Opbyg følelsesmæssig robusthed: Mitzi Semo

Da jeg var ung mor, og vores ældste søn var et år gammel, blev jeg ringet op på mit arbejde fra min mands arbejdsplads. De sagde: »Din mand er blevet ret alvorligt såret. Vi har brug for, at du kommer til hospitalet med det samme.« Jeg husker, at jeg satte mig ind i bilen og prøvede at starte den, men indså, at jeg rystede voldsomt. Jeg var meget mere bekymret, end jeg troede, jeg var. Jeg sad der og måtte simpelthen bede en bøn. Efter bønnen fik jeg en overvældende følelse af fred og varme, og jeg vidste, at alt ville ordne sig. Da jeg kom hen på hospitalet, sagde lægen til mig: »Vi ved ikke, om din mand klarer sig igennem det her.« Jeg husker følelsen, jeg havde fået i bilen. Det var ikke sådan, at Herren sagde til mig: »Bare rolig, din mand bliver rask, som han var før«, men jeg vidste stadig, at jeg ville være okay, og at vi nok skulle klare os, uanset hvad udfaldet blev.

Og når jeg tænker på at være følelsesmæssigt robust, tænker jeg på den fred, som Frelseren giver os og hjælper os til at føle. Uanset udfaldet og uanset den situation, man står i, ved man, at han er der, og han vil hjælpe en igennem det hele. Og sådan havde jeg det gennem hele den svære tid. Det var ikke let. Vi gik igennem et år med mange svære ting, både fysisk og åndeligt, men vi kom igennem det, og vi lærte en masse.

Jeg vil sige, at vi ikke alle vil opleve de samme ting i livet. Men jeg ved, at jeg på det tidspunkt havde brug for at vende mig til Herren og have et forhold til ham. Og ved at gøre det, følte jeg, at jeg faktisk kunne komme igennem dette. Og så blev min følelsesmæssige robusthed bygget på evangeliets fundament og Jesu Kristi fundament. Så når som helst i fremtiden, når der skete noget andet, huskede jeg på det.

Jeg vil også pointere, at hver søndag, når jeg tager nadveren, når jeg hører, at vi skal erindre Frelseren, så husker jeg de oplevelser, jeg havde med ham. Og det har også opbygget min følelsesmæssige robusthed, fordi det minde hjælper mig til at forstå, hvem jeg er som Guds barn, og at jeg har et formål her, og at jeg er her for at hjælpe ham med at opbygge hans rige. Så uanset hvor god eller dårlig vores fremtid vil forme sig, ved jeg bare, at jeg har og altid vil vende mig til Frelseren. Jeg har tillid til det forhold, og det er der, min følelsesmæssige robusthed kommer fra.