen, der kæmper med deres vidnesbyrd. Nogen, der for nylig er blevet skilt. Nogen, der spekulerer på, om det er det hele værd. Hvad med at vi gør det? Jeg tror, at vi vil være nyttige for Frelseren, hvis vi lærer dette – hvis vi lærer at gøre det, han ved, hvordan man gør. Og som søstre kan vi tilbyde hinanden denne form for vidunderlige nåde og fællesskab, når vi indser, at vi alle lider med noget i stilhed. Og når vi arbejder sammen og gør det til et tryggere sted at være, kan vi måske endda dele nogle af vores egne vanskeligheder, som vi måske ellers ikke ville have gjort, så en søster kan opdage, at vi også har udfordringer. Vi er allesammen nødt til at åbne op og ændre på den kultur med at foregive perfektionisme og hjælpe hinanden med at vokse. Jeg elsker, når nogen fortæller mig om deres udfordringer, for så kan jeg gå hen til dem og sige: »Åh, hvordan kom du igennem dette? Hvordan håndterede du det? Tak fordi du delte det« Det bliver et smukt søsterfællesskab af kvinder, der elsker og kender deres himmelske Fader.