Find styrke og lindring i Jesus Kristus: Dana Earl

For en del år siden begyndte jeg at skrive historier ned fra mit liv, fra da jeg havde følt Ånden eller havde følt Frelserens indflydelse i mit liv eller følt hans lindring på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for at føle ham. Og jeg begyndte at skrive disse historier ned, fordi jeg ville give dem til mine børn. Men det, der skete, mens jeg gjorde det, var, at jeg begyndte at se Guds hånd i mit liv. Ved at skrive disse oplevelser ned begyndte jeg at se, at Gud havde været der for mig, at jeg havde set hans hånd, at jeg havde haft disse vidunderlige oplevelser, og at jeg havde bevis på, at han havde taget sig af mig, og at jeg havde vidst, at han var der. Og i mine tanker forestillede jeg mig, at de blev til små gaver, som jeg næsten kunne se mig selv lægge i min egen lomme, så jeg kunne have dem på mig og med mig. Så når jeg havde en dårlig dag eller en dårlig måned, kunne jeg trække den oplevelse frem og sige: »Jeg ved det. For den oplevelse, jeg havde, var virkelig, og jeg tvivler ikke, for jeg havde den oplevelse. Og jeg har den, og den er min.«

Og jeg tror, jeg ved, jeg er overbevist om, at vor himmelske Fader ønsker, at vi får oplevelser med ham. Jeg tror, at det er derfor, vi har skrifterne – så vi har oplevelser med ham. Og ja, jeg er et visuelt menneske, så min lille lomme af oplevelser har jeg med mig. Og hver eneste af dem kan jeg tage frem, når jeg har brug for dem. Og at skrive dem ned hjalp mig, så jeg kunne huske dem. Og når jeg havde brug for dem, var de der.

Så grunden til, at jeg ønsker at indfange disse historier og beholde dem, er til mig selv som et vidnesbyrd om det, jeg har oplevet, og til mine børn og mine efterkommere, men også for at bære vidnesbyrd for min himmelske Fader om, at jeg så ham, at jeg så og vidste. Jeg føler, at nogle af dem er som et kys på panden. Jeg følte det, jeg vidste det. Og det vil jeg gerne anerkende. Derfor fortsætter jeg med at skrive dem ned, så jeg kan anerkende, at jeg så eller følte det.